Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 49. 6 december 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636
teknisk ukeblad
tør. 49 1912
Hermed, og ikke med. den saa cd si altid
i stykker ntbrutte malmkjernes længde maa
der regnes. Eller denne sidstes jerngehalt
maa omregnes paa en i virkeligheten
større forekommende malmmægtighet,
med tilsvarende mindre procentuale
jern-mængde.
Det vilde være interessant at faa
oplysning om hvorvidt dette har været
tilfældet i Salangen.
Der er desværre inden grubebranchen
i Norge adskillig mer »jobbing« end f.
eks. i vort naboland Sverige. Fremfor
nogen andre bør bergingeniørerne her ta
affære, fremfor alt idet der sørges for
paalidelige opgaver (karter,
magnetometer-maalinger, boringer) før der skrides til
dannelse av kapitalsterke selskaper og
tilsvarende store anlæg. Det viser sig
altsaa i Salangen at diamantboringer ikke
var tilstrækkelig sikring for den utlagte
kapital. Endda værre biir det naar der
paa basis av magnetometerkarter alene
dannes store selskaper for atutnytte de »enorme
jernmalmforekomster«, som kartene
angivelig repræsenterer.
Vi kjend er andre magnetiske stoffer
end magnetjernsten, og vi har ingen
garanti for malmens beskaffenhet — om
den er ren eller saa opblandet med andre
mineralier at den overhodet ikke biir at
regne som »jernmalm« — før vi har set
den.
Clausthal, 20. 11. 1912.
Otto Falkenberg,
dipi.-bergingeniør.
Om Klassifikation.
1 endel tidligere artikler i »T. U.« er
gjennemgaat de i moderne mekaniske
opberedningsverk almindeligst
forekommende knusemaskiner; som omtalt skal
knusningen saavidt mulig ikke drives
længere end at de enkelte mineralkorn er
skilt ut for sig.
Inden den endelige separation av de
holdige ertsmineraler fra det uholdige
graa-berg kan finde sted, maa det knuste gods
først klassificeres efter kornstørrelse. For
den mekaniske opberedning spiller
klassifikationen en væsentlig rolle; jo bedre
kornene er klassificert, des bedre separation
opnaaes uanset separationsapparatets art.
Ved den magnetiske separation spiller
klassifikationen mindre rolle; ved
Elmore-processen er godset nedknust til ca. 1 mm.,
saa nogen nævneværdig klassifikation
er der her ikke tale om.
De klassifikationsapparater som
anvendes i moderne opberedningsverk, kan
inddeles i:
1. Rister.
2 a. Tromler.
2 b. Sigt.
3. Spidskasser.
4. Spidslutter.
De to sidste — spidskasser og
spidslutter— opdeler ikke godset utelukkende
efter kornstørrelse, men ogsaa efter specifik
vegt; de er forsaavidt en kombination av
et klassifikations og et separationsappa
rat. De anvendes imidlertid bestandig til
klassifikation og indgaar i et
opberednings-verks skema (stamtræ) som
klassifikationsapparat.
1 . Rister.
Rister gjøres av staal- eller
jernstænger, som placeres paralelt med konstant
avstand mellem stængerne (ristaapning).
Stængernes form kan være forskjellig,
runde, rektangulære, trapezformige o. s. v.
Ofte anvendes ogsaa jernbaneskinner.
Hovedsaken fer at ristaapningen ikke
ind-snævres nedover; godset vil isaafald sætte
sig fast mellem de enkelte stænger og
stoppe ristaapningerne igjen. Det
heldigste er derfor at ristaapningen utvider sig
nedover, som ved rister med trapezformet
tversnit; disse er de almindeligst
anvendte.
Rister stilles gjerne under en saa steil
vinkel at godset av sig selv rutsjer
nedover risten; 30°—40° med horisontalen
er en almindelig vinkel. Ristaapningen
varierer efter godsets natur; ved de
tyske bly-sinkverk varierer den fra 50—
100 mm.
Rister tjener til at opdele godset, som
det kommer fra gruben, i:
1. Smaagods, hvis kornstørrelse er mindre
end ristaapningen (gjennemgangsgods),
og i
2. Grovere stykker, hvis kornstørrelse er
større end ristaapningen (overløp).
Overløpet gaar til stentygger eller først
til haandskeidning, mens
gjennemgangs-godset samles i en fyldkasse.
Hensigten med at anvende rister er i
første haand at undgaa unødvendig
knus-ning av det fine gods. Det viser sig
nemlig erfaringsmæssig, at det fine gods —
specielt fra ertsganger — er ri kere end
det grovere gods; ertsmineraler som
blyglans, sinkhJende, kobberkis o. s. v.
spalter nemlig lettere end gangarten, hvorfor
de ved skytningen i gruben gjerne falder
i smaa stykker. Derfor anvendes rister
bestandig ved de tyske bly-sinkverk, hvor
man for slamdannelsens skyld søker at
undgaa mest mulig enhver unødvendig
knusning. Smaagodset fra fyldkassen gaar
ved disse verk direkte til klassifikation
uten at underkastes nogen knusning.
Ved Sulitjelma er likeledes dette
princip gjennemført ved skeideanlægget, da
smaagodset er rikere paa kobber end det
grovere gods.
Det maa ogsaa erindres at ved
anvendelse av rister spares stentyggeren
adskillig. Ved magnetiske separationsverk
anvendes praktisk talt ikke rister, da
slamdannelsen ingen rolle spiller. Dog
anvendes de ved Grängesberg saavel for
at spare stentyggeren som for at
undgaa unødvendig knusning, da malmen
eksporteres som stykmalm.
2 a. Tromler.
For klassifikation av smaagods
anvendes tromler. Den almindeligste form for
en trommel er et konisk sigt, som roterer
om en horisontal aksel. Vinkelen mellem
trommelakselen og det koniske sigt gjøres
ikke større end at godset .jevnt ug pent
glider nedover under trommelens rotation.
De moderne klassifikationstromler har en
længde av ca. 3 m., mens diameteren
varierer med sigtaapningen, jo større denne
er, des større er diameteren; almindelig
fra 3/4 til l^m. Det koniske sigt gjøres
av perforerte jern- eller staalplater; for
gods under 2 à 3 mm. av staaltraad eller
metalduk.
Omdreiningsautallet varierer fra 10 og
opover til 20 à 25 pr. min. Ca. 15
omdreininger er et nogenlunde almindelig
gjennemsnit. Den perifere hastighet maa
ikke være for stor, da godset isaafald
presses mot sigtet; heller ikke maa den
være for liten, da kapasiteten derved
mindskes.
Tromler kan være enkle eller dobbelte;
en dobbelt trommel har to koncentriske
sigt. Det indre sigt har altid størst
huldiameter og er noget længere end det
ytre sigt. De enkelte sigt kan saavel paa
en dobbelttrommel som paa en
enkelt-trommel ha huller av forskjellig
diameter; de største huller er anbragt ytterst.
Ved centralopberedniugsverket i
Clausthal anvendes en slik dobbelttrommel.
Trommelens utseende fremgaar av den
skematiske fig. 1. Det indre sigt har 16
og 22 mm.s huller; det ytre sigt 4 mm.
En slik trommel leverer 4 forskjellige
produkter :
1. Overløp . . . . L> 22 mm.
2. Korn mellem . . 22 og 16 »
3. —»— . . 16 og 4 »
4. Gjennemgangsgods 4 »
De forskjellige produkter opfanges hver
for sig i kasseformige tilbygninger under
trommelen og ledes i render til de
respektive maskiner for viderebehandling.
Forholdstallet mellem huldiameteren i
en trommel og den næstfølgende avhæn
ger av ertsens beskaffenhet og kan
utledes ad teoretisk vei. Jo større
forskjellen er i specifik vegt mellem de korn
som skal adskilles, des større kan
forholdstallet være.
Ved de tyske bly-sinkverk hvor
altsaa 2 ertsmineraler skal skilles fra
graa-berg, er fra gamle dage opsatt et
forholdstal: |/2 (Rittingers ratio). Dette
forholdstal er lagt til grund for
trommel-systemet ved Clausthal, hvor godset under
100 mm. opdeles i følgende kornklasser:
C 1.4 mm.
1.4— 2 »
2 — 2.8 »
2.8— 4 »
f ■ 4 — 5.6 »
5.6— 8 »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
