Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 45. 8 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 45 1912
belastning paa stationerne for lys, kraft
og baner i 1911 var 678 000 kw., mens
den samlede belastning ved samdrift kunde
besørges med 630 000 kw.
Maksimums-forbruket for lys og kraft faldt nemlig
paa en anden tid end
maksimumsforbru-ket for banerne. Derved opstaar ved
samdrift en besparelse av 47 000 kw. Ogsaa
ved lys- og kraftverkene i New-York
viser der sig en indbyrdes forskyvning av
maksimumsbelastningerne. Forfatteren
regner ved separat drift av endel av de
nuværende stationer en samlet sum av
alle stationers maksima paa 232 500 kw.,
mens maksimalbelastningen paa en eller
nogen færre samarbeidende stationer vilde
bli 25 000 kw. mindre.
I Boston vilde belastningen paa en
station været 95 400 kw. om sporveier,
lys-og kraft var samlet under en levering,
mens der i stationerne nu anvendes
111 200 kw. Og allikevel — siger
forfatteren — skal der atter — saa utrolig
det end lyder — kastes penge bort
paa bygning av en ny kraftstation. The
Boston Elevated Road er nemlig ifærd
med at skaffe sig et nyt kraftanlæg like
ved siden av The Edison Illuminating Co.
of Boston.
For Chicago paaregner forfatteren en
besparelse av 90 300 kw. ved en samlet
elektricitetsforsyning. Efter en antat
anlægspris av kr. 270 pr. kw. gir dette en
besparelse i anlægskapital av ca. 24 mili.
kroner.
Det er en naturlig følge av denne
utjevning av belastningen ved stigende
konsum, at belastningsfaktoren ved The
Commonwealth Edison Co.’s kraftanlæg i
Chicago viser en jevn stigning for kraft
og lys. Kompaniet har en
belastningsfaktor for lys og kraft av ca. 0.35, for
sporveisdriften av ca. 0.43 og for den
samlede drift av ca. 0.425.
Forfatteren gir tilslut en rask skisse
av forholdene i New-York, som de vil bli
om 10 aar, da forbruket antagelig har
fordoblet sig. Utvikler forholdene sig
videre som nu med en række særskilte
kraftkilder, saa vil kapitaltapet i forhold til
en samlet drift beløpe sig til omkring
500 til 600 mili. kroner, heri indbefattet
driftstapene ved separatdrift (kapitalisert
efter 5 °/0).
Dette er en sak værdig de største
ingeniører og finansmænd i U. S. A., siger
forfatteren tilslut. Utstrækkes princippet
om samdrift over det hele land, saa vil
besparelserne i kul, arbeide og kapital
bli overordentlige. Der findes for tiden
intet større spørsmaal end det at
producere elektrisk energi og fordele den i et
givet distrikt paa bedste maate.
»The Electrician« behandler saken i en
redaktionsartikel i samme nummer.
Redaktionen fremhæver mr. Insull’s gode
resultater i Chicago, hvor The
Commonwealth Edison Co. er vokset op til
verdens største
elektricitetsforsyningsforetagende. Samdrift vil imidlertid — mener
redaktionen — medføre visse
vanskeligheter, som ikke maa tapes av syne.
Under diskussionen om foredraget
fremholdtes eksempelvis at
kraftforsynings-selskaperne undertiden ikke kan sælge
energien likesaa billig som den kan faaes
fra egne anlæg. Videre maa utgifterne
ved energiens overføring tages i
betragtning. Disse kan let opveie besparelserne
ved utjevning av belastningen.
N.-Sch.
Brevkasse.
Diplomingeniør.
Hr. redaktør!
I »T. U.« nr. 43 og 44 findes endel
indlæg for og imot titelen
diplomingeniør.
For mig der er opvokset i et land
hvor titler saagodtsom ikke benyttes,
synes saken at være »much ado about
nothing«. Og er jeg ikke helt blottet for
menneskekundskap, saa tar jeg ikke feil,
naar jeg fremsætter den formodning at
de allerfleste diplomingeniører, naar de
kommer litt til aars, vil ha faat erfaring
for hvor litet en saadan titel egentlig
betyr og selv lægge den tilside. Hr. Platou
er av den mening at titelen er av
adskillig praktisk betydning. Jeg mener,
at praktisk betydning har den netop ikke.
Jeg har nu gjennem mange aar hat
anledning til at arbeide sammen med
ingeniører fra mange land, ca. 15
forskjellige nationaliteter, unge mænd og ældre
uten teknisk skolegang, fra lavere og
høiere læreanstalter, uten og med titler av
alle slags, saa jeg har hat nogenlunde
god anledning til at observere titelens
værd.
Jeg har set ingeniører uten saakaldt
utdannelse i enhver henseende staa fuldt
paa høide med de fra Europas og Amerikas
første læreanstalter, baade i praktik og
teori.
Paa den anden side har jeg set mange
mænd med diplomer som da ikke og
aldrig senere vil komme til med rette at
bære titelen ingeniør. Ti det er ikke
saa-meget skolen det kommer an paa, som
paa manden selv. Næsten enhver med
almindelig forstand kan komme igjennem
en teknisk skole og faa et diplom; men
ikke paa langt nær alle med almindelig
forstand har ingeniørtalent, og dette kan
ingen skole gi ham; og derfor finder man
da ogsaa at forholdet ofte er som
ovenfor.
Hr. Platou tror maaske at den tekniske
skole er det eneste sted hvor man kan
lære sin teori; men heri kan jeg forsikre
ham at han tar feil.
Saa kommer vi til spørsmaalet om at
de som opfylder N. I. A. F.s
optagelsesbetingelser bør ha en beskyttet titel.
Dette kan i og for sig være bra nok;
men først maa da optagelsesbetingelserne
forandres saaledes at de virkelig betyr
noget. Som det nu er, forlanges det jo
kun at ansøkeren maa ha sin eksamen.
Følgelig byr det at være medlem av
N. I. A. F., ingen større garanti for
mandens duelighet, end et diplom gjør.
Anderledes er forholdet ved de store
utenlandske ingeniørforeninger, f. eks. ved
American Institute of Electrical Engineers.
For at kunne optages i den
nyoprettede, høieste grad »Fellow« maa man ha
fyldt 32 aar og ha 10 aars erfaring,
hvorav mindst 3 som ansvarshavende
ved større og vigtigere arbeider.
Vedkommende maa foreslaaes til opflytning
av mindst 5 andre »Fellows«.
Eksamen fra høiskole eller tilsvarende
regnes som et aars erfaring, (ikke som
ansvarlig).
Disse er de nye betingelser, approbert
av flere av verdens første ingeniører og
lærere. I England er
optagelsesbetingelserne omtrent som i Amerika.
For begge landes vedkommende gjælder
at kandidaten maa være i besiddelse av
saadanne teoretiske kundskaper som
tilfredsstiller saavel undersøkelseskomitéen
som »the board of direktors«.
At en mand er medlem av en av de
høieste grader i disse foreninger, betyr
saaledes at han har de nødvendige
teoretiske kundskaper, at han forstaar at
benytte disse, og at han har en betryggende
lang praktisk erfaring.
At en mand har et diplom fra en skole,
behøver ikke nødvendigvis at bety nogen
av delene.
Ærbødigst
E. Hanssen.
Hr. redaktør !
Saalænge ingeniørtitelen ikke er
beskyttet, maa det ansees som korrekt at
ingeniører, som er uteksaminert ved en
tysk høiskole, benytter den i Tyskland
gjældende diplomingeniørtitel for derved
at karakterisere sig som en vel utdannet
ingeniør. Jeg anser det absolut
uberettiget at betegne bruken av
diplomingeniørtitelen som et utslag av snobberi.
Forhaabentlig er der ikke delte
meninger om at de ingeniører som blir
utdannet ved Den Tekniske Høiskole i
Trondhjem, bør kaldes ingeniører og ikke
diplomingeniører.
Jeg haaber »Teknisk Ukeblad« ikke
gir sig før titelspørsmaalet er løst paa en
tilfredsstillende maate, og haaber at N. I.
A. F. søker at faa titelen lov beskyttet.
Vi har nu en landsforening og maa da
kunne opnaa at faa dette titelspørsmaal
løst. De, hr. redaktør, har her en stor
opgave, men ogsaa et stort ansvar.
Ærbødigst
Kr. Eng er,
ingeniør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
