Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. 1 januar 1915 - Utviklingen av landets elektricitetsforsyning og de opgaver den stiller staten og kommunerne, av Jacob Prebensen Nissen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 januar 1915
TEKNISK UKEBLAD
9
ned; men saalænge kraftforbruket er mindre
vil den ogsaa være høiere.
Efter anstillede undersøkelser fandt
kommissionen at det for den almindelige
elektricitetsforsyning inden distriktet
forutsatte forbruk av Vg HK pr. indbygger
ikke kunde ventes opnaadd før efter flere
aars drift, og dette stemmer ogsaa
fuldstændig med hvad jeg tidligere har
fremholdt angaaende det for den almindelige
elektricitetsforsyning paaregnelige
fremtidige kraftbehov.
Den nuværende utvikling peker nemlig
efter de kurver jeg viste mot at det hele
lands elektricitetsforsyning først omkring
aar 1938 skulde kræve saa meget som
500 000 HK d. v. s. gjennemsnitlig ca.
y5 HK pr. indbygger.
Vandfaldskommissionen fandt derfor
ikke at kunne si ille i utsigt en billigere
pris end 60 kroner pr. HK levert ved
transformatorstationerne. Denne pris er
ikke billigere end den hvortil de mange
bestaaende kraftanlæg inden samme
distrikt allerede leverer elektrisk energi,
og da disse kraftanlæg (hvorav de
vigtigste er indtegnet paa kartet med
punkterte linjer) kan tilfredsstille behovet for
flere aar fremover, i alle fald hvis
Nume-dalslaagen snart blir regulert, saa
konkluderer vandfaldskommissionen med »at
der ikke foreligger noget som skulde
gjøre det nødvendig for staten nu (d.v. s.
i 1912) at træffe en avgjørelse i
spørs-maalet om Norefaldenes utnyttelse«, idet
kommissionen da forutsætter at den
senere skal faa komme tilbake til
spørs-maalet.
Vandfaldskommissionen er senere (i
september 1913) fremkommet med en
indstilling angaaende anvendelsen av
statens vandfald til elektrificering av
jernbanerne m. v., og i denne findes en
plan om en ganske utstrakt fordeling av
kraft fra Nore, som ogsaa har sin interesse
for denne sak, se fig. 6.
Denne plan er fremkommet som et
svar paa spørsmaalet om i hvilken
ut-strækning det vilde være mulig at drive
landets jernbaner fra Nore, og er av
vandfaldskommissionen benyttet til at
skaffe oversigt over omkostningerne ved
at tilføre de forskjellige jernbaner kraft
fra Nore uten hensyn til at der fra
samme kraftledningsnet ogsaa vilde være
adgang til at levere kraft til andre
øiemed.
Ledningsnettet som er beregnet paa at
tilføre alle jernbaner søndenfor Dovre og
østenfor Langfjeldene kraft, er
dimensionert saaledes at den hele kraft fra
Nore kan fordeles gjennem samme og er
beregnet at koste ca. 47 mili. kroner
(inkl. optransformeringen i kraftstationen
og nedtransformeringen). Lægges hertil
anlægsomkostningerne for det fuldt
utby ggede kraftanlæg, ca. 21 miil. kroner,
faar man en total anlægskapital av
68 miil. kroner, hvad der svarer til
gjennemsnitlig kr. 55 pr. HK-aar.
Denne pris gjælder imidlertid først
naar den hele kraft er utnyttet.
Saalænge kraftforbruket er mindre biir prisen
høiere; men paa den anden side biir jo
Fig. 6.
ogsaa den gjennemsnitlige pris noget
mindre om fordelingsomraadet begrænses.
Hovedresultatet av alle disse
vandfaldskommissionens utredninger av
omkostningerne ved fordelingen er imidlertid
det, at prisen paa kraft fra Nore ikke vil
kunne bli billigere end de priser hvortil
elektricitetsverkerne, baade de
kommunale og andre, allerede nu faar sin kraft
dels fra egne anlæg, dels ved leie fra
større private kraftanlæg.
Billigere kraftpriser vil saaledes ikke
staten kunne skaffe ved at gaa til
utbygningen av Norefaldene eller andre kraftanlæg,
men allikevel maa de før eller senere komme
til utførelse.
Utviklingen vil kræve det baade av
hensyn til den elektriske jernbanedrift
og fordi det vil bli en opgave for staten
gjennem disse anlæg at tilføre elektrisk
energi til de distrikter av landet, hvor
ikke kommunerne selv disponerer over
den for elektricitetsforsyningen fornødne
vandkraft eller ved leie fra andre
kraftanlæg — kommunale eller private — kan
skaffe sig den til likesaa fordelagtige
priser og betingelser som de hvortil
staten kan levere den.
Men længer end til utbygningen av
disse kraftanlæg med hovedledninger frem
til jernbanerne og de distrikter som ikke
er selvhjulpne med hensyn til
elektricitetsforsyningen gaar ikke statens opgave
i denne sak.
Enhver bestræbelse for at tildele staten
en større del av opgaven vil kun bidra
til at lægge hindringer i veien for
utviklingen av landets elektricitetsforsyning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
