Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 1. 1 januar 1915
- Utviklingen av landets elektricitetsforsyning og de opgaver den stiller staten og kommunerne, av Jacob Prebensen Nissen
- Opnævnelse av tekniske skjønsmænd og bestemmelse av deres honorarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 1 1915
og utnyttelsen av vor vandkraft i det
hele tat.
Ja, det har allerede vist sig at den idé
som man saa ofte ser fremholdt, at staten
en gang i fremtiden skal overta hele
landets elektricitetsforsyning har gjort
megen skade.
For det første er der vel ingen tvil om
at det er mange som har været av den
opfatning, at den aller største del av al
vor vandkraft allerede i en meget nær
fremtid vilde tiltrænges for landets
elektricitetsforsyning og elektrisk
jernbanedrift, og at staten av denne grund maatte
forhindre at vor vandkraft blev optat av
storindustrien.
Som jeg idag har paavist peker
utviklingen henimot at landets
elektricitetsforsyning i de første 60 aar ikke vil
kræve mere end % av den vandkraft
som vi allerede nu er sikre paa let kan
utnyttes.
Efter den uttalelse fra statsministeren
som jeg tidligere har referert, synes det
da ogsaa som i alle fald regjeringen nu
er fuldt klar over, at det ikke av hensyn
til landets elektricitetsforsyning eller
andre almene formaal er nødvendig for
staten at motsætte sig at vor vandkraft
blir utnyttet ogsaa i andre øiemed.
For det andet er det mange som har
ment at man av hensyn til statens
fremtidige overtagelse av
elektricitetsforsyningen maatte forbeholde staten en
adgang til at kunne overta de elektriske
anlæg som nu bygges, og de
bestemmelser som tar sigte herpaa er optat i de
forslag til love og koncessionsbetingelser
som i den sidste tid er fremkommet.
Dette kunne la sig høre hvis
bestemmelserne kun bragtes til anvendelse
overfor de elektriske anlæg som virkelig har
noget med landets elektricitetsforsyning
at gjøre; men det har desværre vist sig
at de som har fremsat disse forslag ikke
har evnet at se — hvad jeg idag har
paavist — at over 3/4 av de elektriske
anlæg i landet intet har med landets
almindelige elektricitetsforsyning at gjøre,
men kun anvendes i industrien som et
hjælpemiddel for at fremstille høie
temperaturer eller som forbindelsesled
mellem driftsmaskinerne og
arbeidsmaski-nerne.
Disse elektriske anlæg kan selvfølgelig
ikke overtages av staten uten i
forbindelse med de industrielle bedrifter hvori
de indgaar som et integrerende led.
Utfærdigelsen av love og bestemmelser
som tar sigte herpaa paafører derfor kun
industrien nye baand og vanskeligheter
uten at der opnaaes nogensomhelst
fordeler for utviklingen av landets
elektricitetsforsyning, og det vil være at
haabe at Arbeidsdepartementet faar øinene
op herfor inden det fremsætter det
forslag til ny lov om elektriske anlæg som
det for tiden har under forberedelse.
*
Jeg har endnu aldrig set at nogen har
kunnet paavise nogen reelle fordeler som
skulde kunne opnaaes ved at staten
overtok hele landets elektricitetsforsyning.
Der har været henvist til at statsdrift
av jernbaner, telegraf og telefon
medfører fordeler for samfundet, og mange
tror at tilsvarende fordeler skulde kunne
opnaaes om staten overtok
elektricitetsforsyningen.
Denne sammenligning er imidlertid
helt misvisende. Jernbaner, telefon og
telegraf er kommunikationsmidler og har
til opgave at sætte alle landets
ind-vaanere i bedst mulig forbindelse med
hinanden, mens elektricitetsforsyningens
opgave er at skaffe hver mand den
elektricitet han tiltrænger; men for
forbrukeren av denne energi er det ikke av
nogensomhelst interesse at hans
elek
triske ledninger staar i forbindelse med
hele det øvrige land.
Vi har et andet forhold som det er
langt naturligere., at sammenligne med,
nemlig vandforsyningen.
Har en mand vand nok paa sin egen
eiendom, saa lar man ham selv sørge for
at skaffe sig det paa den maate og i
den udstrækning han finder bedst. Har
han det ikke, saa kjøper han hos naboen
eller slutter sig sammen med naboerne
om en fælles vandledning; og naar
bebyggelsen biir tættere og specielt i byerne
har kommunerne tat sig av den sak at
skaffe sine indvaanere vand paa bedste
og billigste maate; men staten har aldrig
gjort det.
Alle er vist enig i at dette er den
eneste naturlige ordning for
vandforsyningens vedkommende.
*
Efter min mening er det ogsaa det
eneste naturlige at elektricitetsforsyningen
ordnes paa akkurat samme maate.
Den mand som kan skaffe sig den
fornødne elektriske energi paa egen eiendom bør
frit ha adgang til at benytte denne. Hvor
flere naboer kan slutte sig sammen og i
fællesskap) skaffe sig den elektriske energi
fra et fælles anlæg bør de frit ha adgang
til at gjøre dette. Hvor saken ikke kan
ordnes paa denne maate kræver utviklingen
at kommunen skaffer sine indvaanere den
nødvendige elektriske energi.
Først i det tilfælde at de enkelte
kommuner ikke paa rimelig maate kan skaffe sig
al den elektriske energi som dens indvaanere
trænger, mener jeg det vil være berettiget at
staten træder støttende til ved at utbygge
større kraftanlæg, hvorfra den leverer kraft
saa at si »en gros« til de enkelte kommuner,
mens disse selv fremdeles besørger den videre
fordeling hver inden sit distrikt.
Opnævnelse av tekniske Skjønsmænd og Bestemmelse av deres Honorarer.
Referat av forhandlingerne i N. I. F. Kristiania avdelings møte fredag den 27de november 1914.
Formanden, direktør M e i n i c h
redegjorde først for foranledningen til at
spørsmaalet var tat op til behandling,
nemlig en henvendelse fra
amtsingeniørerne Munch og Saxegaard til N. I. FJs
hovedstyre gjennem veiingeniørernes
avdeling, hvilken henvendelse igjen var
oversendt Kristiania-avdelingen til
uttalelse.
Advokat Per R y g h og direktør
Ragnvald B 0 d t k e r holdt følgende
indledningsforedrag :
Advokat Per R y g h :
Man har gaat forskjellige veier for at
skaffe den til retsavgjøreiser fornødne
sakkyndighet i de tilfælder hvor man har
fundet ikke at kunne lægge avgjørelsen
kun i juridiske dommeres hænder. Dels
har man tat den kyndighet man vilde
ha ind som en del av selve domstolen,
som almindelige lægmandsskjøn i
aasteds-saker (civile meddomsmænd),
fagkyndighet i sjøretter, handelsretter og
haand-verksretter. De opnævnte mænd har
2 kroner pr. dag. Her træffer de læge
og de juridiske dommere alle avgjørelser
i forening, baade juridiske, faktiske og
skjønsmæssige.
Dels har lovgivningen gaat en anden
yei med egne sakkyndige organer —
skjøn — for avgjørelser av skjønsmæssig
art. Disse skjøn har man dels i
anledning av en domssak for de almindelige
domstoler — som forhaandsskjøn
(bevisende eller veiledende) eller som skjøn i
henhold til dom, og de avgjør da hvad
dommen har tillagt dem (oftest
fastsættelse av erstatning). Dels har man
ogsaa skjøn som ikke staar i forbindelse
med nogen hovedsak, saaledes f. eks. alle
ekspropriationsskjøn, skjøn efter
vasdrags-lovens §§ 7 og 8 og skjøn efter
reguleringsloven. Ved alle disse skjøn er det
skjønsmændene som alene træffer alle
skjønsmæssige avgjørelser, mens den
dommer som bestyrer dem paa sin side
alene avgjør de retstvister vedrørende
skjønnet som opstaar under dem. Disse
skjøn er det som i denne forbindelse
har særlig interesse.
Hovedregelen er at skjøn for hvilke
ingen særregler gjælder, bestaar av 4
mænd (overskjøn 8), som opnævnes av
sorenskriveren (i byer byfogden) paa det
sted hvor skjønnet skal holdes. Mændene
tages almindelig av det saakaldte utvalg
(pligter -kun at tjenestgjøre i sin
kommune) og faar 2 kroner pr. dag. Efter
lagrettesloven av 28de august 1854 som
er grundlaget, skedde opnævnelsen efter
forslag av parterne — en halvpart hver.
Det er nu avskaffet ved en lov av 3dje
juli 1914, hvorefter det forbydes parterne
at gi forslag. Opuævnelsesmyndigheten
opnævner nu paa egen haand. Loven
av 1854 § 23 bestemmer at naar til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0022.html
