Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 2. 8 januar 1915 - Tekniske digtere, av G. S. - Historisk oversigt over industriens utvikling i Kristiania og nærmeste omegn, av N. W. Rogstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 januar 1915
TEKNISK UKEBLAD
19
legial stemning tilveie som gav de
tekniske festligheter et præg av trofast
kameratskap og saglig frugtbringende
samarbeide.
Blandt de store tekniske digtere kan
ogsaa med rette nævnes N. I. F.s
populære æresmedlem, havneingeniør N. N.
Sontum. Vistnok er det fortrinsvis
de tekniske foreninger i Bergen som
har nytt godt av Sontums lysende vid
og sprudlende humør; men ogsaa
N. I. F. har især i den senere tid
kunnet glæde sig over hans klassiske
skaaltaler i humoristisk stil og hans
leilighetsdigte, hvorav flere fortjener
at sikres mot forglemmelse.
Men — av ren personlig beskedenhet
glemte præsidenten at nævne vor
ube
tinget største tekniske digter, nemlig sig
selv. Hvem kjender ikke merket M. L.
og hvor mange er ikke de som under
det tekniske foreningsliv i vort land i
mer end 30 aar glædet sig over de
stemningsrike digte fra dette merke.
Under spøk og i alvor, altid velvillig
og virksom, har præsidenten i poetisk
form fundet de rammende uttryk for de
følelser som besjælet teknikkens mænd.
Enkelte av disse digte har stor
blivende værdi. De burde samles og
ut-gives til glæde for de mange
interesserte.
Under jubilæet var der tale om at
forfatte N. I. F.s historie. Det er en
selvfølgelig sak at dette maa ske
ial-fald til 50-aarsjubilæet; men da bør
ogsaa de tekniske digteres produktion
medtages i rikt utvalg.
Kunde det da ordnes saaledes at der
blev et samarbeide mellem N. I. F. og
P. F. samt de tekniske foreninger i
Bergen og Trondhjem med det formaal
at nyttiggjøre de forskjellige foreningers
arkiver for den tekniske digtsamling,
vilde samtiden vistnok forbauses over,
at der inden de »tørre, materialistiske«
teknikeres kreds virkelig findes saameget
»aand«.
Det er nemlig ikke alene de
ovennævnte »store digtere« som har begaat
tekniske digte. Mange andre har ogsaa
med held forsøkt sig i leilighetsdigte,
hvorav flere fuldt ut fortjener at
foreviges. G. S.
Historisk Oversigt over
Industriens Utvikling i Kristiania og nærmeste Omegn1.
Av cand. oecon. N. W. Rogstad, sekretær i Norsk Arbeidsgiverforening.
Av kilder nævnes:
Amtmændenes 5-aarsberetninger fra 1827.
Tvethe: Norges statistik.
Schweigaard: — » —
Jens Krafft: — » —
Fabrikstatistikken fra 1875.
Fabrikinspektørernes aarsberetninger fra 1885.
Riksforsikringens industristatistik fra 1897.
Fabriktællingen 1909.
Prof. Aschehougs socialøkonomik.
Kristiania kommunes aarboker fra 1887.
Børsberetninger fra Kristiania by.
Materialets inddeling.
Ved utarbeidelsen av nærværende
oversigt har det vist sig hensigtsmæssig at
dele materialet i flere hovedavsnit. En
saa-dan deling er ogsaa foretat, idet man har
henført Kristiania industrielle utvikling til
følgende tre hovedavsnit:
I. Industriens historie til midten av
firti-aarene.
II. Industriens utvikling i de paafølgende
aar til mellemrikslovens opsigelse i
1895 og endelig
III. Industriens utvikling efter 1895.
En inddeling som den her nævnte har
latt sig anbefale, idet det først er i midten
av 40-aarene at Kristiania likesom vort
land forøvrig kan sies at raade over nogen
industri i vor tids forstand. Det er først
i det paafølgende avsnit at industrien hæver
sig til nogen betydning.
Efterhvert som Kristiania bl. a. • ved
anlæg av de moderne kommunikationsmidler
og den større økonomiske uavhængighet
blev gjenstand for sterk vekst, utviklet
industrien sig raskt. Særlig var dette
tilfælde efterat en række større bedrifter fra
slutten av 50-aarene av gik over til at
benytte damp som drivkraft. Set i perioder
1 Denne avhandling blev i 1914 belønnet med P. F.s
sølvmedalje, kfr. Tekn .Ukebl. nr. 18, 1914.
paa ti aar maa denne utvikling sies at ha
foregaat nogenlunde jevnt og sikkert, om
end de økonomiske kriser paa
verdensmarkedet fra tid til anden ikke har undlatt
at sætte sit præg paa det industrielle liv.
Disse virkninger har dog været av
forbi-gaaende natur. Specielt maa i denne
forbindelse nævnes det omslag i
konjunkturerne som fandt sted i midten og slutten
av 1870-aarene.
Den relativt jevne utvikling blev foreløbig
avbrutt i midten av 90-aarene, idet
mellemrikslovens ophævelse i forbindelse med
den ved samme anledning forandrede
toldtarif i betydelig grad grep ind i vort lands
industrielle forhold. Specielt var dette
tilfælde for Kristianias vedkommende, hvor
en række av landets største fabrikker var
beliggende og som stod i direkte forbindelse
med svenske markeder. Denne
omstændig-het i forbindelse med at byens økonomiske
forhold i midten av 90 aarene stod foran
et opsving uten tidligere sidestykke, hvis
virkninger i mange retninger blev av varig
betydning, har været det avgjørende naar
man har fundet at la det tredje og sidste
hovedavsnit begynde med disse aar.
I. Det industrielle liv indtil midten
av 4O-aarene.
Industrien spillet for Kristiania by — i
endnu høiere grad end for rikets øvrige
kjøpsteder — en meget underordnet rolle i
første halvpart av det 19de aårhundrede.
Det er saaledes med adskillig berettigelse
at statistikeren og nationaløkonomen M. B.
Tvethe saa sent som i sit i 1848 utgivne
verk om Norges statistik uttaler:
»Industrien staar meget tilbake her i landet.
Det kan heller ikke negtes at mange
vanskeligheter staar i veien for den, som
mangel paa kapitaler, en høi dagløn,
til-bøielighet for andre næringsveier, mangel
paa tekniske læreanstalter og som en følge
derav paa duelige bestyrere av større
industrielle foretagender og endelig mangel paa
duelige arbeidere, da folket paa grund av
industriens ubetydelighet endnu ikke har
faat den saa vigtige industrielle
opdragelse«.
Til de her nævnte mangler kommer
endvidere at kommunikationerne saavel med
utlandet som indenlands var tungvinte,
hvilket i væsentlig grad bidrog til at
indskrænke markedet for industriens produkter.
Imidlertid maa paa den anden side
bemerkes at Kristiania allerede paa denne
tid — altsaa længe før elektricitetens
tidsalder — i en vigtig henseende var heldig
stillet. Den hadde likesom de øvrige
søn-denfjeldske byer adgang til billig kul. Paa
grund av den sterke trælasteksport til
Storbritannien var der adgang til at ta
hjem returladninger med kul til meget
billige fragter. Stenkul kunde derfor i
begyndelsen av 40-aarene leveres likesaa
billig i Kristiania som i London.
At norsk industri saa længe kom til at
spille en forholdsvis ubetydelig rolle skyldes
ikke mangel paa interesse fra statsmagternes
side. Saaledes hadde det i det 18de aarh.
været de dansk-norske konger meget om
at gjøre at ophjælpe industrien i Norge.
Regjeringens deltagelse i fabrikanlæg,
penge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
