Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. 1 januar 1915 - Undergrundsbanen og aarsaken til sprækkedannelsen i husene i Kristiania by, av S. F. - Vandlensning ved dambygningsarbeider, av E. Næsvold Henmo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 januar 1915
TEKNISK UKEBLAD
13
nedbørsmængdens betydning for sprækningerne,
var det uomgjængelig nødvendig at samle et
statistisk materiale fra tidligere perioder.
Bjørlykkes analyser over forandringer i lerens
vandgebalt i et borhul i Slotsparken synes at tyde
paa en uttapning av vandet i bunden, som ogsaa
av Brøgger antydet.
Hydrograf Andr. H o 1 m s e n: Det som her
hadde interesse med hensyn til nedbøren var
udelukkende den del av samme som trængte ned i
jorden. Det var derfor som ogsaa av professor
Brøgger fremhævet, ganske uberettiget at benytte
aarets totale nedbør for bedømmelsen. For det
første fragaar en væsentlig del av den nedbør som
falder om vinteren naar middeltemperaturen er
under o°. Desuten har det stor betydning
hvor
vidt nedbøren falder litt efter litt eller i voldsomme
skurer. Tar man hensyn til disse forhold, biir det
nedbørsoverskud som her har interesse aldeles ikke
særlig fremtrædende i perioden 1907 — 1912.
Statsgeolog Foslie omtalte undergrundsbanen
i Montreal, som i sin tid i pressen blev fremhævet
som meget analog med vor egen. Taleren hadde
ved selvsyn overbevist sig om at denne analogi
ikke kan trækkes. Ganske visst har man ogsaa
der hat endel — om end relativt ubetydelige
— sprækkedannelser; men for det første hadde
man der ikke hat nogen vandtapning i tunnelen
som kunde tillægges skylden, heller ikke hadde
man hat nogen speciel nedbørsperiode.
Den sakkyndige kommission som i sakens
anledning var nedsat, kom der til det resultat at
sprækningerne skyldtes vibrationer i leren som
følge av mineskuddene. Disse var imidlertid mange
gange kraftigere end hos os tillatt. Imidlertid kan
disse resultater ikke uten videre overføres paa vore
forhold.
Docent dr. Veg ard hadde ledet de
seismo-grafiske undersøkelser for at konstatere
skudvirkningen fra undergrundsbanen. Resultaterne synes
med sikkerhet at bevise, at den ved skuddene voldte
rystelse ikke direkte kan tillægges nogen
betydning for sprækkedannelsen. Hvorvidt den indirekte
indflydelse av rystelsen har hat nogen virkning paa
den bløte lere i bunden i saa stor avstand at denne
har kunnet være medskyldig i sprækkedannelsen,
var ikke sikkert avgjort, men efter talerens mening
neppe sandsynlig.
S. F.
Vandlensning ved Dambygningsarbeider.
Av vandbygningsingeniør ved Trondhjems elektricitetsverk, E. Næsvold Henmo.
Fig. i. Vandlensning.
Ved de fleste dammer som bygges i
vort land, enten det er
reguleringsdammer eller indtaksdammer for kraftanlæg,
vil situationen være den at man
nedenfor damstedet har større eller mindre
fald i elven og ofte en fos. Ved i et
saadant tilfælde at sperre av byggestedet
med en fangdam biir dette nogenlunde
tørlagt; men da man maa ned under
elvebunden for at faa solid og tæt
byggegrund, vil man maatte pumpe væk det
vand som uundgaaelig lækker gjennem
fangdammene. Hvor man har maskinel
kraft til raadighet falder dette arbeide
forholdsvis let; men oftest ligger
byggestedet saadan til at man bare har
menneskelig arbeidskraft at ty til, og da
stiller saken sig noget anderledes. Av
de mange metoder som i et saadant
tilfælde er anvendt, skal i det følgende
vises én som har vist sig særlig
fordelagtig.
Efterat der paa vanlig vis er anbragt
en fangdam som avsperrer halvparten av
byggestedet vil denne del bare utsættes
for lækagevandet. For at fjerne dette
lægges der som vist i fig. 1 et rør fra
det dypeste parti av fangdammen
tvers-over byggegruben og saa langt nedover
elven at man faar en viss høideforskjel
mellem det dypeste punkt i byggegruben
og rørets nedre ende. Denne anbringes
dykket under vand. Noget foran den
vordende dam indskytes der en kikkran
i røret, og like bak denne et grenstykke
til hvilket knyttes en slange som rækker
ned til det dypeste punkt i byggegruben.
Dermed er hele lensningsanlægget færdig;
og lensningen foregaar paa den maate
at man først aapner kikkranen helt,
hvorved endel av vandet strømmer gjennem
røret og ut i nedre ende og endel
gjennem grenrøret og ut av slangen. Naar
vandet har staat paa saa længe at
saa-vel rør som slange er helt fyldt og luften
følgelig drevet ut, skrues kikkranen helt
igjen. Man har da en fyldt hævert som
suger vandet ut av byggegruben. Da
imidlertid lækagen gjennem fangdammen
vil være foranderlig og røret maa være
rikelig stort selv ved største lækage, vil
hæverten efter en tids forløp suges tom.
Dette undgaaes ved at man naar
vandstanden i sugebrønden er sunket til den
ønskede dybde, aapner kikkranen saa
endel vand strømmer ind fra trykrøret.
Ved passende indstilling av
kranaap-ningen vil det fra trykrøret
tilstrømmende vand reducere hævertens ydeevne,
saa den motsvarer lækagen i fangdammen.
Ved konstant vandstand i elven og
lækage i fangdammen kan hæverten virke i
dagevis uten tilsyn. Forfatteren har
første gang anvendt metoden under
bygning av indtaksdammen for kraftanlægget
Turifoss i Meraker og senere ved
bygning av flere andre dammer og altid
op-naadd særdeles gode resultater.
Ved mindre vasdrag vil det i
almin-delighet passe at anvende 2" eller
3" rør og anbringe et eller flere efter
behovet; ved større vasdrag maa man
gaa til større rør.
I almindelighet vil man kunne
anbringe røret saadan at det kommer
gjennem en bundluke i dammen, og det kan
da uten videre fjernes efter endt bruk.
Hvor dette ikke lar sig gjøre cementeres
røret ind i dammen og tættes senere
med ping. Fig. 2 viser denne metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
