Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 49. 6 december 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 december 1912
TEKNISK UKEBLAD
637
S — 11 mm.
11—16 »
16 — 22 »
22 — 32 »
32 — 50 »
50 —100 »
Som det sees er forholdstallet optil
32 mm. — ^2. Ved flere andre verk —
særlig i Oberschlesien, hvor ertsen holder
svovlkis (markasit) — er forholdstallet
ikke jA2, men noget mindre.
2 b. Sigt.
Istedenfor at klassifisere godset paa
tromler har man i den senere tid —
særlig i Sverige — begyndt at anvende
plansigter, som sættes i en frem- og
tilbake-gaaende bevægelse efter længderetningen.
Ved denne bevægelse kastes godset
fremover sigtet, og ved at anordne hullerne
slik at huldiameteren tiltar indenfra og
utover, faar man godset opdelt i
kornklasser paa samme maate som ved
tromler.
Det almindelige sigt som anvendes i
Sverige, er det saakaldte Ferrari
schüttel-sigt. Sigtet er ophængt i elastiske
ashe-fjærer a (se fig. 2); bevægelsen overføres
til sigtet fra ekscenterakselen c ved
fjæren b.
Den relative slitage er ved
shüttelsig-terne mindre end ved tromler, da godset
passerer direkte i sigtets længderetning
og ikke som ved tromler foretar en
spiralbevægelse. Desuten bibringes godset en
hoppende bevægelse fremover, saa det kun
for en del av tiden og den veilængde
det skal tilbakelægge er i kontakt med
sigtet. Paa den anden side utfører ikke
plansigter et saa godt arbeide som
trom
ler. Ved mange separationsverk —
specielt ved de kombinerte magnetiske og
mekaniske »anrikningsverk« i Sverige —
er en særdeles fin klassifikation ikke
nødvendig, saa man godt kan nøies med
sigter. Den største fordel de byr, er at
de tar liten plads og er billigere end
tromler.
De har som nævnt fundet en utstrakt
anvendelse i Sverige, bl. a. ved det nye
verk Dalkarlsberg, som er et kombinert
magnetisk og mekanisk anrikningsverk.
Hos os anvendes de ved Sulitjelma.
p. t. Huelva, 11.—11. 1912.
F. Nannestad.
Produktionen av Tin. Paa grund av
den ringe økning i verdensproduktionen av tin, er
prisen paa dette metal i de senere aar steget sterkt
og det holder sig vedvarende paa et høit omend
noget vekslende nivaa.
Over halvdelen av det tin som nu produceres
over hele jorden, frembringes inden det britiske rike,
og skjønt man ivrig søker efter nye felter, synes
det alene i Bolivia at være lykkes i nogen nævne’
værdig grad at øke produktionen, saa at denne
stat nu indtar 2den plads i rækken blandt
tinproducerende lande. Prisen paa tin naadde i London i
juni 1911 op i 230 pr. ton, mens
gjennemsnits-prisen for aaret var £ 189—18/ mot 156—10/
i aaret 1910 og £ 135 i 1909.
En aarsak til det stigende forbruk av tin er at
søke i den voksende anvendelse av konserver over
hele jorden, og veksten i tinproduktionen har ikke
holdt skridt med industriens forbruk, saaledes som
tilfældet har været med de andre metaller.
Saaledes angives produktionen av tin i 1910 at ha
været knappe 12.5 ptc. større end i 1901, mens
produktionen av staal, kobber, rujern og bly er øket
med fra 85 til 24 pct.
Da man i flere tilfælder har forsøkt at benytte
sig av aluminium i stedet for tin, fortjener det at
bemerkes at tin er tre ganger saa dyrt som
aluminium. Visselig er produktionen av aluminium endnu
langt mindre end av tin, men den er dog øket
ca. 15 ganger saa meget i samme tidsrum, eller med
180 pct., og uten denne økning i
aluminiumsprodukttonen vilde sikkert tinnets pris være steget endnu
mere.
De senere aars høie priser har som nævnt ført
til at store anstrengelser er gjort for at finde nye
tindistrikter, særlig i Sydafrika; men hvad man hittil
har fundet, har ikke bidrat væsentlig til økning i
produktionen, og i det store og hele er det
fremdeles de ældre lagere som forsyner verden med
tin. De gamle produktionssteder er Straits
Settlements, østkysten av Australien med Tasmanien og
Cornwall, Bolivia, de hollandske øer Banca og
Billiton, den malaiske øgruppe og provinsen Yunnan
i Kina.
Hvorvidt Storbritannien skal kunne opretholde
sin dominerende stilling blandt tinproducerende
lande, avhænger i høi grad av resultaterne av
efterforskningerne i Afrika, fornemmelig i Nigeria,
Trans-vaal, Rhodesia og Swaziland.
Japansk Stenkul. Det japanske seiskap
Mitsui Bishi Goshi-Kwaisha, som driver en meget
betydelig industriel og kommersiel virksomhet, er
eier av et av Japans største bergverksforetagender.
Produktionen ved selskapets gruber er i
femaars-perioden 1906—10 aarlig i gjennemsnit gaat op i
saadanne kvanta: guld ca. 700 kg., sølv ca. 16000 kg.,
kobber ca. 600 ton og stenkul ca. 2 000 000 ton.
Brytningens størrelse økes med hvert aar.
Det stenkul selskapet producerer, er av udmerket
kvalitet; det forsælges ikke alene i hjemlandet, men
utføres ogsaa i betydelig mængde til kinesiske og
koreanske havner. Selskapet leverer kul til den
japanske marine, til statsbanerne, til ind- og
utenlandske dampskibsselskaber m. fl. konsumenter.
Selskapet har 9 grubefelter, hvorav de fleste ligger
i Fukuoka-præfekturet. Den største mængde kul
uttages av Shinnew gruben, hvor den aarlige
produktion er over 400 000 ton; de mekaniske
anordninger for kullenes opbringelse og transport er her
— som ved flere av de andre gruber — udmerket.
Takashima grubefelt omfatter Takashima og
Hashima gruberne, beliggende paa to smaa øer,
hvis avstand fra hinanden er 3 km. Øerne ligger
utenfor kysten av Nishi-Sonoki-distriktet i
præfekturet Nagasaki, — ca. 13 km. fra byen av samme
navn. Disse gruber strækker sig langt under
o.e-anets bund; de er bekjendte ikke alene derfor at
de producerer de bedste kul i Japan, men ogsaa
derfor at det var ved disse gruber brytning efter
europæiske metoder først indførtes. Den første
sehakt sænkedes i 1868. Den aarlige produktion
er her vel 200 000 ton.
(Jernkontorets Annaler).
Utbygning av Vandfald i Baden.
Nedenstaaende meddelelser som er
hentet fra Deutsche Strassen- und
Kleinbahn-zeitung nr. 43 1912, vil kanske være av
interesse ogsaa for norske forhold.
Den badiske regjering har fremlagt til
vedtagelse av Landdagen et lovforslag om
utbygning og drift av et vandkraftverk
ved den øvre Murg.
Lovens vigtigste paragrafer er
følgende:
I. Til nyttiggjørelse av den vandkraft
som er paa badisk gebet ovenfor
Forbach, skal for statens regning
bygges og drives et kraftverk.
II. Murgverket skal behandles som
særskilt forvaltningsgren.
III. Midlerne til at dække
bygningsomkostningerne og de i de første aar
sandsynlige driftstap skal
tilveiebringes av statsgjældsforvaltningen,
som for amortisationskassens regning
optar laan hos den bestaaende
jern-banegjæld og fører dette laan som
særskilt statsgjæld.
IV. Indtægterne skal først anvendes til
dækning av driftsutgifterne og
indbetaling til fornyelsesfond.
Derefter overføres av indtægterne til
amortisationskassen utgifter ved
forvaltning, forrentning av laanebeløp
og 1 °/0 amortisation av den
samlede anlægskapital ved kalenderaarets
begyndelse. Endvidere skal oprettes
reservefond.
V—VII indeholder nærmere bestemmelser
om de under IV behandlede fond
o. s. v.
Reservefondet skal bringes op til
10 °/0 av anlægskapitalen. Faar man
driftsoverskud ut over dette beløp,
saa skal overskuddet anvendes til
forsterket amortisation av
anlægskapitalen eller til nedsættelse av
prisen for den ved Murgverket
produserte kraft. Hvis der enkelte aar
opstaar underskud, som ikke kan
dækkes av reservefondet, saa skal
amortisationskassen tilskyte det
manglende med vanlig forrentning.
VIII. Viser det sig at de løpende krav
til Murgverket ikke til stadighet kan
bestrides av dets indtægter, saa
skal i statsbudgettet optages
statstilskud til dækning av
underskuddet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
