- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 30te Aargang. 1912 /
618

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 48. 29 november 1912 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

618

TEKNISK UKEBLAD

Nr. 48 1912

saadanne forskrifter, men til dato uten
resultat.

Hvad har Elektricitetskommissionen
gjort for her at følge med tiden og
imøtekomme kravene?

Intet.

Den dag i dag blir der utskrevet
specielle forskrifter for hvert enkelt
andragende. Og i mange aar var de tekniske
betingelser i det væsentlige uforandrede
fra gang til gang. Nogen forbedringer er
dog i de senere aar gjennemført. Men
initiativet hertil er altid kommet fra den
enkelte ansøker.
Elektricitetskommissionen har saavidt vites ikke undfanget en
eneste en.

Dette er selvsagt ikke tilfredsstillende
hverken for den praktiserende
elektrotekniker eller for staten.

Og der bør snarest ske en forandring.

*



En væsentlig aarsak til de ovenfor
paaklagede forhold ligger uten tvil i
kommissionens uforanderlighet og dens
sammensætning. Det maa jo f. eks. være
indlysende, at man ikke kan forlange eller
vente at en professor i fysik ved det kgl.
Frederiks Universitet skal sitte inde med
nogen forstaaelse og erfaring i praktisk
høispændt elektroteknik. Og dog er en
saadan professor kommissionens formand.
Og heller ikke kan der med rette ventes
synderlig meget i den retning av en tele’
grafinspektør ved Statsbanerne.

Litt nyt blod i kommissionen vil
derfor ikke skade.

Men selv om man fik det, saa vilde det
ikke strække til. Man kan nemlig, som
foran paapekt, ikke forlange at en
kommissions medlemmer skal kunne avse
den nødvendige tid til det arbeide som
vil kræves for at holde disse ting à jour,
og man kan heller ikke vente den
praktiske kyndighet paa alle omraader som
maa til, hvis dette i det hele tat skal
kunne ske.

Den omfattende kyndighet og det rike
initiativ maa tilføres utenfra.

Den bedste og enkleste maate dette
kan ske paa, er at departementet
henstiller til vore to faglige organisationer
— N. I. A. F. og P. F. — at nedsætte
et fast utvalg av sine elektrotekniske
medlemmer til første haands behandling
av disse ting, og gjøre dette utvalg saa
fyldig at alle vigtigere gren er inden
elektroteknikken biir repræsentert. Til dette
utvalg maatte det saa først overdrages
at fremkomme med forslag til almindelige
høispændingsforskrifter, senere at sørge
for at holde forskrifterne à jour med
utviklingen.

Paa denne maate vil man faa en
ind-gaaende og betryggende behandling av
alle spørsmaal. Og de som skal bruke
forskrifterne, og som sitter inde med de
bedste betingelser for at bedømme dem,
er selv interessert i og ansvarlig for at
man er ute i tide.

Elektricitetskommissionen vil derved bli
fritat for et vanskelig og tidsspildende
arbeide, som den hittil ikke har magtet.

Den elektriske Jernmalmsmeltning.

Den elektrometallurgiske komité har i
nr. 46 git svar paa vor artikel i nr. 44.
Svaret er desværre ikke saa
fyldest-gjørende som vi hadde haabet. Det
bringer paa langt nær ikke den absolute
klarhet over disse ting, som deres store
nationaløkonomiske betydning nu gjør
ønskelig.

Vi ser os derfor nødsaget til at minde
om at grundlaget for vore bemerkninger
var den elektrometallurgiske komités
indberetning, aktieindbydelsen fra A/S
Hardanger Elektriske Jern- og Staalverk og
redegjørelsen for de svenske forsøk ved
Trollhättaverket.

Samtlige disse dokumenter omhandler
ovner av en og samme type —
Elektro-metalls — idet komitéens slutninger
efter dens egen oplysning paa side 174
er »bygget paa forsøkssmeltninger« som
er foretat i en 800 HK ovn av denne
type.

Under disse omstændigheter var det at
motsætningsforholdet mellem komitéens
slutninger, aktieindbydelsens oplysninger
og Trollhättaredegjørelsens
»sammanfatt-ning« syntes os saa bemerkelsesværdig
at vi fandt at det burde »gi anledning
til nærmere overveielser — i særdeleshet
før endnu flere millioner placeres i den
nye industri paa samme basis som før«.

Dette var kjernepunktet i vor artikel.

*



Den industrielle jernmalmsmeltning her
tillands er startet med en ovn av
Elektro-metalls type. De resultater fra driften
med denne som hittil er kommet til
offentlighetens kundskap, er ikke synderlig
oplysende. Det er dog kjendt at man
har hat vanskeligheter at kjæmpe med,
og det synes som om man heller
ikke endnu — efter U/2 aars forløp —
har overvundet dem alle. Hvori disse
vanskeligheter har bestaat, foreligger der
imidlertid meget sparsomme oplysninger
om. Vi har bare nylig hørt fra verket
selv at nogen klager over »koks som

Og dens opgave vil alene bli at være de
partementets raadgiver i sin almindelighet
og angaaende de enkelte indkomne
andragender i særdeleshet.

Med den villighet vore foreninger altid
viser likeoverfor statsmyndigheterne, er
vi ikke et øieblik i tvil om at de ogsaa
i her omhandlede henseende vil yde
departementet sin bistand.

reduktionsmiddel« har der ikke været.
Ellers vet man litet.

Den elektrometallurgiske komité saa
ingen saadanne væsentlige vanskeligheter.
Paa grundlag av de svenske forsøk i
1907—09 med den samme ovnstype
uttaler den:

„Omendskjønt elektrisk masovnsdrift saaledes
fremdeles er saa pass ny at endnu intet verk med
denne fremstillingsmetode er kommet i regelmæssig
drift, anser komitéen dog saken nu saa tilstrækkelig
belyst at det er helt berettiget at fremkomme med
den avsluttende indberetning h Selvsagt kan der
være adskillige punkter ved den elektriske
frem-gangsmaate som fremdeles trænger utbedringer og
som ved længere erfaringer vil kunne bli mere
tilfredsstillende; men i det store heletat maa saken nu
ansees for at være teknisk og økonomisk løst2 og i
god fremgang og utvikling."

Og i aktieindbydelsen heter det:

„Problemet, den elektriske masovn, har derimot,
skjønt det i mange aar har beskjæftiget metallurger
verden over, tidligere ikke været løst, saaledes at
det har lykkedes at fremstille en for regulær og
industriel drift passende ovnstype. Først ved de
utstrakte forsøk, som i de sidste tre aar er ledet
av det svenske Aktiebolaget Elektrometall, og som
for den væsentligste del er utført ved Domnarfvet
Jernverk i Sverige, er det lykkedes at konstruere
en ovn, der har vist sig at tilfredsstille de krav
som maa stilles til en i regulær drift brukelig
elektrisk ovn for smeltning av jernmalm" 2.

Videre uttales der at fabrikationen vil
bli lønnende allerede ved et energi forbruk
av 4200 HK, og der forespeiles et utbytte
av 12 °/0.

Disse optimitiske uttalelser har altsaa
ikke holdt stik.

Saalangt fra at være fuldt færdig til
industriel drift har man ved
Hardanger-verket i det forløpne P/2 aar som nævnt
væsentlig arbeidet med at overvinde de
vanskeligheter som meldte sig — og som
alt tat i betragtning ganske naturlig maatte
melde sig.

Men dette sidste har ikke publikum i sin
almindelighet betingelser for at forstaa.
Stolende paa komitéens autoritet og

1 dat. iste juni 1911.

Red.

2 Fremhævet her.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0634.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free