Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 50. 13 december 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 december 1912
TEKNISK UKEBLAD
6 49
ikke kan aapnes før strøm avtagerne er
lagt ned, og høispændingsapparaterne
saaledes er strømløse. Desuten har man
luftsandstrøer og luftfløite.
Boggierne er hver utstyret med 2
motorer paa 125 HK, altsaa ialt for
lokomotivet 500 HK. Bremsecylinderne er av
hensyn til de før nævnte krav til
kurve-og knækpunkts bevægelighet anbragt paa
boggierne, der har en bremseklods for
hvert hjul.
De toakslede lokomotiver (fig. 6) har et
førerrum i midten og en lavere frem bygning i
hver ende. Denne type er væsentlig
beregnet for rangeringstjeneste. Taket over
førerrummet er her lagt høiere end ved
boggie-lokomotiverne, og herved har man, idet
gulvet er kommet tilsvarende høiere, faat
plads til at oplægge transformatoren i
rummet mellem understillingens
siderammer og hjulakslerne, altsaa under
gulvet. Ind til frembygningsrummene fører
fra førerrummet smaa dører; desuten
findes i frembygningens tak luker til at
slaa op. I den ene frembygning er
anbragt luftkompressor, 2 luftbeholdere og
lufttrykregulatoren. I den anden
frembygning er kun anbragt en liten
luftbeholder, da apparatskapet — foruten ind
mot førerrummet — ogsaa har dører ind
mot frembygningsrummet, saa man kan
komme til apparaterne fra flere sider. For
de elektriske kraftledninger er der ogsaa
plads under gulvet.
Lokomotiverne har 2 motorer paa 125
HK, altsaa ialt 250 HK.
Boggielokomotiverne har ved
igangsætningen en trækkraft av ca. 9500 kg. paa
dragkroken, og de trækker uten
anstrengelse tog paa 220—230 ton i stigning
27 °/00, den største stigning banen har,
nemlig paa strækningen
Notodden—Lilleherred station. Ovenfor dette sterke
stigningsparti trækkes tog paa 250—290 ton,
og maksimumsstigningen er her 12°/ü0.
Den maksimale kjørehastighet er 45
km. pr. time.
❖
Foredragsholderen gjennemgik dernæst
de lokomotiv- og motorvogntyper som
anvendes paa en række av de elektriske
baner i Europa. Desværre kan vi av
Fig. i. Elektrisk tog paa London —Brighton-linjen.
pladshensyn paa langt nær
ikke omtale alle.
*
Lötschbergbanen. Denne bane
bygges av Berner-Alpenbahn
Gesellschaft mellem Spietz og
Brieg for at forkorte
forbindelsen mellem Nord-, Vesteuropa
og Italien.
I 1908 besluttet selskapet
at elektrificere det nordre 13.5
km. lange stykke
Spietz—Frutingen, og til disse forsøk blev
anskaffet:
3 motorvogner, der har sit
elektriske utstyr fra SiemensA
Schuckert, og 2 store lokomo
tiver, et med A. E. G.- og et
med Oerlikon-utstyr.
Banen, som er normalsporet,
biir i det hele 74 km. lang
med største stigning 27 °/00.
Som strømsystem anvendes
enfaset vekselstrøm med 15 000
volt spænding og 15 perioder.
Motorvognene er 22 m. lange
over bufferne. De er delt i
to avdelinger — en røker- og en
ikke-røkeravdeling. I mitten av vognen ligger
paa den ene side et toiletrum og paa
den anden side et høispændingsrum;
dette sidste er avstængt ved en
jern-sjalusi, som kan løftes idet den ruller
sig op oventil. Rummet kan som
sedvanlig kun aapnes naar strømavtagerne
er nedlagt.
For enden av begge passageravdelinger
er en tvergang med indstigning paa begge
sider. Utenfor denne tvergang ligger
førerrummene, et i hver ende av vognen.
Under vognen ligger brytergrupper,
kompressor og transformator. I førerrummet
er kontroller med kompressor- og
strøm-avtagerregulering samt haandbremsen
anordnet i et skap.
Vognene er bygget for senere utstyr
med 4 motorer, 2 i hver boggie, men har
nu kun 2 motorer i den ene boggie, hver
paa 230 HK. En fuldt utstyret vogn er
beregnet at skulle kjøre med maksimal
hastighet 70 km. i timen.
Gjennemsnit-lig trækkraft er ca.
5500 kg. eller ca.
8000 kg. ved
igangsætning. Vegten er
55 ton. Vognene
ha-luftsandstrøapparat
og elektriske
varmeapparater samt
elektrisk lys.
Lokomotiverne: Ä. E.
G-.s lokomotiv (fig. 4) er
bygget sammen med
Krauss, München.
Dette repræsenterer
den nyere type for
store lokomotiver,
hvor lokomotivet er
sammensat av 2
halvdeler, som supplerer
hverandre. Denne
byggeform er som
bekjendt ogsaa an-
Fig. 2. Enakslede bogier, system Bøcker, system Ringhofer og
egen understilling.
vendt ved de under bygning værende
lokomotiver for den svenske del av
Ofo-tenbanen.
Fordelen ved denne byggeform ligger i
dens elasticitet — saavel hvad angaar
bevægelighet i kurver, som hvad angaar
driftsreserven. Lokomotivets 2 halvdeler,
som i sit ydre er ganske like, er
sammenkoblet med en kortkobling og forbundet
med harmonikabælg. Hver halvdel har
2 drivaksler og 1 løpeaksel, hvilken
sidste sammen med den ene drivaksel
danner en saakaldt Krauss-Helmholz-boggie.
Hver halvdel har en transformasor,
1 motor paa 800 HK og en
motorkompressor — og den ene halvdel
desuten en vekselstrøms-likestrømsomformer
med akkumulatorbatteri. I hver halvdel
er et førerrum, og mellem dette og
maskinrummet er indbygget apparatrum for
bryterapparater m. v. I førerrummene er
kontrollere og bremseventiler paa begge
sider. Lokomotiverne er utstyret med
We-stinghousbremse.
I maskinrummets tak er anordnet
hætteformede kapper, som samler luften under
farten og driver den ind i rummet.
Strømavtagerne er specielt konstruert
for den store variation i traadhøiden
(4.8—-7.5 m.) og konstruktionsprofilet.
Lokomotivet skal i stigning 27 °/00 kunne
trække et tog paa 250 ton med 40 km.
hastighet.
Oerlikons lokomotiv (fig. 3) er bygget med
2 treakslede boggier, hver med 3 drivaksler.
Det har en længde av 15 m. over
bufferne og har 1350 mm. hjuldiameter. Den
totale vegt i driftsfærdig stand er 90 ton.
De tunge deler, som begge
transformatorer og de 2 motorer, er fordelt paa
boggierne, mens huset selv er gjort
ganske let. I hver ende av huset ligger et
førerrum og i midten det store
maskinrum. De 2 motorer er hver paa 1000 HK
og driver ved tandhjulsutveksling
veiv-akslen. I førerrummet er arrangementet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0665.html
