Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 45. 8 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
583
Kig. 2. Dynamo og turbin utvendig.
Fig. 3. Dynamoen opslaat.
stiften. Paa grund av sin vegt søker
denne at bevæge sig nedover mot
kobberspidsen, men stanses i sin bevægelse av
en seriespole, naar strømmen har naadd
sin normale styrke. For store og
pludselige bevægelser utjevnes av en
pneumatisk dæmper.
Da kobberet smelter ved en forholdsvis
lav temperatur, maa strømstyrken
reguleres saaledes at smeltepunktet ikke
overskrides. Dette gjøres som ovenfor nævnt
gjennem indstilling av spændingen ved
hjælp av turbinregulatoren. Løper
turbinen for hurtig, biir lyset grønt paa
grund av smeltet kobber, og hastigheten
maa nedsættes til lyset er hvitt.
Kobberelektroden virker i nødstilfælde
ogsaa som sikring. Skulde kulelektroden
av en eller anden grund hindres i at
bevæge sig opover, vil kobberet smelte og
bryte strømkredsen efter kort tid.
Dynamoen er konstruert saaledes at den kan
utholde den overbelastning som
herigjen-nem vil indtræffe.
Lysstyrken i kjøreretningen er noget
variabel, og praktisk talt er det umulig
at maale den under lokomotivets gang.
Ved forsøk har den under gunstige
om-stændigheter været 326 000 normallys i
kjøreretningen. Banelegemet vil ved denne
lysstyrke bli klart oplyst til ca. 1 km.s
avstand fra lokomotivet.
Paa større stationer, hvor der rangeres
eller hvor tog krydser, vil det kraftige
lys kunne blænde førerne paa andre
lokomotiver. Av den grund er der i
reflektoren ogsaa montert en glødelampe. Ved
hjælp av en bryter i lokomotivhuset kan
Tabel 1.
Damptryk i atm. [-Fugtighets-grad-] {+Fugtighets- grad+} % Omdr. i min. Volt Amp. Watt Dampforbruk i kg-
7,0 4 2 800 29 30 870 80,3 Gløde- Buelampe lamper
8)75 4 2 800 28 38 i 064 102,7
10,25 4 2 800 28,5 4i)5 i 183 106,4
9.0 5 2 800 28 39/7 i 097 102,3
9)° 3 3 000 35 35 i 225 102,3
Fig. 4. Lampen.
man utkoble buen og indkoble
glødelampen, som da nærmest tjener som signal.
Paa de amerikanske lokomotiver
anbringes som oftest ogsaa nogen
glødelamper i huset og stikkontakter langs
siderne, saa man ganske kan undvære
olje-lamper.
Følgende forsøksresultater viser
turbinens dampforbruk pr. time (tabel 1):
De tre første forsøk er foretat med
lyskasteren, de to sidste med en motstand
bestaaende av glødelamper.
Det vil herav sees, at man kan regne
med et samlet dampforbruk pr. time av
80—100 kg. Ethvert lokomotiv hvor
lyskastere vil kunne komme til anvendelse,
kan uten vanskelighet producere denne
dampmængde, der vil svare til et
kulforbruk paa 10—15 kg. pr. time.
Driftsut-gifterne er derfor ogsaa smaa. Kulstiftene
brænder i 8 à 9 timer og utveksles med
stor lethet.
Nic. H. Knudtzon.
Elektricitetsverkerne og Jernbanernes Elektrificering.
Spørsmaalet om strømlevering til
jernbanerne behandledes av direktøren for
•»The Commonwealth Edison Co. i Chicago,
Samuel Insull i et foredrag holdt i
The American Institute of Electrical
En-gineers L Foredragsholderen slutter av
en række belastningskurver, at der vil
opstaa enorme tap i enkelte amerikanske
byer, hvis det tillates jernbanerne at
skaffe sig elektricitet fra egne uavhængige
kraftanlæg.
1 „The Electrician" for 23de august 1912 side 814.
Spørsmaalet er for Norge av aktuel
interesse i forbindelse med spørsmaalet om
utbygning av statens vandkraft — vi
hitsætter derfor nedenstaaende resumé av
hovedpunkterne i artikelen:
Hvor der findes store vandfald i
nærheten av større byer, vil saavel
jernbane-kompanierne som lys- og
kraftkompani-erne være parate til at ta energien fra
samme kraftkilde. Dette anser
forfatteren korrekt ogsaa av den grund, at en
koncentration av energiproduktionen d.
v. s. en samling av energiforbruket i et
stort befolkningsomraade under en fælles
drift vil medføre betydelige besparelser i
kapital og driftsutgifter. Besparelserne
vil være tilstrækkelige til at skaffe energi
nok for alle hovedbaner i og omkring
befolkningscentret — ihvertfald antages
dette at bli tilfældet i New York.
Procentvis set er besparelsen ikke stor,
men selve beløpene løper op i saadanne
summer at forfatteren ikke forstaar,
hvorledes ingeniører og finansmænd kan overse
denne vigtige sak. Ved belastningskurver
fra New-York viser han at den samlede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
