617 (Teknisk Ukeblad / 30te Aargang. 1912)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 48. 29 november 1912 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NR. 48 • 1912

Teknisk Ukeblad

UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØR- OG ARKITEKTFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR LARS RASMUSSEN

Indhold: Elektricitetskommissionen. Den elektriske jernmalmsmeltning. Maskintold og sagkyndighet. Om støtvirkninger i almindelighet. Forskrifter
angaaende tillatelige belastninger o. s. v. samt utførelsen av statistiske beregninger for bygninger i Kristiania. Om rifledannelser paa skinneflater.
Diesel-motorbaaten „Namsen". Avskrivninger for fabrikbygninger, maskiner m. v. efter de nye skattelove. Forandringer i forskrifter for elektriske anlæg. Brevkasse.
F oreningsefterretninger. Notiser.

Elektricitetskommissionen.

Efter at den elektriske kraftoverføring
paa lange avstander blev praktisk
gjen-nemført i begyndelsen av 90-aarene, har
der inden det elektrotekniske fag været
en rask utvikling. Og under tryk av
denne har elektroteknikerne i de
forskjellige land inden sine fagorganisationer
allerede tidlig tat op arbeide for at
fordringerne til de elektriske anlæg maatte
stilles saa høit, at man fik den bedst
mulige utførelse.

I vort land, hvor man som bekjendt
har megen tilbøielighet til at lage love,
var man selvfølgelig ute i tide. Man fik
allerede i 1896 vedtat de nødvendige love
(loven av 16de mai 1896), og fik oprettet en
offentlig institution, som skulde være
departementets tekniske sagkyndige, nemlig
ElektricÅtetskommissionen.

Saavidt vites var Norge det første land
hvor staten tok sig av disse forhold. Vi
gik saaledes i spidsen for at regulere alle
de nye ting ved statens forsorg. I
andre land, som f. eks. Tyskland, hvor der
findes flere ganger saa mange elektriske
anlæg som hos os, har man imidlertid
ikke fundet det nødvendig ved statens og
en kgl. kommissions forsorg at regulere
alle de spørsmaal som hænger sammen
med elektricitetens utvikling. Man har
der overlatt til de store, faglige
organisationer som »Verband deutscher
Elektro-techniker« etc. at forfatte og utgi samt
ikke det mindst vigtige, at holde à jour
alle de forskrifter som man har anseet
for paakrævet, for at de elektriske anlæg
skal bli fyldestgjørende.

Vi har nu gjennem de forløpne aar
samlet rike erfaringer om vor offentlige
administrations behandling av disse
elektriske saker — erfaringer som kort og
godt kan sammenfattes i at
administrationen ikke har holdt skridt med
utviklingen inden faget. Vi kjører nu i 1912

i akkurat samme spor, som da
institutionen blev startet i begyndelsen av
90-aarene.

Med utviklingen for øie maa det være
klart, at dette ikke kan tilfredsstille
nutidens fordringer.

Vi skal se litt nærmere paa hvordan
forholdet er.

Departementet kan efter den
nuværende ordning i rent faglige spørsmaal
selvfølgelig ikke indta noget selvstændig
standpunkt. Det maa holde sig til
Elektricitetskommissionens utredninger. Alt
er saaledes avhængig av denne
kommission og dens forstaaelse av sakerne.

Elektricitetskommissionen har
imidlertid i det væsentligste været uforandret
den hele tid. Paa grund av et dødsfald
rykket for nogen aar siden en av
kommissionens suppleanter op som fast
medlem. Men ellers har kommissionens øvrige
medlemmer samt dens sekretær været de
samme gjennem alle aar.

Nu er det et ogsaa fra andre forhold
kjendt faktum, at en kommissions
medlemmer, det være sig saa dygtige folk
hver inden sit omraade som det være
vil, gjerne er fuldt optat av sine daglige
gjøremaal og derfor ikke kan lægge det
personlige, grundlæggende arbeide i
sa-kernes forberedelse, som er nødvendig.
Dette arbeide maa derfor overlates til
sekretæren, hvis personlige opfatning
altsaa vil komme mer eller mindre til syne i
avgjørelserne. Det vil vistnok ikke kunne
bestrides at dette ogsaa har været
tilfældet her.

Det gjælder derfor som sekretær at ha
en mand med rik erfaring og forstaaelse
av spørsmaalene, saavel teoretisk som ikke
mindst praktisk. Dette er ikke helt
tilfældet for den nuværende sekretærs ved-

kommende. Han er svakstrømstekniker
og telegrafinspektør og hans erfaringer
vedkommende sterkstrømsanlæg er derfor
av teoretisk art og mangler det praktiske
tilsnit. Og desuten er ogsaa han sterkt
optat i sit daglige virke.

Elektricitetskommissionen er ikke alene
departementets eneste kyndige raadgiver
i de saker som kommer under
behandling. Men den skal ogsaa ta initiativet
til reformer paa forskrifternes omraade,
saaledes at disse til enhver tid kan være
up to date.

Men hvad er der gjort?

Jo.

I 1902 utkom der nye forskrifter for
lavspændte anlæg. Disse blev straks tat under
behandling i de tekniske foreninger, som
efter komitébehandlinger og diskussioner
i fællesmøter kom til det resultat, at det
var i høieste grad paa krævet straks at
revidere de nyutgivne forskrifter. Man
fandt at de ikke kunde ansees som
fyldestgjørende efter tidens fordringer!

I 1908, 6 aar efter, kom endelig
reviderte forskrifter; men i de sidste 4 aar
har vi intet hørt til forandringer, trods
der i mellemtiden er dukket op nye
installationssystemer etc.1

Videre.

I mange aar har man bygget
høi-spændte kraftoverføringsanlæg her i
landet, helt siden 1895 da Rørosanlægget
blev bygget, men endnu 17 — sytten —
aar efter er der ikke utgit almengyldige
forskrifter for saadanne anlæg. Saken
har været fremme til diskussion i de
faglige foreninger, og der skal være rettet
henstillinger til departementet om at utgi

1 Vi ser her bort fra de av departementet
under 12te september 1912 foretagne forandringer
av 6 og 21 i forskrifterne av 3dje januar
1908.

Teknisk Ukeblad — 48

Utkommer hver fredag.
Koster kr. 10.oo indenlands
og kr. 16.00 utenlands.

Bestilles paa postanstalterne
eller direkte i ekspeditionen
Torvgaten 1, Kristiania.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/tekuke/1912/0633.html

		Teknisk Ukeblad / 30te Aargang. 1912 / 617 (1883-1931) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|