Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 2. 8 januar 1915 - Historisk oversigt over industriens utvikling i Kristiania og nærmeste omegn, av N. W. Rogstad - Teknisk intelligens, av W. Franz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 januar 1915
TEKNISK UKEBLAD
25
var dog ikke mere end 11 dampskibe
hjemmehørende i Kristiania. Disse var
ganske smaa og anvendtes væsentlig til
passagerfart mellem byen og nærmeste
omegn.
Foruten de her nævnte industrigrener
kan nævnes tilvirkning av
beklædnings-gjenstander, som paa denne tid begyndte at
ske paa en fabrikmæssig maate. Saaledes
fandtes der i 1865 i Kristiania 4
skjorte-fabrikker med tilsammen 125 arbeidersker,
1 hattefabrik, 1 kaapefabrik samt flere
handskefabrikker. Opgaverne over disse
anlæg er dog meget ufuldstændige.
Av industrigrener som i denne periode
nærmest viser tilbakegang, kan nævnes
bryggerier og tobaksfabrikker. Med hensyn
til de første maa dog merkes at
produktionen de nærmest foregaaende aar blev
forcert i paavente av maltskatten.
Malt-avgiften traadte i kraft 1858. I
begyndelsen av 60-aarene eksportertes der ikke
ubetydelige kvanta øl. Eksporten utgjorde
saaledes i 1862 for hele riket 190 000
potter. 01 var paa denne tid en av de
meget faa industriprodukter landet kunde
rose sig av at utføre.
1866—70.
Skjønt aaret 1866 betegnet første aar av
en international nedgangsperiode, synes
konjunkturerne ikke at ha øvet synderlig
hemmende indflydelse paa Kristiania industri,
lalfald var saavel antallet av industrielle
bedrifter som antal arbeidere i fortsat stadig
vekst.
Fra midten av 60-aarene og utover er
de foreliggende oplysninger om Kristiania
næringsveie fyldigere, likesom ogsaa de
statistiske opgaver fra denne tid av med
undtagelse av aaret 1870, foreligger i en
mere fuldstændig form.
Jern- og metalindustrien samt de
forskjellige grener av tekstilindustrien som
allerede i de foregaaende aar hadde hævet
sig til at bli byens vigtigste industrigrener,
gik stadig frem. Særlig var dette kanske
tilfælde med den mekaniske
verksteds-industri.
Teknisk Intelligens.
Av W. Franz, professor ved den tekniske høiskole i Charlotienburg.
(Gjengit efter „Berliner Tageblatt").
Nedenstaaende fremkom for snart et
aar siden. Det indeholder dog saa mange
gode tanker og saa meget manende alvor
ogsaa for os at vi tror det endnu bør
paakalde aktuel interesse.
Vi hitsætter artikelen i oversættelse.
»Forsynet har anvist vort folk
en jordbund hvis utbytte ikke alene
er tilstrækkelig til at ernære dens
befolkning, som nu er steget til
over 66 millioner mennesker. Alt
hvad skog og mark, jordbruk og
have-bruk ved stadig intensere arbeide
for-maar at avvinde den, strækker ikke paa
Dette hang for en væsentlig del sammen
med den stadig tiltagende
dampskibsbygning ved Akers og Nylands mekaniske
verksteder. Disse bedrifter krævet stadig
flere arbeidere.
Av jerndampskibe byggedes der i
fem-aaret ved disse verksteder 47 med fuldt
tilbehør. Disse var rigtignok efter nutidens
begreper smaa, idet de tilsammen
repræsen-terte ca. 920 nominelle hestekræfter og en
drægtighet av ca. 1300 kommercelaster, men
de betød ikke desto mindre et sterkt
fremskridt sammenlignet med de første
trædampskibe.
Et andet av byens verksteder som
forarbeidet maskiner for mølle- og sagbruk,
kunde foruten at tilfredsstille det hjemlige
behov ogsaa glæde sig ved at motta
bestillinger fra Sverige og Tyskland.
Forøvrig var eksporten av industriartikler
fremdeles av forholdsvis ringe betydning.
Dog kan merkes at korkfabrikkerne hvorav
der paa denne tid var 4 stykker i
Kristiania, likesom tobaksfabrikker og bryggerier
utførte endel av sin produktion. 01
eksportertes til Sydamerika og Australien. Av
tobak eksportertes ikke saa litet til Sverige.
Av øvrige fabrikgrene som i denne periode
spillet en særlig rolle for byen, kan foruten
teglverkene som ved indførelsen av de
saakaldte »Ringovne« hadde opnaadd en
langt større produktionsevne ehd tidligere,
nævnes korn møllerne.
Byens pianofabrikker hvorav der ved
den største forarbeidedes 130 à 140
instrumenter aarlig, vokste ogsaa op til at
bli en forholdsvis betydelig industrigren.
Likeledes kunde beklædningsindustrien, som
skjortefabrikker o. 1. glæde sig ved en rask
fremgang.
En omstændighet som fra denne tid av
i høi grad bidrog til at paaskynde den
industrielle utvikling, var den økede
damp-drilt. En hel del av de industrielle anlæg
dreves vistnok fremdeles med vandkraft.
Mange av de mindre dreves ogsaa med
hestekraft og endog haandkraft. Saa sent
som i 1879 var dette tilfælde med ikke
mindre end 88 av de 181 industrielle
anlæg som ifølge fabrikstatistikken var
beliggende i Kristiania. (Fortsættes.)
langt nær til. Det som mangler maa
suppleres av andre lands overflod. Og
da skjæbnen ogsaa har negtet vort
fædreland rike kolonier, har denne
supplering kun været mulig gjennem
en utveksling med utlandet.
Utvekslingen kræver tilsvarende ydelser ved
indlemmelse i verdensomsætningens
komplicerte system. Derved kommer
os vistnok tilgode en stor kapital av
svundne millioner aars solenergi, som
i form av kul, salte og meget andet
ligger i vor fædrenejords skjød. Men
heller ikke dette strækker paa langt
nær til for at skaffe den nødvendige
utjevning. Den kan kun muliggjøres
ved en indsats av de store legemlige og
aandelige kræfter som findes forenet i
haandverk og handel, i industri og
transportforetagender. Først
arbeidskraftens utnyttelse, især de arbeidende
folkeklassers, gir de fornødne
bytteværdier for tilførselen av
livsfornødenheter. Vor nationaløkonomi er i en
meget stor utstrækning basert paa vor
vareeksport. Gjennem den sælger vi vor
arbeidskraft til utlandet. Og denne
arbeidskraft blir ledet av vort lands
tekniske intelligens. »Det er kun vor
høit utviklede teknik« sier Friedrich
Dessauer, (Technische Kultur, Kempten
und München 1908) »som tvinger
utlandet til at gi os penger. I det
forhold som vor teknik rager over andre
lands, i det forhold er vi rike, mægtige
og har privilegium paa kultur. Synker
vor teknik i sammenligning med andre
lands, — det være sig paa grund av at
andre land som er rikere paa naturlige
hjælpekilder, overgaar os eller paa grund
av at maalestokken for de tekniske
frembringelser biir mindre ved at
videnskaperne biir mindre godt pleiet, ved
altfor høi beskatning av industrien
eller ved utenlandske toldsatser, da er
Tysklands skjæbne avgjort. Da biir vi
fattige og avmægtige, ti vi kan ikke
leve av vort eget land og vi har intet
andet at sælge end vore ingeniørers
intelligens.« En stor og lønnende
eksport hvorved vi sammen med tyske (og
utenlandske) naturprodukter ogsaa
omsætter tysk arbeidskraft av høi værdi,
det er livsbetingelsen for det tyske rike.
Det er ogsaa industrien og dens
ingeniører som hjælper os til at opretholde
et vern for vort land, et vern som stadig
maa bli gjennemtrængt av
ingeniør-aand for at forbli effektivt. Igjen er
det ingeniørerne som sørger for
sam-færdselsveier og forbindelsmidler i det
hele land, som sikrer folkehelsen,
til-gjængeliggjør alle mulige slags
næringsmidler — kort sagt — skaffer tilgang
til alle materielle goder som et folk
trænger for sin eksistens.
Av alt fremgaar de tyske teknikeres,
og da særlig ingeniørernes betydning
og værdi, forsaavidt der er tale om
nationens ydre livsbetingelser.
Man er let tilbøielig til at lægge
hovedvegten paa et lands tekniske
intelligens, og tror meget ofte at dens
betydning indskrænker sig til
medlemmernes kundskaper og viden inden
denne ene stand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
