Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 45. 8 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
585
naarsomheist kan kalde sig diplomingeniør
— hvis de gidder.
Dette saavelsom den efterfølgende del
av Deres indlæg viser, at De anser titelen
»diplomingeniør« som ikke-officiel, som
noget de tyske høiskolers kandidater saa
at si selv har tat sig til.
Det er dette som er en misforstaaelse.
Titelen »Diplomingenieur«, der forkortet
skrives Dipi. Ing., er en officiel grad
meddelt paa officiel maate.
Dokumentet lyder saaledes:
Die
Königliche Technische Hochschule
zu x
erteilt durch diese Urkunde Herrn
N. N.
den Grad eines
Diplom-Ingenieurs,
nachdem er o. s. v.
Titelen er følgelig lovbeskyttet og kun
entydig. Lovbeskyttelsen gjælder efter
straffelovens § 328 juridisk set formentlig
ogsaa i vort land, men • bortset herfra
strækker iethvertfald entydigheten og
dermed den moralske beskyttelse sig over
alle lande, som i teknisk henseende er
knyttet saa intimt til Tyskland som vort.
Ærbødigst
Sigurd Hiorth.
Foruten fra hr. Hiorth har vi ogsaa fra
andre hold hørt at der i vor uttalelse er
lagt den betydning at »diplomingeniørerne«
skulde smykke sig med en titel, som de
ikke har nogen ret til. Vi har ikke
mis-forstaat forholdet, saa det være langt fra
os at mene det. Vi erkjender selvfølgelig
fuldt ut diplomingeniørernes ret til at
bære titelen dipi.ing., og vi har hverken
tænkt paa eller ment at ville insinuere
at saa ikke er tifælde. Vi vil derfor
ogsaa ærlig og redelig beklage at vor
bemerkning har faat en saadan form at
den nævnte tydning kan lægges i den —
og er blit lagt i den.
I forbindelse hermed vil vi ogsaa ta
avstand fra at man utlægger vor
bemerkning: »Den gir ogsaa uttryk for en trang
til snobberi« derhen at vi mener det
utelukkende skulde være av snobberi de
herrer benævnte sig dipi.ing. Det har vi
selvfølgelig aldrig ment — og forsaavidt
heller aldrig sagt.
Det er ikke noget at si paa at man
benytter dipi.ing. som en titel, naar man
bare gjør det for at betegne en »grad«.
Altsaa som en slags akademisk
betegnelse. Men ganske anderledes stiller det
sig naar man vil utvide ^radsbetegnelsen
til ogsaa at gjælde som standsbetegnelse.
Da er det faren for brudd paa det
solidariske samhold melder sig, da er faren
for at faa en stand i standen der — og
da stikker ogsaa en hestehov frem, som
frister til uttryk som »trang til
snobberi «.
Og disse farer er tilstede.
I Tyskland er »diplomingeniør« gaatover
fra bare at være en akademisk
grads
betegnelse til ogsaa at bli en stands
-betegnelse —- en selvgjort som vi
tillo-os at kalde den. Der har man sit »Vert
band deutscher Diplomingenieure« med
tidsskrift o. s. v. til varetagelse av
»standens« interesser. Og da tysk som
bekjendt smitter, kan vi jo let faa noget
lignende hos os ogsaa. Tendensen er der
allerede — hist og her.
Men det maa vi bede guderne bevare
os for.
»De norske diplomingeniørers forening«
maa aldrig se dagens lys. Vi har vor
N. I. A. F. — forhaabentlig snart vor
rene N. I. F. Og inden den skal alle
norske »ingeniører« kunne huses — og
ville huses.
Diplomingeniørerne bør ogsaa solidarisk
være med paa det — være med paa rene
linjer mot et eneste fælles maal: at
skape glans om betegnelsen »ingeniør«
og værne den for baade utvekster og
uberettigede misbruk.
Og igrunden er det jo det vi alle vil.
Bed.
I Kristiania Material
prøveanstalt
holdtes generalforsamling fredag den 25de oktober
d. a. under ledelse av bestyrelsens formand,
overingeniør E. Jonassen.
Av aarsberetningen fremgaar at der ialt har været
avholdt 20 bestyrelsesmøter og 2 møter med den
raadgivende komite, hvorunder der blev truffet
bestemmelser angaaende indkassering av
indtrædelsesgebyr og aarskontingent hos foreningens
medlemmer, om ansættelse av det nødvendige fagkyndige
personale, om leie av lokale, om anskaffelse av
prøvemaskiner, apparater og andet materiel, samt om de
nødvendige forhandlinger med Arbeidsdepartementet
angaaende spørsmaalet om den endelige ordning av
materialprøvespørsmaalene for det hele land og
angaaende sammenslutningen med „Offentlig Byraa for
prøvning av cement og sand" m. v.
Av hensyn til vanskeligheterne med at finde et
passende lokale samt av hensyn til forhandlingerne
med Arbeidsdepartementet hadde de forberedende
arbeider været trukket noget i langdrag, saaledes at
prøveanstalten ikke kunde opta helt regelmæssig
drift før avvikte sommer.
Imidlertid er prøveanstalten allerede nu i den
stand, at den tiltrods for at den ikke endnu har
faat den tilslutning fra Arbeidsdepartementet som
man gjorde regning paa, da foreningen blev
konstituert — indtil videre vil kunne tilfredstille behovet
sakkyndig teknisk materialprøvning paa en fuldt
betryggende maate.
Man overtar for tiden undersøkelser av
materialer henhørende under følgende grupper:
A. Avdeling for metaller, træ, tougværk, rammer
m. v.
B. Avdeling for bygningsmaterialer (Cement, sand,
beton sten m. v.).
C. Avdeling for papir, cellulose, træmasse og
tekstilvarer.
D. Den kemiske avdeling.
E. Avdeling for brændmaterialer og smøremidler,
(kul, petroleum, olje, bensin m. v.).
Kristiania Materialprøveanstalt har for tiden som
medlemmer i6 offentlige institutioner og kommuner
m. v., 94 industrielle bedrifter og foreninger samt
74 enkeltmedlemmer.
Av det fremlagte, reviderte regnskap, for hvilket
meddeltes decharge, fremgik at det var avsluttet pr.
iste juli med kr. 17 964.05 og en kassabeholdning
av kr. 13505.13, idet man indtil denne termin ikke
endnu hadde betalt de bestilte maskiner og
apparater m. v. til utstyr av laboratorierne. Angaaende
anvendelsen av denne kassabeholdning samt endel
resterende kontingent vil endelig regnskap bli
fremlagt paa næste generalforsamling.
Det ordinære driftsbudget for terminen 1912 —13
lydende paa tilsammen kr. 17 000 — blev vedtat
efter det fremlagte forslag.
Angaaende driften i de forløpne maaneder
meddelte formanden, at denne hadde været over
forventning vellykket, idet der paa den korte tid allerede
var indkommet henimot 100 prøveopdrag, hvorav
enkelte omfattet betydelige serier til et samlet beløp
i prøvegebyrer av mellem kr. 2 og 3000.
Istedenfor de fratrædende bestyrelsesmedlemmer,
d’herrer brokonstruktør S. A. Lund og amtsinger
niør A. Baalsrud, der begge i stillings medfør
var fraflyttet byen, valgtes kemiker E. Simonsen
og direktør A. Scott Hansen. De øvrige
bestyrelsesmedlemmer er overingeniørE. Jonassen
og overingeniør J. C. Roshauw, den sidste
op-nævnt som repræsentant for Kristiania kommune.
Til suppleanter valgtes d’herrer statsraad I h 1 e n,
havnedirektør Smith og kemiker dr. Gram. For
at faa bestyrelsen fuldtallig indtil
Arbeidsdepartementet opnævner de i loven forutsatte 2 medlemmer,
besluttedes suppleanter indkaldt til bestyrelsens
møter.
Før valget av bestyrelsesmedlemmer fandt sted,
fremholdt kemiker Simonsen det uheldige i at
Statsbanerne hadde sin egen prøveanstalt. Før han
mottok valg, vilde han høre om generalforsamlingen
var enig med ham i at arbeide for at denne
prøveanstalt sammensluttedes med Kristiania
Materialprøveanstalt. — Under den diskussion der reiste sig
herom, uttalte fhv. generaldirektør Fleischer, at
han ikke trodde jernbanen saa let vilde gi slip paa sit
eget kemiske laboratorium, men man kunde jo ta
spørsmaalet op til behandling. —
Generalforsamlingen sluttet sig hertil.
Til medlemmer av den raadgivende komite
gjen-valgtes d’hrr. verkseier Axel Amundsen,
ingeniør J. Astrup, skibsreder G. M. Bryde,
direktør Knud Bryn, grosserer J. D a h 1,
generaldirektør S. E y d e, generaldirektør A. Fleischer,
ingeniør Trygve Hansen, ingeniør H a u a n,
murmester O. H. Hoff, statsraad N. Ih len,
disponent L e n s c h o w, disponent Viktor M o h n,
ingeniør H. M u s c u 1 u s, direktør E. A. H. Sinding
og disponent W a h 1 s t r 0 m.
I anledning av generalforsamlingen var
prøve-anstaltens laboratorier i Sporveisgaten 8 aapnet for
besøk av interesserte, hvilken anlednmg blev flittig
benyttedes saavel før som efter generalforsamlingen,
I forbindelse med generalforsamlingen var
endvidere arrangert et fællesmøtte mellem P. F. og N.
I. A. F.s Kristianiaavdeling, hvorunder
overingeniør E. Jonassen redegjorde for prøveanstaltens
organisation og direktør G. Wazau for dens
tekniske utstyr. Nærmere referat herav vil senere bl1
meddelt. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
