Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. 1 januar 1915 - Utviklingen av landets elektricitetsforsyning og de opgaver den stiller staten og kommunerne, av Jacob Prebensen Nissen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 1 1915
Dg- 5-
I denne forbindelse maa det ogsaa
nævnes at Akershus amtsting fornylig
har indkjøpt Raanaasfossen i Giommen
for derved at sikre denne kraftkilde for
den fremtidige elektricitetsforsyning inden
amtet.
Om fossen skal utbygges for amtets
regning eller om der skal dannes et
interkommunalt selskap inden amtets
kommuner er der endnu ikke fattet nogen
bestemmelse om.
VII. Statens opgaver.
Fra statens side blev det første skridt
henimot dens deltagelse i utnyttelsen av
vor vandkraft tat i 1894, idet Stortinget
da gav den første bevilgning til som det
het »erhvervelse av vandkraft med
fornøden grund for elektrisk drift av
anlagte eller besluttede jernbaneanlæg og
drift av offentlige verksteder«.
Vi ser at det først og fremst var
tanken paa elektrisk jernbanedrift som
foranlediget statens indkjøp av vandfald,
og dette var ogsaa i mange aar det
eneste formaal som de-med tilsigtedes.
Først ved stortingsbeslutning av 1907
blev det bestemt at staten ogsaa skulde
erhverve vandfald i andet øiemed,
nemlig for at den derved skulde kunne øve
en regulerende og kontrollerende
indflydelse ved utnyttelsen av landets
vandkraft.
Alt i alt har staten hittil indkjøpt
vandfald for ca. 2 miil. kroner, og den
eier nu 38 vandfald som tilsammen
efter regulering av vasdragene kan gi
775 000 HK.
Ved indkjøpet av disse vandfald samt
utarbeidelse av planer for en del av
disses utnyttelse og anvendelse har staten
forberedt sig paa aktiv deltagelse i
utnyttelsen av vor vandkraft; men der er
som bekjendt endnu ingen beslutning
fattet om utbygningen av noget
statsanlæg.
Av de utarbeidede planer er det kun
de som angaar Norefaldene som hittil
har paakaldt offentlighetens interesse, og
da disse planer ogsaa tar sigte paa den
almindelige elektricitetsforsyning i store
deler av landet, skal jeg her faa nævne
hvad der er gjort og hvilke resultater
man er kommet til.
Den av kanaldirektør Sætren i januar
1910 avgivne plan om Numedalslaagens
regulering og utbygning av Nore
kraftanlæg blev av Arbeidsdepartementet
forelagt den i december 1911 opnævnte kgl.
kommission til behandling av spørsmaalet
om nyttiggjøreisen av statens vandfald
m. v., den saakaldte Vandfaldskommission,
med anmodning om at spørsmaalet om
Norefaldenes utnyttelse først og fremst
maatte bli tat op til overveielse.
Kommissionen er i sin indstilling av
mai 1912 kommet til det resultat, at en
utbygning i tilfælde maatte ske efter en
plan hvorved man ved første utbygning
skulde faa 53000 HK elektrisk energi i
kraftstationen for en anlægskapital av
ca. 11 mili. kroner, altsaa kr. 207 pr.
elektrisk hestekraft. Overført til
Kristiania, altsaa i en avstand av 140 km. fra
kraftstationen, faar man da 49 000 HK,
men anlægsomkostningerne gaar op i
17,7 miil. kroner, altsaa kr. 362 pr.
elektrisk hestekraft.
Da projekterne kun foreligger generelt
utført paa papiret, anfører
vandfaldskommissionen at den aarlige kraftpris
ikke bør sættes til mindre end 10 °/0 av
anlægsutgifterne, og kraften fra Nore
sktdde da ved fuld utnyttelse av første
utbygning som omfatter ca. 50000 HK
komme paa ca. kr. 20 pr. HK-aar ved
kraftstationen og ca. kr. 36 overført til
et enkelt sted i 140 km. avstand, som
f. eks. Kristiania.
Ved fuld utbygning efter denne plan
gaar anlægsomkostningerne op til
temmelig nøiagtig det dobbelte; men da man
faar 2,5 ganger saa meget kraft, saa gaar
omkostningerne pr. hestekraft ned med
ca. 20 %.
Noget behov for at overføre de ca.
50 000 HK som erholdes ved første
utbygning til et enkelt sted forelaa
imidlertid ikke, og vandfaldskommissionen lot
derfor for ogsaa at komme til klarhet
over omkostningerne ved fordelingen av
kraft fra Nore utover et større distrikt,
opsætte en generel plan med overslag
over de hermed forbundne omkostninger.
Dette ledningsnet som omfatter store
deler av Buskerud samt Jarlsberg og
Larviks amter, blev beregnet paa
grundlag av at den største avsætning paa
elektrisk kraft som i en overskuelig
fremtid kunde opnaaes inden distriktet
kunde sættes til V5 HK pr. indbygger;
men der er da kun medregnet de herreder
som ikke allerede er sikret en rikelig
tilførsel av elektrisk energi fra andre
kraftanlæg.
Paa den anden side er der baade ved
Sandefjord og Larvik forutsat avsat
større kraftmængder til ny industri,
likesom der er forutsat levert til Kristiania—
Drammenbanen 4000 HK.
Alt i alt er ledningsnettet beregnet for
fordeling av ca. 35 000 HK ved de
11 transformatorstationer som er angit
paa kartet, se fig. 5.
Omkostningerne ved ledningsnettet med
transformatorstationer er beregnet til ca.
9 miil. kroner, som tillagt de før nævnte
11 miil. kroner for kraftanlæggets første
utbygning gir en samlet anlægskapital
av 20 mili. kroner eller gjennemsnitlig
for det hele distrikt næsten 600 kroner
pr. elektrisk hestekraft levert
nedtrans-formeret ved transformatorstationerne.
Den aarlige kraftpris biir da beregnet
efter 10 °/0, gjennemsnitlig kr. 60 pr. HK.
Man vil herav se at kraftprisen fra
Nore som ved fuldt utnyttet første
utbygning er beregnet til ca. kr. 20 ved
kraftstationen og kr. 36 overført til et
enkelt sted gjennemsnitlig blir henimot
60 kroner pr. HK, hvis der skal leveres
35 000 HK fordelt fra de paa planen
angivne transformatorstationer.
Stiger kraftforbruket utover disse 35000
HK vil selvfølgelig kraftprisen gaa noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
