Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 45. 8 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
581
Bygningsloven og dens Administration
blev diskutert i den Polytekniske Forenings
møte 22de oktober.
Det indledende foredrag holdtes av
arkitekt Chr. Morgenstierne, som i alt
væsentlig fremholdt det samme som han
uttalte ved bygningslovens behandling
under Landsmøtet for eiendomsinteresser og
boligspørsmaal i Bergen. Vi tillater os
derfor at henvise til »Teknisk Ukeblad«
nr. 37 for iaar, pag. 474, hvor arkitekt
Morgenstiernes uttalelser findes referert.
Foredragsholderen konkluderte med at
anbefale, at der samtidig med at
bygningsloven revideres nedsættes en komité
med f. eks. 3 medlemmer til at utarbeide
forslag til administrationens forenkling
efter at ha studert lignende forhold i
utlandet.
Der utspandt sig efter foredraget en
længere diskussion.
Avdelingsingeniør Hartvig var enig i at meget
av det som foredragsholderen hadde paapekt, kunde
rettes. Men hans uttalelse om Kristiania vand- og
kloakvæsen maatte berigtiges. Vand- og
kloakvæsenet gik stadig igjen i den første halvdel av
foredraget, og man maatte faa indtryk av at
arkitekterne ansaa dette for en meget vigtig institution.
Foredragsholderen sa bl. a. at vand- og
kloakvæsenet er bygningsukyndig og at dets avgjørelser er
regelløse. Jeg maa protestere mot dette. Vi har
faste regler, som er meget greie. Vi forlanger f.
eks. kun at en vand- eller kloakledning ikke skal
gaa gjennem frysbare rum, som porter o. 1. Mange
arkitekter glemmer imidlertid det. Et andet
forlangende er f. eks. at avløpssystemet skal komme
i forbindelse med kloaknettet.
Vi maa bare som av foredragsholderen fremholdt
ønske, at arkitekterne maatte ha license avhængig
av visse kvalifikationer, for at kunne anmelde
bygninger. Det vilde under vore forhold være meget
paakrævet.
Bygningschef Sparre kunde i mange, kanske
de fleste punkter gi foredragsholderen tilslutning.
Vi har en tungvindt og stivbenet bygningslov og
det er en række institutioner som skal høres. Det
siger sig selv at ekspeditionen da ikke kan gaa saa
raskt. Forsaavidt ser vel foredragsholderen saken
noget anderledes an end vi i administrationen. Det er
mange gange penibelt for os at maatte følge en
fremgangsmaate som ofte er tungvindt.
Spørsmaalet har været behandlet allerede i 1907
og da fremkom lignende uttalelser. Og senere er
der fra flere hold arbeidet for en omorganisation av
vor bygningsadministration.
Taleren oplæste en uttalelse, som han i sakens
anledning hadde avgit til kommunestyret, hvori han
fremholdt at grunden til den langsomme
administra-hon ligger i den sterke opdeling og det unødig
komplicerte apparat med de mange forskjellige
instanser.
Botemidlet maatte være at samle behandlingen i
et og samme eentralkontor, hvor alle kurante saker
med en gang kunde avgjøres, mens dispensationer
og andre vanskeligere spørsmaal maatte undergives
en speciel behandling.
Taleren sluttet sig til foredragsholderens forslag
om at der samtidig med bygningslovens revision
nedsættes en komité til at overveie spørsmaalet om
en forenkling av administrationen.
Boliginspektør Svane var forbauset over den
tone som foredraget var holclt i, Det var mange
overdrivelser,
Det er f. eks. ikke tilfældet at kontrollen med
byggearbeidene er for indgaaende; dertil har man
for litet personale. Det er ikke blot „fuskerne",
som virkelig fusker; det er der mange eksempler
paa. „Fuskerne" er i et hvert fald de mest
lovlydige. De spør sig for i tvilstilfælder, — det gjør
de andre ikke.
Det at bygningsloven skulde revideres hvert aar
eller halvaar er vel nærmest latterlig. I mange
smaatilfælder er forandringer kanske paakrævet, men
man maa være forsigtig med at forandre
princip-spørsmaalene. Loven er nok nærmest basert paa
kassernebygninger i. byen, men det er som regel
ikke vanskelig — naar nødvendig — at faa
kongelig dispensation.
At indskrænke eller monopolisere
anmeldelsesretten vilde vel ogsaa være meget betænkelig. Det
er mange „kvaksalvere", som er overordentlig
sam-vittighetsfulde.
Men det er ofte vanskelig at finde den rette at
lægge ansvaret paa. Det vilde være en fornøielse
at kunne ramme den, som virkelig har gjort feilen.
Overretssakfører Hansson: At faa gjennemført
en revision av bygningsloven viser sig
erfaringsmæssig at ta lang tid. Loven av 1899 viser sig
ærlig for arbeiderboliger at være umulig, og dens
første kommunale komité til forandring blev nedsatt
aaret efter. Men endnu er loven uforandret.
Skulde vi ikke overveie hvad der kunde gjøres
for at paaskynde gjennemførelsen av de i den
foreliggende og desværre utsatte stortingsproposition
foreslaatte forandringer. Trappebestemmelsen bør
først og fremst lempes. Den i propositionen
utregnede besparelse i denne henseende er
betegnende. Men lempningen i trappebestemmelserne bør
ikke begrænses til 3 etages huser.
En lempning i byggereglerne er overhodet et
økonomisk spørsmaal av en saadan rækkevidde, at
det kan siges at vedrøre hver eneste husholdning
i byen.
Frem for alt maa vi søke at faa fjernet den
usikkerhet som nu raader, saa nybygning kan
komme igang.
Kunde ikke det være en tanke at der inden
P. F. dannes en gruppe til speciel behandling av
byggesaker ?
Stadsfysikus Bentzen var enig i at meget var
tungvindt i administrationen, og han saa gjerne en
forandring. Men det gjælder jo i særlig grad at
faa sunde boliger, og befolkningen maa beskyttes
for usundt naboskap. De som har ansvaret for
byens sundhet, maa da ogsaa ha noget at sige i
bygningsanliggender.
Hadde ikke sundhetskommissionen hat befatning
med boligerne, vilde forholdene ha været meget
værre end nu. Hvilken motstand har det f. eks.
Ikke været reist fra bygningskyndig hold mot en
saa enkel ting som tilstrækkelig adgang til lys
og luft!
Den av bygningschefen fremholdte tanke har
været fremme før, men blev slaat ihjel. At fjerne
sundhetsvæsenet vilde være høist urigtig.
Men la os søke at gjøre samarbeidet mellem de
forskjellige instanser enklest mulig. Og la os med
hensyn til dispensationer komme derhen, at man
ikke ustanselig maa søke om de samme
dispensationer. Saadanne bør i gjentagelsestilfælder kunne
meddeles av bygningschefen, og la saa de stadig
gjentagne dispensationer bli som lov.
Overretssakfører Berg: I den lov som vi nu
har, er der tilkjendt bygningskommissionen
avgjørelsen f. eks. med hensyn til fundamentering. Kan
der ikke ogsaa gjennem kongelige resolutioner
op-naaes videre lempninger istedenfor gjennem den
besværlige lovvei.
Regnskapsdirektør Carlsen:
Arbeidsdepartementet har fundet at der ikke er anledning til ved
kongelige resolutioner at forandre bygningslovens
hovedprincipper. Saa indgripende forandringer maa
visselig kun foretages av den myndighet som har
vedtat loven. Anderledes er det med de mindre
ting, og da gives der jo dispensation.
Man maa være opmerksom paa, at de
bestemmelser i bygningsloven, som man nu i Kristiania
ønsker forandret, er bestemmelser som findes i alle
landes byer. Det maa være betænkelig her at
stille mindre fordringer til bygningernes sikkerhet
end andetsteds.
Hvad dispensationer angaar, saa fører
Arbeidsdepartementet protokol over saadanne, og hvis en
bygherre gaar tvers over gaten med
bygningschefens anbefaling til departementet, saa vil han samme
dag faa avgjort om han kan paaregne dispensation.
Arkitekt Morgenstierne sluttet sig fuldt til
overretssakfører Hanssons og bygningschef Sparres
uttalelser. Han kunde ogsaa slutte sig til
stadsfysikus Bentzen, idet han fuldt ut anerkjendte
sund-hetskommissionens virksomhet.
Men de øvrige uttalelser bekræfter vel nærmest,
hvad jeg har sagt. „Som mesteren er saa følger
ham hans svende".
Ingeniør Hartvig har snakket om arkitekternes
bommerter. Men vilde det f. eks. være saa farlig
om et rør i en port frøs — til størst skade for
bygherren selv? Denne barnepikevirksomhet er vel
ikke altid av det gode.
Til boliginspektør Svane bemerket taleren, at
han kun hadde sagt at kontrollen var for
indgaaende anlagt til at den kunde gjennemføres.
Den halvaarlige revision forutsatte selvfølgelig en
automatisk revision, hvorved loven kun vilde
be-rikes og kompletteres.
Overretssakfører Berg var forundret over at
der i løpet av de 13 aar som var hengaat siden
lovens vedtagelse, ikke var utarbeidet en eneste
forskrift i den retning som lovens § 1 angir istedenfor
de stadig gjentagne dispensationer.
Rørlæggermester Mathisen replicerte til
boliginspektør Svanes merkelige uttalelse om at fuskerne
er de bedste. Derimot maa der selvfølgelig
protesteres.
Taleren var enig med foredragsholderen i at
deler for meget barnepikevæsen her i byen. La folk
ha litt mere ansvar, men klem dem, hvis det gaar
galt.
Arkitekt Arneberg tilskrev en stor del av
skylden for at ekspeditionen gaar langsomt det, at
arkitekterne selv ikke kjender loven og ikke bruker
den. De aller fleste arkitekter respekterer nemlig
ikke loven, som efter hans mening var meget brukbar.
•
Dirigenten, ingeniør Krefting, avsluttet
debatten med at uttale at sakens betydning gjorde det
ønskelig, at den blev gjenoptat til videre
behandling i et senere møte.
V. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
