Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 44. 1 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568
TEKNISK ÜKEBLAD
Nr. 44 1912
pers er hans ihærdige arbeide for at faa
en maskin til at foreta hele opskjæringen
av silden, idet han gik ut fra at der ikke
kunde bli nogen meget betydelig
produktion av nedlagt kippers uten denne
maskin, da arbeidet som det nu er, lægger
beslag paa altfor mange hænder, som kunde
trænges til andre grener av fabrikationen.
En saadan maskin, som tilfredsstiller
alle fordringer, har det nu lykkes hr.
H. Berggraf, en allerede tidligere som
heldig apparatbygger for
hermetikindustrien velkjendt mand, at fremstille. Av de
to hosføiede billeder viser det ene den
komplette maskin med det store bord
for silden, som skal skjæres op; ved det
andet billede er dette bord fjernet.
Det omtalte bord hvorpaa silden ligger,
har et hul, noget længere og bredere end
en sild, hvorigjennem man med hænderne
slipper silden i horisontal stilling og med
ryggen op ned i maskinen; silden falder
paa to par roterende, cirkelrunde
knivblader, som skjærer hode og hale av,
hvorefter den gripes av to næsten paralelt
løpende, med mange smaa staaltagger besatte
lærremmer, som fører silden sikkert og
rolig hen un^er en roterende, cirkelformig
kniv, som deler den i to halvdeler.
Fremdeles ført frem av remmene møter silden
efter hinanden fire opad og svakt forover
mot silden rettede pinder, som bevirker
at indvoldene holdes tilbake og ikke faar
følge med silden, som fortsætter indtil
remmene slipper den. Sild og indvolder
falder hver til sin side. Man kan skjære
sild av forskjellig størrelse, og man kan
stille makinen, saa længden av den
av-skaarne sild passer efter boksen.
Maskinen skjærer silden saa hurtig som den
faar den tilført, og saa nøiagtig som man
knapt kan gjøre det ved haand.
At maskinens bruk vil medføre en
betragtelig besparelse i
arbeidsomkostnin-gerne turde være utvilsomt. Det er ikke
umulig at maskinen vil kunne tilpasses
for skjæresild, likesom den maaske vil
kunne faa betydning for andre
sildeprodukter. Det man forøvrig nu vil lægge an
paa, er at skaffe en maskin som tillike
fjerner rygbenet. Dette vilde selvsagt faa
stor betydning.
Av foranstaaende vil det fremgaa at
tilvirkning av hermetisk nedlagt kippers,
væsentlig ved hr. Tjaalands initiativ, har
gjort meget store fremskridt, saa denne
artikel nu i løpet av et par aar har faat
en landsøkonomisk betydning. Fremdeles
av stor, om ikke saa stor betydning, er
nedlægning av vaarsild som sild i tomat.
Det er et ringere produkt med mindre
marked, og der skal være den
eiendommlig-het derved, at sildene ialfald i betragtelig
grad sælges enkeltvis til kunderne. Derfor
stiller man til denne vare den uavviselige
fordring at hver sild maa kunne tages
enkeltvis ut av boksen med en gaffel uten
at den gaar istykker. Dette holdt det i
begyndelsen haardt at opnaa med den
vandholdige vaarsild, men det lykkedes
ved tilstrækkelig tørring av silden før
nedlægningen. Ogsaa dette er hr. Tjaalands
fortjeneste.
Det kvatum vaarsild som nu nedlægges
hermetisk, er meget stort; gjennemsnitlig
turde det for hver fabrik sættes til 3000
kasser for sidste vaarsildsæson, tiltrods
for at man i denne delvis var hindret
ved streik.
Ca. 26 norske firmaer driver denne
nedlægning med sæte væsentlig i
Stavanger, Kopervik, Haugesund og Bergen.
Ifølge velvillig meddelelse fra 17 av disse
firmaer har de iaar tilsammen lagt ned
54 577 kasser vaarsild, saa det samlede
kvantum for alle fabrikker turde anslaaes
til 90 000 kasser eller ca. 10 °/0 av hele
aarets vaarsildkvantum.
Panamakanalen.
Den nye Vei for Verdenshandelen.
Kortfattet referat av arkivar K. V. Hammers
foredrag i P. F. den 15de oktober.
Panama har en lang historie. Den
omfatter temmelig nøiagtig fire aarhundreder.
Det vil nemlig næste aar bli 400 aar
siden spanieren Balboa, en av hine dages
mange conquistadorer, naadde frem til den
vestlige kyst av den lille landstrimmel
som skiller Det Caxailiske hav fra Det
stille ocean.
Der gik ikke lang tid før den tanke
kom op at gjennemskjære denne
landstrimmel, og de første undersøkelser blev
gjort allerede i 1532 av Karl V. Men
tanken faldt bort, da hans efterfølger
Filip II fandt planen stridende mot den
guddommelige verdensorden og satte
dødsstraf for at forsøke den gjennemført.
Det varte saa et kvart aartusen før vi
atter hører noget om en slik amerikansk
kanalplan. Men i 1780 befandt sig den
senere admiral Nelson som 22-aarig officer i
Nicaragua. Han saa her muligheten av
en kanal og foreslog saken grundigere
undersøkt, men heller ikke hans tanke
skulde naa længer end til et løselig
utkastet projekt.
Omtrent samtidig var det besynderlige
geni Henri de Saint-Simon over i Amerika,
og han fortæller i sin selvbiografi at han
hadde opgjort sig en plan om en
kanal-gjennemskjæring av Darimlandet, som
Amerikas smaleste del dengang kaldtes.
Han angir ogsaa at ha virket for en
saadan plan i Spanien omkring 1790, og den
store naturforsker Alexander von
Hum-boldt, som bereiste Mellemamerikas lande
i aarene 1799—1800, tilskyndet Spanien
til at opta kanalspørsmaalet. Det spanske
Cortes foretok ogsaa en del naturligvis
ganske frugtesløse skridt i aarene mellem
1814 og 1820.
Fra 1821 indtrær kanalprojektet i et
nyt stadium. Fra den tid den spanske
indflydelse paa landtungen ophører at
gjøre sig gjældende, indtraadte landet og
dermed kanalprojektet avvekslende i de
Forenede Staters, Englands og Frankrikes
interessesfære.
De Forenede Staters indflydelse her blev
imidlertid foreløbig helt indirekte. Enhver
der befatter sig med Panamakanalens
historie, vil bli slaat av hvilken rolle
traktater og diplomatiske forhandlinger
spiller i dens historie. Panamakanalen
har aldrig været bare et teknisk problem.
Der har til den ogsaa været knyttet
mange og vanskelige folkeretslige,
politiske og diplomatiske spørsmaal, som har
krævet et uhyre arbeide, og paa hvilke
slegtled gjennem fremragende statsmænd
og diplomater har anvendt al sin kløkt.
Den i slutningen av 1840-aarene
mellem England og Staterne istandbragte,
tilsynelatende saa troskyldige
Clayton-Bulwertraktat lammet i virkeligheten
begge parters handleevne likeoverfor
kanalspørsmaalet. Det hele stod i stampe
indtil franskmændene dukket op ved
midten av 1870-aarene. Den gamle
Lesseps var i 1869 kommet som en
seirende gud fra sit store verk ved Suez.
De franske finansmænd maatte finde paa
noget nyt, en ny verdensaffære til
Frankrikes gloire og — fremfor alt — til sin
egen fordel, og de fandt Panama. Vi vet
hvordan det gik.
De grov nok ut en god slump jord og sten
derover, men de grov samtidig ned en god
milliard kroner av franske smaaborgeres
kapital, og de begrov tusener og atter
tusener av funktionærer og arbeidere i
det febersyke land. Det av Lesseps i
1876 grundlagte seiskap var 1888
haab-løst fallit, og et nyt fransk seiskap som
dannedes 1893 for at overta for en slik
og ingenting de gjenværende virkelige
værdier, det formaadde — som rimelig
var — ikke at stampe nye kapitaler op
av jorden, og det hele endte i —
Panama-skandalen.
Men nu stod Amerika færdig til selv
at ta sit store kanalspørsmaal op. Først
maatte imidlertid den før nævnte
Clayton-Bulwertraktat erstattes med en ny, og
de med England i anledningen optagne
forhandlinger resulterte i den i 1901
vedtagne Pauncefote-Haytraktat, som sikrer
de Forenede Stater ret til at bygge en
kanal »under own auspices«.
Men forinden man endelig kunde skride
til verket, var der endnu et par smaa
formaliteter at ordne. Det sidste franske
seiskap var jo endnu ilive og satt inde
med koncessionerne. Men ogsaa dette
blev bragt iorden derved at de Forenede
Stater tilslut kjøpte hele stasen av
selskapet for 40 millioner dollars, og ved at
Panama gjennem den operetterevolution,
som det med allernaadigst tilladelse den
3dje november 1903 lot gaa av stabelen,
opnaadde at bli en anerkjendt stat, med
hvilken de Forenede Stater kunde træffe
en tilfredsstillende ordning. Og den 4de
mai 1904 kunde arbeidet begynde.
Selve kanalen er et teknisk vidunder.
Den gjennemføres som slusekanal med 3
forskjellige nivaaer:
Paa en strækning av 7 mil fra
At-lanterhavssiden og 8 mil fra indløpet paa
Det stille Havs side har den
havflate-nivaaet. Naar man har tilbakelagt de 7
mil fra Colon gjennem et løp med
bundbredde 500 fot og en dybde ved
middelvandstand av 41 fot, kommer man til de
store dæmninger ved Gatun, hvor skibet
gjennem 3 sæt sluser løftes op til det
høieste nivaa, 85 fot over havet. Her
skapes ved opdæm ni ng av floden Chagres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
