Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 49. 6 december 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 december 1912
TEKNISK UKEBLAD
631
deling i ovnen. Likeoverfor tætninger er
den almindelige masovn betydelig mere
ntsatt end den elektriske høiovn.
Samtidig med varmefordelingen tjener
cirkulationsgaserne i den elektriske ovn
til kjøling av smelterummets vægger og
hvælv. I den henseende har det
elektriske høiovnsprincip et meget stort
forsprang fremfor den almindelige masovn.
En meget stor del av lede- og
straale-varmen fører man tilbake i ovnen og
utnytter den i dens skakt, hvor den gjør
en overmaate stor nytte.
Det vigtigste her og det som for
nærværende har den største interesse, er
imidlertid om det er væsentlige
vanskeligheter forbundet med at føre de ovenfor
nævnte smaa, men tilstrækkelige
gasmængder gjennem den elektriske høiovns skakt.
Det er klart at man i enhver
skaktovn kan faa tætninger, og at man vil
være mere utsatt for dette ved
beskikninger med høi slig- eller mullprocent end
med lave, og endvidere at trækul som regel
er et bedre oplokringsmateriale end koks.
Hvad det kommer an paa er forøvrig
ikke bare reduktionsmaterialets art, om
det er trækul eller koks og om det har
et stort eller litet volum, men i høi grad
paa dets stykform og stykstørrelse og de
derav betingede stykmellemrum. Ved
Trollhättan har det jo ogsaa vist sig, at
tynde og flate trækul pakker sig sammen
i pipen.
I den henseende, hvad stykformen
angaar, saa er koksen meget fordelagtig, men
som ovenfor og i vore.indberetninger
stadig betonet byr de ikke saa gunstige
volum-forhold, som trækullene kan by.
Man kan derfor heller ikke med koks
som reduktionsmiddel bruke saa meget
fintkornet materiale som man kan med
trækul i en passende stykform.
Men herfra at dra den slutning, at
koks ikke kan benyttes, gaar ikke an.
Med utelukkende stykmalm og en efter
brænding fast kalksten vil tætning ikke
kunde tænkes at indtræde under vanlige
driftsforhold. Man har jo i den
almindelige metallurgiske praksis ganske stor
erfaring for stykgodsets forhold i en
skaktovn, baade med anvendelse av meget og
litet koks.
Naar slig- eller mullprocenten økes, biir
det nødvendige tryk paa
cirkulationsgaserne naturligvis større, og efter dette
maa blæsemaskineriet indrettes; desuten
maa hvælvet gives en tilsvarende
stabilitet.
Herom uttales der jo ogsaa av lederne
av Trollhättaverket:
»Sådana förhàllanden kräfva alltsa
högre tryck på flaktens trycksida och
i smältrummet, och högre tryck år jo
ingen svårighet att åstadkomma, om
man blott installerar ett därför
afpas-sadt blåsverk. Två villkor måste
emeller-tid därvid uppfyllas: dels måste
blås-verket vara så anordnadt att det håller
sig rent och ei sattes igen af stoft och
dylikt i gasen, dels måste hvalfvet
byggas sä, att det kan rnotstå det høgre
trycket inifrån,«
De oveustaaende bemerkninger
indeholder i det store og hele det som i sin
almindelighet kan siges om
tætningsforholdene i en med almindelig skakt
utstyret elektrisk malmsmeltningsovn.
Efter indsætningsmaterialernes
beskaffenhet maa følgende forhold søkes fastsat:
1. Blæsemaskineriets ydeevne.
2. Skaktens tversnit, høide og profil.
3. Mursætningens størrelse.
Vi kommer derefter til de praktiske
erfaringer som forelaa. dengang vi skrev
vore indberetninger og har allerede ved
vore meddelelser i nr. 46 angit de
forsøk som vi hadde at bygge paa, deres
utstrækning og art. Vi supplerer disse
oplysninger med følgende.
Ved Domnarfvet i 1909 blev der,
som ogsaa tidligere nævnt, i 20 døgn
smeltet næsten udelukkende med koks,
idet der i det hele anvendtes 18.67 ton
koks og 1.47 ton trækul. De tre første
dager anvendtes 1.16 ton trækul til 4.8
ton koks, derefter i vel 2 døgn 0,34 ton
trækul til den 15-dobbelte mængde koks,
og i den resterende tid — omtrent 14
dager — smeltedes bare med koks. De
sidste 5 dager benyttedes gascirkulationen
og med godt resultat; temperaturen i
rasten gik op i 700°.
Efter denne periode smeltet man i
omtrent 40 dager med omtrent like
vegts-mængder koks og trækul og i de sidste
vel 20 dager anvendtes bare trækul.
Som det ogsaa fremgaar av L.
ångstrøms meddelelser i Jernkontorets
annaler for 1909, gik ovnen meget bra, og
man hadde ikke tætningsvanskeligheter,
hvorom der nu meddeles fra den P/2
døgns kokssmeltning som er foretat ved
Trollhättaverket.
Fløienbanen i Bergen.
I nr. 38 iaar gav vi en kortere
redegjørelse for de to alternativer for en bane
til Fløifjeldet, som paa den tid var under
diskussion i Bergen.
Den 30te oktober var saken under
behandling i »Bergens Handelsforening«
som enstemmig uttalte:
»Bergens Handelsforening« gir
tanken om en praktisk anlagt
baneforbindelse mellem byen og Fløifjeldets top
sin varmeste tilslutning. Av de
foreliggende projekter: en kabelbaue fra
Vesterlidsalmenning og en elektrisk
drevet sporvei fra Kalvedalsveien,
anser man den første for bedst egnet til
at avløse det savn som nu føles ved
mangelen paa en letvindt og
forholdsvis billig adkomst til Fløien––––-«.
Bergens Haandverks- og
Industriforenings direktion har senere ogsaa anbefalet
kabelbanealternativet, hvorefter det andet
alternativ — elektrisk sporvei fra
Kalvedalsveien, er opgit — ialfald foreløbig.
Paa grundlag av forsøksmaterialet fra
1909 og de undersøkelser og
sammenligninger vi hadde hat anledning til at
anstille, var det at vi fremkom med den
uttalelse som redaktionen referer i nr. 48.
Vor uttalelse var:
»Selvsagt kan der være adskillige
punkter ved den elektriske
fremgangs-maate som fremdeles trænger
utbedringer og som ved længere erfaringer vil
kunne bli mere tilfredsstillende; men
i det store heletat maa saken nu
ansees for at være teknisk og økonomisk
løst og i god fremgang og utvikling«.
Saaledes var vor opfatning dengang
og vi er fremdeles av den opfatning, at
den var berettiget.
De uttaler, hr, redaktør, om
koksfor-søkene følgende:
»Men i indberetningen nævnes intet
sted at disse forsøk blev utført med
bare koks«.
Det forholder sig ogsaa saa
forsaa-vidt Domnarfvetsmeltningen angaar. Om
alt kan der nu ikke skrives, og det vil
altid bero paa et skjøn, hvad man finder
at burde medta eller ikke medta i en
indberetning. Efter vor mening dengang
var en meddelelse om de med godt
resultat foretagne smeltninger med koks
ikke nødvendig, mens dette nu findes
høist paaprævet.
Vi har derfor git oplysninger om dem
i vort svar i nr. 46 og supplerer disse
yderligere med de ovennævnte
bemerkninger.
Fortsættelse følger senere.
J. H. L. Vogt. P. Fårup. Chr. Aug. Thome
Der er saaledes nu grund til at tro
at kabelbaneprojektet vil kunne
virkeliggjøres.
Rigtignok har det hittil ikke gaat syn
derlig tilfredsstillende med
aktietegningen. De fremkomne uttalelser har
imidlertid skapt fornyet interesse for saken.
Og det maa ogsaa antages at planen vil
vinde øket tilslutning paa grund av at
det oprindelig paatænkte
hoteletablissement paa Fløifjeldet nu er sløifet,
hvorved overslaget er reducert med kr. 110 000
— til kr. 590 000. Man gjør sig ogsaa
haab om at kommunen vil støtte
foretagendet ved at tegne et større
aktie-beløp.
Vi for vor del vil haabe at dette i
teknisk henseende saa interessante anlæg vil
komme igang, da derved ogsaa
værdifulde erfaringer for fremtidig anvendelse
av systemet hertillands vil indvindes. Og
som vi før har fremholdt, kan dette
under en mere utviklet turisttrafik faa sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
