Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 48. 29 november 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 48 1912
de almindelige koksmasovner, hvor man arbeider
med betydelig større gasmængder end tilfældet er
i den elektriske ovn."
Komitéens paralel med den
almindelige masovn er uforstaaelig.
Allerede i selve koksforbrændingen og i
sin rikelige gasmængde har jo den
almindelige masovn en fordel med hensyn til
varmefordelingen, som man kunstig maa
tilføre den elektriske høiovn gjennem
gascirkulationen.
Saa langt fra en paralel er der altsaa
her en væsensforskjel tilstede.
Og her er vi netop ved et av
hovedpunkterne i den elektriske
smeltnings-process, og ved et av dem som det har
voldt mange møier at overvinde.
*
Alt tyder paa at forholdet mellem
godsets og brændslets volum spiller en stor
rolle for gascirkulationens størrelse.
Lederen av Trollhättaforsøket uttaler
herom:
Vi ha framhàllit, att gascirkulationen numera
stores högst obetydligt af sotningar, och likväl har
man den icke fullständigt i sin hånd pà grund af
cirkulationsblåsverkets (flaktens) natur. Ty om än
flakten àstadkommer ett visst tryck, är det likväl
täppningen i pipan som bestämmer, om detla tryck
skall vara i stànd att drifva fram den önskade
mängden gas eller icke.
Hundratals bestämningar af den cirkulerande
gasmängden visa, huru maktlös fläkten i själfva
verket är, men vi vilja här framdraga blott några
fà exempel.
Vid mer än ett tillfälle har det gått därhän, att
trots det vi ansträngt fläkten till det yttersta, d.v.s.
drifvit upp trycket så högt vi vàgat med tanke på
hvalfvets bestànd, så har gasen strömmat baklanges
från smältrummet till fläkten och tvingat oss att
hastigast möjligt slänga ventilerna mellan
ring-trumman och tättörne samt stoppa cirkulationen.
Det som framför allt inverkar på täppningen i
pipan och därigenom på gascirkulationens storlek
är träkolens beskaffenhet. En tid (oktober 1911)
erhöllo vi ribbkol i stora, tunna, platta stycken.
Dessa packade så väl ihop sig i pipan, att trycket
måste höjas betydligt för att hålla cirkulationen
något så när vid makt. Om då slig dårtill
upp-sättes på sådana kol och till stor del utfyller de
små mellanrummen, så forstår man, att utrymmet
för den uppstigande gasmassan biir bra nog inskränkt,
och att ett desto högre framdrifvande tryck på
gasen erfordras. Sådana förhållanden kräfva alltså
högre tryck på fläktens trycksida och i smältrummet,
och högre tryck är ju ingen svårighet att
åstadkomma, om man blott installerar ett därför
af-passadt blåsverk. Två villkor måste emellertid
därvid uppfyllas; dels måste blåsverket vara så
an-ordnadt, att det håller sig rent och ej sättes igen
af stoft och dylikt i gasen, dels måste hvalfvet
byggas så, att det kan motstå det högre trycket
inifrån.
(Jern-kontorets Annaler 1912, side 313.)
Med hensyn til tætning i pipen og
saaledes ogsaa til gascirkulationens
størrelse viser det sig altsaa at jo mindre
forholdet mellem godsets og brændselets
volum er, jo bedre er det for
ovnsgangen1. Ved anvendelsen av trækul opgives
dette forhold at ha været 0.28. Mens
forholdet under forsøkene den 7de—8de
mårs 1912, hvor bare koks anvendtes,
var 1.0. Resultatet av dette sidste forsøk
var som komitéen oplyser, at mottrykket
i pipen efter IV2 døgns drift blev saa stort
at gasen gik ut gjennem
cirkulationsviften.
Om grunden hertil uttaler komitéen:
Vi tror ikke at gjøre os skyldig i nogen
feiltagelse, naar vi antar at den væsentlige grund til
pipens tætning er at søke i anvendelsen av en
grovkrystallinsk kalksten, som ved brændingen i
masovnen er faldt i pulver. Med 28 pct. av en
saadan kalksten i en ovn, dimensionert for de
betydelig mere voluminøse trækul, vil nok en tætning
la sig forstaa.
Komiteen *tror ikke at gjøre sig skyldig
i nogen feiltagelse«, og mener at tætningen
»lar sig forstaa«.
De svenske fagmænd trækker derimot
av forsøkene den bestemte slutning at
»Tunna, flata trækol äro icke lämpliga.
Bast passa skogskol i ej altfor stora
stycken «.
altsaa, bedst er de kul som byder det
gunstigste volumforhold.
Det synes da ogsaa nær at anta at man
her har en av aarsakerne til
vanskelig-heterne med koks i disse ovner.
Disse forhold influerer ogsaa i høi grad
paa ovnens kapacitet. En god
gascirkulation er nemlig en nødvendig betingelse
for stor kapacitet. Ved god gascirkulation
opnaar man en effektiv kjøling av
ovnshvælvet, og vil derved gjøre det mulig
at tilføre ovnen mere energi; og gjennem
den intensere drift vil man opnaa en
bedre utnyttelse av ovnen og en økning
av dens utbytte. Ved en god
gascirkulation opnaar man desuten kulsyrerikere
avgaser og derigjennem nedsættelse av
det nødvendige kul- (koks) forbruk.
Det ser imidlertid ut som om der er
en grænse for gascirkulationens størrelse,
idet bl. a. den høiere varme i ovnsrummet
vil kræve et saa stort overtryk at hvælvets
sikkerhet blir det bestemmende. Jo tættere
beskikningen er, jo lavere er imidlertid
den grænse gascirkulationen kan drives
op til; og ved slig og trækul eller ved
koks alene har det altsaa vist sig at den
ikke vil gaa.
For at drive kapaciteten op, har man
forøvrig i den senere tid indført
luft-kjøling eller vandkjøling av hvælvet.
1 Komitéen er ogsaa inde paa dette paa side 1.89,
hvor den angaaende sligsmeltninger uttaler „at
vistnok forløp disse helt tilfredsstillende, men
der blev ved disse anvendt trækul, og dette er
i alfald et bedre oplokringsmateriale end koks“.
Et eksempel som peker i samme retning
som det ovenfor anførte, kan nævnes:
Ved Uddeholmsbolagets smelteverk, som
er det første verk i Sverige som har
bygget elektrisk masovn paa grundlag av
erfaringerne fra Trollhätteverket, har
man gjort pipen og ovnsrummet betydelig
større end ved Trollhättan, og trodde til
en begyndelse at kunne sløife
luftavkjø-lingen. Men denne viste sig snart
nødvendig, idet der optraadte røde flekker
paa hvælvet. Middelbelastningen som før
var 1819 til 1916 kw., blev efter
anvendelsen av luftavkjøling 2198 kw. Ovnen
er bygget for 3000 HK eller 2380 kw.1
Vi antar at det forannævnte er
tilstrækkelig til belysning av at der nok
endnu er motsætningsforhold tilstede
mellem komiteen og de svenske experter,
og at der endnu er mange ting som
trænger en indgaaende belysning. At
koks-spørsmaalet for denne ovnstype ikke kan
ansees bragt fuldt paa det rene ved
komiteens henvisning til resultaterne fra
Tinfos, hvor en ganske anden type
benyttes, maa ialfald være selvindlysende.
Og i det vigtige svovlspørsmaal erklærer
komiteen sig selv uenig med svenskerne.
*
Vi tror bestemt at koks vil vise sig
som et godt reduktionsmiddel ogsaa i
elektriske ovner. Erfaringerne i den sidste
tid fra Tinfos og Hardanger taler jo bl.
a. ogsaa for det. Men av alt det som
hittil foreligger synes det dog at fremgaa,
at koksens anvendelse ved en virkelig
økonomisk fabrikdrift i stor stil kræver særlige
ovnskonstruktioner.
I denne henseende gir hverken
komiteens indberetning eller dens svar til os
nogen veiledning. Dens svævende
uttalelser byder intet fast holdepunkt, og hvad
der hittil foreligger stemmer ikke med
komiteens foran nævnte konklussion:
»Men i det store heletat maa saken nu
ansees for at være teknisk og økonomisk
løst, og i god fremgang og utvikling«.
De sidste store forsøk ved Trollhättan
har ført os ind paa fastere grund. Og
det som nu interesserer er resultaterne fra
ovner i regulær drift, før nye anlæg søkes
startet paa den gamle basis. En række
saadanne skal jo være »planlagt« efter
hvad professor Vogt oplyste i P. F.s møte
den 13de februar iaar.
Der er ikke tvil om at den elektriske
jernmalmsmeltning har en stor— en meget
stor fremtid for sig i vort land. Men
begyndelsen er lagt paa et grundlag hvorom
der i mange vigtige punkter endnu raader
1 Se Jernkontorets Annaler 1912 side 347 o. fig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0636.html
