Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 45. 8 november 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 45 1912
handling. En behandling som i og for sig i sin
karakter er fælles for al gotik i den periode".
Til taktækning foreslaaes skifer, idet
fundet av nogen skiferrester’ straks gir
hr. Sinding-Larsen anledning til at si:
dette er »oprindelig«.
Skiferen kom paa Akershus under Chr.
d. 4de og blev anvendt i stor stil.
Skiferen gik da sin seiersgang over Danmark,
Sverige og Norge, og det er naturligvis fra
denne tid skiferresterne skriver sig.
Tidligere anvendtes taksten og torv (se
Storm og Troels-Lund).
Paa samme maate maa man stille sig
meget tvilsom, naar Sinding-Larsen
fast-slaar det »oprindelige« belæg over
planke-gulv til glasserte fliser, ti ogsaa fliser
særlig fra Holland kom under Fredrik d.
2den og Chr. d. 4de sterkt paa moden
som gulvbelæg, særlig ved slottene (se
Troels-Lund).
Endelig foreslaar Sinding-Larsen aapen
aare paa gulvet, og muligens ljore i taket
— forslag som bringer sakens komiske
side sterkt frem, naar vi tænker paa de
fester arkitekten gjentagende har omtalt.
Endelig skal nævnes at hr.
Sinding-Larsen trods alle forsikringer om at la
Inurene staa urørt »for forskningen«,
forhøier langvæggene ganske betydelig, en
forhøielse som salens længde og den valgte
takkonstruktion synes at tvinge ham ind
paa.
*
Erindrer vi nu, hvad arkitekt
Sinding-Larsen med tanken paa sin kongehal
allerede har fjernet av Chr. d. 4des
herredagssal, og videre hvad der yderligere vil
bli fjernet i samme sal, og endvidere
erindres hvor svakt det grundlag er
hvorpaa den »oprindelige« kongehal bygges,
er der da ikke al grund til at si et
bestemt nei, dette vil vi ikke!
Vi vil ha nordfløien »reparert«, men
forøvrig som den er os levnet ned til
vore dage.
Vi vil ha gulvet i herredagssalen, hvor
Christian d. 4de blev hyldet, ned igjen der
det laa indtil faa aar tilbake, vi vil ha
»piperbænken« tilbake, vi vil ikke ha
nogen vinduer ødelagt, vi vil kort sagt
ha denne sal som et kjært minde om
Christian d. 4de urørt.
Vi har tidligere ikke satt tilstrækkelig
pris paa, denne sal, det indrømmes, men
hvormange har egentlig kjendt den?
Nu er Akershus historie blit klarere for
os alle, nu skal vi ogsaa værne om den.
Vil vi ha alvorlige høitidsstunder paa
Akershus, saa har vi kirken i sydfløien,
bygget av Christian d. 2den.
Vil vi ha festlige stunder, saa har vi
den store pragtfulde sal i sydfføien over
kirken, Christian d. 4des sal, med sin skjønne
utsigt over byen, fjorden og aasene.
Trænger publikum plads til at lægge
av sig tøiet, saa har vi Romeriksfløiens
1ste og 2den etage med store prægtige
værelser, med vinduer, kaminer og
utsigt.
Gjennem disse rum har vi forbindelse
med nordfløien, med herredagssalen og
de øvrige rum, hvor artillerimuseets
samlinger kan faa passende plads.
Kano
Fig. 16. Langsnit set mot nord. Efter Sinding-Larsens restaurationsplan av 1911.
nerne kan anbringes ved skytehullerne
(som Sinding-Larsen vil dække med
tæpper eller strie), geværerne kan staa langs
væggene, faner og standarter kan hænges
op i sydfløiens kongesal, i kirken og i
herredagssalen. Disse herlige rura faar
vi uten restauration, fordi vi allerede har
dem.
Vi gaar nu en tid imøte som er mere
historisk interessert end den som
svinder.
Likesom de skandinaviske arkitekter i
sommer vil vi da glæde os over og feste i
disse rura, som »lycklig har sluppet en
architekts störande hånd« — som Ragnar
Østberg sa i sin brilliante baade muntre
og alvorlige tale.
Vi lægger ikke hovedvegten paa
spørs-maalet om borgens fremtidige bruk, men
paa at den brukes som den ligger der
urestaurert.
Vi tror ogsaa den dag snart kommer,
da arkitekt Sinding-Larsen vil forstaa
betydningen av Østbergs ord, da han igjen
vil møtes med sine motstandere — uten
sterke ord, og takke alle som har hindret
nordfløiens restauration. Arkitekt Sinding
Larsen vil da ogsaa faa sin tak for hvad
han har reparert og dermed holdt i hævd.
*
P. S. Vi oplyser om at ogsaa arkitekt
Sinding-Larsens og hr. Macody Lunds svar til
uttalelsen fra fortidsforeningens direktion —
den „grønne" brochure — er os kjendt under
nedskrivningen av vore artikler om
Akershus. Den forandrer ikke vor opfatning av
saken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0596.html
