Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 45. 8 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 45 1912
Elektrisk Lyskaster for Lokomotiver.
Statsbanernes lokomotiv med elektrisk lyskaster.
Paa de amerikanske baner har
elektriske lyskastere i stor ntstrækning fundet
anvendelse.
Trangen til en kraftig og vidtrækkende
belysning av • banelegemet om natten har
været stor paa grund av den høie
kjørehastighet. Omtrent alle de
gjennemgaa-ende Pacifikbaner har nu lyskastere.
Ovenstaaende billede av et av de norske
Statsbaners lokomotiver viser at systemet
nu ogsaa prøves i Norge. Vore linjer med
sine mange kurver, tunneler og
skjæringer skulde ogsaa særlig kunne ha fordel
av dette apparat.
Den elektriske strøm frembringes av
en liten turbogenerator, som i
almindelig-het monteres paa kjelen like foran huset;
den er der altid under
førerens opsigt. Fig. 1
gir et snit av turbinen
med dynamo. Dampen
fra kjelen passerer først
reguleringsventilen og
ledes derfra i den fra
radialt gjennem
turbin-skovlene; derefter føres
den ved særlige skovler
atter gjennem
turbinhjulet mot centrum og
herfra tilbake mot periferien
og utløpsrøret. Den
passerer saaledes
turbinskov-lene tre ganger,
hvorved trykfald og
ekspansion biir godt utnyttet.
Noget aksialt tryk
op-staar heller ikke ved
denne anordning.
Ledeskovlene og turbinhjulet
sees tydelig i den øvre
del av fig. 1.
Selve hjulet er av
bedste sort støpestaal, og
skovlene er av trukket
staal; begge er beregnet
paa at utholde en
betydelig større hastighet
end den normale, som ved tomgang
er ca. 2 800 o/m. Regulatoren er
anbragt paa selve akslen. De to
re-gulatorvegters (631) moment holdes i
likevegt av en spiralfjær (641).
Overskrides de grænser inden hvilke
hastigheten kan bevæge sig, overføres
regulatorens bevægelse gjennem et system
vegtstænger (636 og 634) til dampventilen
(638 A). Denne er indstillet saaledes at
den ved et givet damptryk kun kan
tillate en viss overbelastning, hvad der er
av betydning under kortslutninger; der
findes nemlig ingen sikringer eller
automatiske brytere i den elektriske kreds.
Som senere vil sees, er lyskasteren selv
en slags sikring.
Fig. i. Snit av turbin med dynamo.
Dynamoén er en likestrømsmaskin for
normalt 30 volts spænding. Den er skilt
fra turbinen ved en støpejernscylinder,
der er lang nok til at hindre
varmeover-gang. Maskinen er topolet og
kompound-viklet. Det vil av fig. 1 bemerkes at
magnetvindingen er lagt koncentrisk med
akslen. Den ene pol er støpt sammen
med dynamolaaget, (607 A) den anden
med bunden (607). Den magnetiske kreds
sluttes saaledes gjennem ankeret, de
fremspringende poler og rammen. Denne
anordning forenkler i høi grad demontage
av vindingen. Ved at løse dynamolaaget
kan magnetspolen trækkes ut, uten at man
behøver at røre ankeret. I shuntkredsen
findes ingen reguleringsmotstand. Ved
hjælp av turbinregulatoren indstiller man
hastigheten saaledes at spændingen biir
den for lysbuen bedst passende;
regulatoren holder saa denne spænding jevn.
Ankeret og kollektoren kan ogsaa let
demonteres efter at laaget er fjernet.
Børsterne er av kul, og kollektoren løper
gnistfrit selv ved en meget lav
belastning. Akslen hviler i to kulelagere,
hvorved friktionen er reducert til et minimum.
Det har voldt mange vanskeligheter at
konstruere en buelampe, som brændte
nogenlunde jevnt under de sterke
vibrationer den er utsatt for paa et lokomotiv.
Alle deler maa være meget solide og
kunne utholde de mange støt, og
samtidig maa reguleringen være hurtig. Dette
er opnaadd ved en nøiagtig avbalansering
av alle bevægelige deler, saa indflydelsen
av deres vegt praktisk talt er ophævet.
Lysbuen dannes mellem det positive kul
og den negative elektrode, som her er av
kobber. Kobberelektroden sitter fast og
dens spids befinder sig litt under
brændpunktet av det parabolske speil,
som kaster lyset ut over banelegemet.
Reguleringen foregaar kun gjennem kul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
