Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 48. 29 november 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
619
aktieindbydelsens gunstige forespeilinger,
satte man sine penger i foretagendet i
paavente av et godt utbytte straks (12
à 20 %).
Saa slaar forutsætningerne imidlertid
ikke til — utbyttet uteblir, og mistroen og
tvilene indfinder sig. Og dermed er der
fare for at den nye og utvilsomt særdeles
utviklingsmulige elektriske jernindustri
kan tilføies skade allerede i sin vorden,
hvis der fremdeles skulde fortsættes paa
den gamle basis uten nærmere redegjørelse
for grunden til at forespeilingerne ikke har
holdt stik.
Fuld klarhet er under disse
omstændig-heter nødvendig.
Og derfor var det vi tillot os at bede
om nærmere oplysninger. Vi henvendte
os til de mænd som nærmest maa siges
at ha det moralske ansvar for starten.
Vi har faat deres svar. Og vi takker
for det.
Men som nævnt: det tilfredsstiller os
ikke.
*
Komitéen uttaler at der ikke er noget
iøinefaldende motsætningsforhold mellem
dens uttalelser og resultaterne fra
forsøks-driften ved Trollhättan. Der kan, siger
komitéen, med hensyn til koksens
anvendelighet som reduktionsmiddel ikke
lægges nogen synderlig vegt paa
Troll-hättaforsøkene, da der ved disse er
anvendt en ovn som er beregnet og
dimensionert for trækul og ikke for koks.
I dagspressen søker desuten komitéen
at underkjende betydningen av de
svenske forsøk ved at antyde at svenskerne
ikke er interessert i en utarbeidelse og
muliggjørelse av koksens anvendelse ved
elektrisk masovnssmeltning. Man lægger
der fornemmelig an paa drift med trækul,
heter det, og har alene interesse i den
retning.
Herom uttales fra svensk sagkyndig
hold1:
„Det är ett misstag av norrmännen att tro att
ntresse i Sverige skulle saknas för koksens
an-vänding i den elektriska smältugnen; man inser här
fullkomligt de ökonomiska fördelerna, men det
tekniska resultatet har icke gifvit några förhoppningar
om at lyckas paa denna vag."
I sin egen indberetning uttaler
komitéen om forsøkene ved Trollhättan:
„Like storstilet som dette initiativ var, likesaa
fremragende har forsøkene været i sin
gjennem-førelse. Med de bedste ingeniører og den største
sagkyndighet som overhodet kan skaffes, er disse
1 H. C. (Hjalmar Cassel) i „Svenska Dagbladet"
nr. 308 for 12te ds.
forsøk foretat, og intet har man forsømt som kunde
bidra til at øke forsøkenes betydning og gi deres
resultater en absolut tiljorlateligheD.
Efter dette skulde man dog tro at der
var grund til at lægge nogen — ja den
største vegt paa resultatet av disse
»absolut tilforladelige« forsøk.
Det trodde i alfald vi — og det tror
vi fremdeles.
Hertil kommer at de forsøk som
komitéen bygger paa i sin indberetning, for
den aller væsentligste del ogsaa er utført
med trækul eller trækul og koks i en
lignende men mindre svensk ovn, som
muligens ogsaa er beregnet og
dimensionert »med svenske forhold for øie«.
Derom oplyses i alfald intet.
Det eneste forsøk av nogen betydning
med bare koks som omhandles i
indberetningen, varte fra den 27de december
1908 om formiddagen til den 28de
middag; da blev ovnens drift irregulær, idet
den ene elektrode var koblet ut og
kraft-forbruket istedenfor som oprindelig vel
700 HK ikke var mere end ca. 500 HK.
Komitéen uttaler selv paa side 185
at disse forsøk ikke danner noget sikkert
holdepunkt til bedømmelsen av bl. a.
koksforbruket.
Disse »sikre« holdepunkter fik
komitéen først efter forsøkene i Domnarfvet
sommeren 1909.
Men i indberetningen nævnes intet sted
at disse forsøk blev utført med bare koks.
De som omhandles var dels utført med
like deler koks og trækul, dels med bare
trækul. Det er først nu komitéen
oplyser om at nogen av disse forsøk ogsaa
utførtes med bare koks, og da med til’
fredsstillende resultat. Men den oplyser
intet om forsøkenes art og varighet.
Hertil kan forøvrig bemerkes, at senere
forsøk ved Domnarfvet i en større ovn av
samme type ogsaa har git det resultat at
koks ikke med fordel kan anvendes,
heller ikke større mængder slig eller briketter.
Man gaar nu ogsaa der udelukkende med
trækul.
Det er ogsaa en kjendt sak at man ved
de nyeste, store forsøk ved Domnarfvet
er gaat over til en ovn av en ganske
anden type — Helfensteins; der er med
den opnaadd meget tilfredsstillende
resultater.
Den av komitéen ovenomhandlede
for-søksovn var bygget for 800 HK, men det
gjennemsnitlige kraftforbruk var ca. 650
HK.
Om koksforbruket siger komitéen paa
side 200, at den ingen andre meddelelser
kan gi »end de som allerede findes i de
1 Fremhævet her,
foranstaaende«. Men der findes kun det
vi har nævnt, og som komitéen selv siger,
ikke gir noget sikkert holdepunkt.
Paa side 189 sees dog at komitéen
»gaar ut fra« at koks ved anvendelse av
slig kan benyttes i et mængdeforhold av
75 °/o ved siden av 25 % almindelig
stykmalm eller briketter, uten at ovnens
drift derved lider.
Og paa side 201 slutter den med:
»Koksforbruket vil under normale
forhold ved ovnsdriften og ved fremstilling
av et noget kulfattig jern (1—1.5 °/0) ikke
komme til at overstige 275—300 kg. koks
(85 °/0 C) pr. ton jern«. — Disse tal
kommer komitéen til gjennem et teoretisk
ræsonnement fra den almindelige
masovnsdrift.
Dette er alt væsentlig.
Som man ser er hele grundlaget for
komitéens uttalelser den gang om
koksforbruket og koksens anvendelighet som
reduktionsmiddel meget svævende og uten
faste holdepunkter.
Saa kommer de store forsøk ved
Trollhättan i en ovn paa 2500 HK.
Forsøkene blev satt igang i november
1910 og varte til mai 1911. Derpaa blev
der foretat endel forandringer med ovnen,
bl. a. i den hensigt at gjøre
gascirkulationen mere effektiv og ensartet.
Som vi nedenfor nærmere skal
omhandle, er dette en forbedring som ogsaa
skulde være til gavn ved anvendelsen av
koks som reduktionsmiddel.
Men resultatet av de senere forsøk blev
som vi tidligere har meddelt, at ovnen
viste sig ikke at passe for »trækul og
meget slig, heller ikke for koks«.
Resultaterne referer sig selvfølgelig til
den ved Trollhättan anvendte specielle
ovn. Men lederne av forsøkene uttaler
dog, at resultaterne tillater at man
forsigtig trækker mere almengyldige
slutninger fra dem.
Og det maa jo lederne selv bedst kunne
bedømme.
I et hvert fald synes det os mere
berettiget at trække almengyldige slutninger
om ovnstypen fra disse forsøk end, som
kommitéen gjør, fra dem ved Tinfos, som
jo er utført i en ovn av ganske anden
type.
Til den ovennævnte svenske uttalelse
bemerker komitéen :
„Herav kan man ikke dra den slutning at denne
eller andre ovnstyper for elektrisk jernsmeltning
ikke skulde egne sig for koks eller endogsaa være
ubrukelig. Det vilde da ogsaa være i høi grad
besynderlig om der skulde være saadanne
driftsvan-skeligheter forbundet med koksen ved den elektriske
malmsmeltning, naar praktisk talt hele
verdensproduktionens ca. 60 millioner ton rujern fremstilles i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0635.html
