Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 49. 6 december 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
632
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 49* 1912
betydning. Av disse grunde synes det
som om der bør kunne bli tale om at
ogsaa staten støtter foretagendet ved at
ta aktier.
Som forholdene saaledes nu ligger an,
tror vi det kan ha sin interesse at gi en
nærmere beskrivelse av den slags baner
som det her handler sig om, hvorfor vi
nedenfor har intat en beskrivelse av
Niesenbanen i Schweiz, som er et av de
nyeste og mest moderne anlæg av denne art,
og som vistnok for en del ogsaa tjener
snitlig stigning paa 71 °/00. Ved denne
bane blev der anvendt meget primitive
bremseapparater — en slags hemsko der
fra vognen av ved pedal kunde lægges
paa skinnehodet under hjulene.
Efter den ovennævnte bane fulgte saa
i aar et 1879 Lausanne-Gare-banen med
130 °/Oo maksimal stigning og
Giessbach-banen (320 %0 maksimal stigning), og i
aaret 1883 kom den 4de bane,
Territet-Glion-banen, med den respektable stigning
av 570 °/00. De to sidstnævnte baner
viser i sammenligning med
Lausanne-Ouchy-banen betydelige, grundlæggende
baner med tilsammen 24.5 km. længde,
og i 1909 37 kabelbaner med en samlet
længde av 32 km. Siden denne tid er
end yderligere flere baner kommet til, og
flere er under bygning.
Allerede for ca. 16 aar siden blev der
projektert en tandstangsbane til den
storslagne kjæmpepyramide paa
Niesen-fjel-dene med utgangspunkt fra Wimmis ved
indgangen til Simmendalen, — men de
ugunstige erfaringer ved
tandstangsbanen til Rothorn gjorde at man flk
betænkelig heter ved at utføre baner efter
et system, som vilde fordre flere millio-
Fig. 2. Parti fra den øvre strækning.
Fig. i. Niesenbanen.
som mønster for Fløienbanen. Vi
haaber saa senere at kunne gi en nærmere
beskrivelse av denne bane — ialfald naar
den forhaabentlig om ikke ret længe biir
færdig.
Niesenbanen i Schweiz.
Tiltrods for at baner drevne med
kabler blev bygget længe før lokomotivet
hadde erobret verden — den første
kabelbane blev bygget ved en kanal ved
»Ket-ley-Eisenwerke« i aaret 1778 — saa varte
det dog endnu over 100 aar inden man
i Schweiz begyndte med bygning av
kabelbaner.
Den første kabel bane i
Schweiz—Lausanne-Ouchybanen, som var 1500 m. lang —
blev bygget i 1877 og hadde en gjennem
forbedringer. Drivkraften opnaaddes her
ved motvegter av vand. Vognens bremse
virker gjennem et tandhjul paa en
mellem skinnerne anbragt tandstang (system
Riggenbach).
Herefter fulgte saa: Gütsch-banen (1884),
Marzili-banen (1885), Lugano-Stazione-banen
(1886) og Biel Magglingen-banen (1887), for
hvilke alle det samme princip med
Riggenbach ’s- eller Abt’s tandstang blev
anvendt.
Som den første elektrisk drevne
kabelbane i Schweiz fulgte Bürgenstock-banen i
1888. Den har en stigning av 580 °/oo
og anvender som nødbremse desuten en
Abt’s tand s tang.
Mens der i 1888 kun var 8 schweiziske
kabelbaner med en samlet længde av 6.3
km., var der i 1900 allerede 26 saadanne
ner i anlæg og desuten store
driftsomkostninger. Fra nævnte tidspunkt er der
imidlertid gjort saa store fremskridt paa
kabel baneteknikkens omraade, at man
trods den store høidedifferanse og
dermed følgende store længde nærmere kunde
gjennemstudere muligheten av at utføre
banen som kabelbane. Det viste sig da
ogsaa at Niesen var forholdsvis godt
egnet for en saadan bane. — Denne
drifts-maate besidder ogsaa store fordeler: Stor
driftssikkerhet, smaa anlægs- og
driftsomkostninger ved relativt høi
transportevne, behagelig kjørsel og — som følge
av den enkle driftsmetode — lave
billetpriser.
Den 20de december 1902 blev der git
koncession paa bygning av en kabelbane
til Niesen. Aktieselskapet Niesenbanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
