Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 51. 20 december 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
658
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 51 1912
Der er for klasse a s vedkommende kun
én tilfredsstillende boligreform, nemlig at
kommunerne enten direkte ved egen
ind-gripen eller ved tilskud til velgjørende
selskaper bygger nye logihns eller
ombygger gamle og forsyner dem med ny
montering.
Der findes i London to udmerkede
institutioner av denne art, en under
Londons kommunalbestyrelse, Bruce House,
og en under Rowton Lodging House
Company, et filantropisk seiskap.
Priserne for natlogi er:
For en seng i fællesstue pr. uke
(7 nætter); for mindre end 1 uke 7 d. pr.
nat.
For et eneværelse 5/— pr. uke (7
nætter); for mindre end 1 uke 9 d. pr. nat.
I begge tilfælder er indbefattet fri
benyttelse av spise-, læse , røke- og
skrivelokaler, vaskerum, fotbad etc.
Selskapet betaler en fast dividende paa
4 pct. av en kapital paa omtrent V2
million Lstr.
Et seværdig hus av denne art findes
ogsaa i Wien.
Jeg mener ikke at enhver liten by skal
ha en saa stor bygning som disse ; men
jeg ønsker at understreke, at saa længe
vi ikke indretter i det smaa hvad disse
bygninger er i det store, nemlig steder
hvor de fattigste kan finde en ren seng
og et bad samt leilighet til at kjøpe god
kost til billigste pris, saa længe har vi
ikke løst boligspørsmaalet for
logihusbeboerne.
I klasse b for enker og ugifter kvinder
har jeg optat en klasse, der altid mest
har forekommet mig at fordre en
boligreform, maaske fordi det er dem som er
mindst i stand til selv at arbeide sig op
til et høiere nivaa.
Det er vanskelig at vite hvad der skal
gjøres for denne klasse, ti spørsmaalet
dreier sig mere om lav arbeidsløn end
om mangelen paa gode leiligheter til en
en passende husleie.
Min hustru har tilbragt nogen aar i
Manchester med arbeide paa at forbedre
livsvilkaarene for kvinder og børn, som
beskjæftiges i fabrikkerne eller arbeider
i sine hjem, og hun har set at med
hensyn til denne klasses økonomiske
hjælpeløshet, maa der finde en
mellemkomst sted fra statens side — ved at der
oprettes et raad til fastsættelse av en
minimumsløn — og sættes en grænse for
denne opsliten av de fattigste medlemmer
i samfundet.
Enhver industri skal selv kunne betale
sine hjælpere; hvis den ikke gjør det, er
det ingen sund industri.
Mens dette spørsmaal derfor mest er et
økonomisk, er der dog meget som kan
gjøres fra et boligsynspunkt. Der er f.
eks. nu i England en bevægelse for at
skaffe logihus for kvinder. Bedre vilde
det være at skape en række kvindehjem,
hvor man mot at betale en liten ukentlig
avgift kunde faa et rent, komfortabelt
hjem med to værelser. Jeg vil ikke
fore-slaa at dette iverksættes av samfundet.
Jeg vilde foretrække at det skete
gjennem specielle selskaper; men deres
arbeide skulde understøttes av det offentlige.
Dette arbeide vilde kun faa en videre
utstrækning i de større byer; men
betydningen av det er uten for enhver tvil,
og hvis der her er nogen reformatorer
til stede, som har lyst til at opdyrke nyt
land inden for det sociale omraade, kan
jeg i høi grad anbefale denne sak til
deres overveielse.
Gruppe II.
Boliger for arbeidere.
Til denne gruppe er henregnet den ikke
faglærte arbeider. —
De forhold som majoriteten av disse
mennesker med familie lever under rundt
om i Europa, er litet tilfredsstillende.
I London bor de i de gamle deler av de
inderste forstæder i lange, smale gater
eller smug, og leiligheten bestaar
almindeligst av 2 eller 3 smaa rum. I de større
industribyer har de litt større
bekvemmeligheter; men omgivelserne er blottet for
alt som heter skjønhet; og lys-, luft og
sænitære forhold er under et tilladelig
lavmaal.
I de store byer paa fastlandet er
omgivelserne ofte mere tiltalende. Man kan
der finde parker og aapne pladser i
nærheten av disse fattige boliger. Men
tiltrods herfor er selve husene værre
end i England. I Berlin f. eks. bor ikke
arbeideren til gaten, men i bakgaarder
— den ene bak den anden med mange
etager, saa der biir litet igjen til lys og
luft mellem husene. Resultatet er da
ogsaa meget slet.
At boligspørsmaalet for disse klasser
trænger opmerksomhet, er utenfor al tvil.
I Norge som i England er det et
brændende spørsmaal.
Hvad kan der saa gjøres?
Naar private ikke tar noget skridt i
retning av forbedring, maa kommunen eller
staten træde til. Og jeg kan ikke gjøre
noget bedre end at fortælle om arbeidet
i denne henseende i Liverpool og om hvad
et irsk statsdepartementet har gjort. Det
er eksempler som fortjener at bli kjendt
over hele verden.
Eksemplet fra Liverpool.
Byen blev for nogen aar siden nøiagtig
undersøkt, og man fandt da at der var
ca. 22 000 usanitære hus, hvori omkring
^5 av hele byens befolkning bodde. I
1902 stod endnu ca. 9000 av disse slette
hus urørt, tiltrods for alle de anstrængelser
bystyret hadde gjort for at indføre
forandringer. Men for at faa disse bort,
maatte de straks paa grund av forholdene
erstattes med nye paa samme sted omtrent.
Liverpools kommunale bolig-utvalg
indrettet sig derfor paa at bygge hus som
kunde leies ut paa nogenlunde samme
vilkaar som de som blev revet ned. Og
senere er aarlig ca. 500 ubeboelige hus
jevnet med jorden og nye ført op. Der
er desuten sørget for bredere gater, større
aapent rum bak husene, lekepladser o. s. v.
Vedkommende distrikts dødelighetsprocent
var tidligere ca. 60 °/00, og av tæring døde
der 4 °/00. Dødelighetsprocenten er undei*
de forbedrede forhold gaat ned til det
halve, og er for tæring faldt til 1.9 ü/00.
Det sidste og sandsynligvis det bedste
arbeide boligutvalget har gjort, er
bebyggelsen av Bevington Square. Distriktet
var usundt og hadde i 1911 295 hus,
hvorav 267 usanitære. Bystyret rev ned
hele kvartalet og bygget op nye 3-etages
hus.
Mange av disse hus har utsigt over
en centralplads med 2 lekepladser og
musikpaviljon i midten; der spilles 2 ganger
i uken. Paa siderne er beplantninger, og
jeg har hørt at tiltrods for at over
halvdelen av barna som leker der, var
barbente og meget fattige, saa er ikke en
gren rørt.
Rundt denne plads er der 77 2-værelsers
leiligheter, 70 3-værelsers og 27 4-værelsers;
disse koster i leie iberegnet skatter
henholdsvis kr. 2.95, 3.85, og 4.75 pr. uke.
Hver leilighet har særskilte utvendige rum.
Ved siden av det nævnte har kommunen
ved samme plads bygget 52 eneboliger
paa 5 værelser.
98^ °/0 av leien blir betalt.
Utkastel-ser paa grund av skyldig leie finder nok
sted. Men ny leie kan ikke bli avslutet
før den ældre skyldige er betalt. At
arbeiderne sætter stor pris paa disse
boliger, vil forstaaes av følgende: En
leieboer var paa grund av arbeidsløshet blit
skyldig kr. 43.00. Saa snart han igjen
hadde faat arbeide, blev gjælden betalt
for at han atter skulde kunne fortsætte
som kommunal leieboer.
Eksemplet fra Irland.
Et eksempel av stor værd har man fra
Irland med hensyn paa spørsmaalet om
boliger for landarbeidere. Dette land har
i denne henseende meget værre boligkaar
end England.
211 av 213 landkommuner i Irland har
bygget nye boliger. 20 634 stuer blev
bygget i aarene 1883 til 1906. Siden
1906 er 18607 stuer bygget, hertil kommer
3439 som nu er under arbeide; antallet
biir da 42640. Byggesummen var den
31. mårs 1912 7906273 Lstr.
Hver stue koster fra 128 til 200 Lstr.,
tomt og veier ikke indbefattet. Det
gjennemsnitlige kostende pr. stue, tomt og
veier medregnet, er følgende: Ulster 196,
Leinster 186, Munster 176 og Connaught
211 Lstr.
Husleien varierer i de forskjellige
provinser og er i:
Ulster fra ca. 70 øre til kr. 2.20 pr. uke
Munster » » 30 » » » 1.06 —
Leinster » » 45 » » » 2.50 —
Connaught » » 45 » » » 1.82 —
Skatterne kommer i tillæg hertil.
Denne husleie indbefatter i næsten alle
tilfælder fra V2 til 1 acre jord til hver
stue
I Cork kommune, hvor særdeles mange
stuer er opført, har det vist sig at
fortjenesten er steget med det forøkede antal
stuer — forrige aar fra 30 til 50 °/0.
Fra et sanitært standpunkt set har
opførelsen av disse stuer været kronet med
held. Det er kanske ikke heldig allerede
paa dette stadium at benytte statistikken;
men alle oplysninger som kan erholdes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
