Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 2. 8 januar 1915
- Staten og den norske industri
- Tekniske digtere, av G. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 2 1915
stanset paa grund av penge
vanskeligheter.
De væsentlige forbrukere av motorer
hos er fiskerne. Disse maa for at
skaffe sig motorer ha laan av banker,
av havfiskefond, av fiskehandlere o. s. v.
Saadanne laan kan praktisk talt ikke
mere opnaaes, hvorfor en flerhet av de
bestillinger som var indløpet før krigen
er blit annulert og nye bestillinger kun
meget sparsomt kommer ind. Følgen
derav har været at motorfabrikkerne har
maattet indskrænke driften til 4 av
ukens dage, og om end enkelte i det
sidste har kunnet holde det gaaende
alle ukedage med en reducert
arbeids-stok, biir de ialfald nødt til for en
væsentlig del at arbeide paa lager.
Dette kan selvfølgelig ikke gaa længe,
da bankene vistnok allerede hittil har
strukket sig meget langt i sin støtte
av verkstederne.
Faar derfor ikke disse avsat sit
lager maa de yderligere indskrænke sin
drift eller stoppe helt, og følgen derav
vil bli arbeidsløshet blandt arbeidere
og funktionærer.
Naar verkstederne har gaat til at
arbeide op paa lager, har det været i
haab om at de skulde kunne utvide
sin eksport, som hittil har været
forholdsvis liten.
Muligheten for at oparbeide denne
eksport er ganske stor, men den kræver
et intenst arbeide paa forhaand. Det
vigtigste marked er Rusland og England,
og man var allerede begyndt at
bearbeide disse markeder før eksportforbudet
kom. Men med eksportforbud er dette
arbeide selvfølgelig aldeles haabløst,
selv om man jo i specielle tilfælder
kan faa dispensation. Det nytter ikke
naar man vil arbeide sig ind paa
markedet under de forhold at konkurrere
med andre f. eks. svenskerne, som ikke
hindres av noget saadant forbud og som
allerede paa forhaand har faat fot
baade paa det russiske og det engelske
marked. Staten har her uten nogen
tilstrækkelig grund lagt den norske
motorindustri hindringer iveien til
fordel for den utenlandske konkurranse,
som meget gjerne ser at den norske
motorindustri som i de sidste aar med
held har arbeidet sig ind paa det
norske marked, svækkes eller helt
lammes.
Netop nu under krigen er den
gunstige tid til at arbeide sig ind i paa
markedet. Dette blev ogsaa meget
sterkt fremhævet av den russiske
utenriksminister S a s o n o v i et interview
med en engelsk korrespondent om
muligheter i kommersielle henseender i
Rusland efter fredsslutningen, da det maa
forutsættes at tyske varer som hittil
for en væsentlig del har behersket
markedet selvfølgelig i største
utstræk-ning vil bli banlyst. Utenriksministeren
betonet gjentagende, at skulde det
lykkes at indarbeide sig paa det russiske
marked, maatte der begyndes med en
gang før krigen var slut.
Enkelte av vore motorverksteder
hadde som før nævnt allerede begyndt
arbeidet og merket ogsaa frugter av
det, men saa kommer
Forsvarsdepartementet med sit eksportforbud og gjør
det hele til intet.
*
Der er imidlertid ogsaa en anden
omstændighet som gjør at forsvaret av
egen interesse burde være forsigtig med
at skade motorindustrien.
Vor motorindustri som først i de
senere aar er kommet i ordentlig sving,
har ikke kunnet magte at ta op
fabrikation av automobilmotorer og motorer
til flyvemaskiner, saa i denne
henseende er vi helt avhængig av utlandet.
Blev vi indviklet i krigen vilde vort
forsvar meget snart faa merke hvilke
vanskeligheter det derved vilde faa at
kjæmpe med.
Nu er denne industrigren kommet
saa langt at den om den faar litt vind
under vingerne vil kunne paabegynde
ogsaa den slags arbeide. Det skulde
derfor ligge endog meget nær for vort
Forsvarsdepartement direkte at støtte
den hjemlige industri. Men i stedet
derfor synes det som om forsvaret
snarere vil motarbeide den, naar man
sei’ hvorledes det — som av os paatalt i
nr. 48 for ifjor, selv gaar til utlandet
med sine bestillinger, samtidig som det
lægger den indenlandske industri
unødige hindringer i veien.
Selv vort forsvarsvæsens ledende
mænd burde forstaa at jo livskraftigere
og sterkere den indenlandske industri
er, desto større nytte vil vort forsvar
ha av den i nødens tid.
Det er ogsaa en anden og mere
almindelig side ved denne sak som vi vil
berøre.
Statens ledende mænd har
naturligvis til pligt i disse tider at sikre vort
land saa langt som mulig tilstrækkelige
beholdninger av alt slags materiel som
kan komme til nytte i krigstid; men
de maa ikke herunder tape helt av syne
den ting at ikke landets livsnerver
underbindes, saa produktionen stopper
og arbeidsløshet og nød indtræder. Vi
maa spare paa materiel, men vi maa
for enhver pris søke at hindre at der
spares paa arbeidskraften. Ti
arbeidskraft som spares, den er ikke spart,
men ret og slet bortkastet.
Staten maa derfor ha til pligt naar
den vil lægge indskrænkninger paa vor
industri at raadføre sig med
sakkyndige, først og fremst med sine egne
sakkyndige, men ogsaa med dem som
direkte biir berørt av de paalæg staten
gir. Dette skulde jo synes indlysende
og selvfølgelig, men det biir desværre
altfor ofte undlatt. I det her
omhandlede tilfælde er det saavidt vi har
kunnet forstaa heller ikke gjort. Det
er derimot blit os meddelt at det er
efter utenforstaaende mænds raad at
departementet har fattet sin
beslat-ning.
Vi har saa ofte bekjæmpet denne
anvendelse av utenforstaaende,
tilfældige anonyme raadgivere, som skal ta
ansvaret bort fra departementerne.
Ingen vet hvad de raad kan være værd
og hvilke interesser der kan staa bak
saadanne anonyme raadgivere. Særlig
i tekniske spørsmaal er dette meget
betænkelig, og det her omhandlede
eksportforbud viser dette tydelig nok.
Teknikerne har som regel ingen eller
yderst liten indflydelse i
departementerne, og tekniske spørsmaal kan ikke
løses tilfredsstillende uten teknikernes
medvirken. Men deres raad skal gives
under ansvar og ikke dækket av
anonymiteten.
Vi vil paa det mest indtrængende
anmode Forsvarsdepartementet eller
den samlede regjering om at ta
eksportforbudet op til fornyet overveielse og
herunder søke raad hos ansvarlige
sakkyndige. Vi tviler ikke paa at der da
vil kunne findes utveier, som sikrer vort
forsvars interesser uten at de skader
andre vigtige landsinteresser.
Tekniske Digtere.
Ved N. I. F.s 40-aarsjubilæum holdt
præsidenten, distriktsingeniør M.
Lee-g a a r d et foredrag om foreningens
historie. Præsidenten anfører i den
interessante fremstilling blandt andet,
at vi i »Sverre Heyerdahl, Just
Broch og W eisser hadde store
poeter.«
Dette er sandt. Ved mangfoldige
anledninger bragte disse herrer ved sine
værdifulde poetiske bidrag en god, kol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0030.html
