Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. 15 januar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 3 1915
altsaa altid en og samme ende av akslen
vise nordover. Foucault har ogsaa paavist
at et tryk som utøves paa et roterende
gyroskophjul, forplanter sig i en retning
som ligger 90° fra trykkets, regnet
mot-sat av rotationsretningen. Dreier f. eks.
gyropskophjulet sig i urviserens retning
og der utøves et tryk paa akslens
ene ende som paa fig. 1 antydet, vil
denne dreie sig om en vertikal aksel i
den prikkede pils retning. Tænker man
sig nu (fig. 2) et roterende gyroskophjul
ved a, saa vil det efter en stunds forløp
være i b. Hadde hjulet 3 frihetsgrader
vilde det beholde sin retning uforandret;
virker derimot tyngdekraften — hjulet
har 2 frihetsgrader — vil der i b dannes
et kræftepar som efter Foucaults lov vil
bevirke en horisontal bevægelse av
gyro-skopakslen. Denne vil da efterhaanden
stille sig ind i nord-sydretningen. Under
denne svingning har akslen en elevation
som er avhængig av den oprindelige
ut-slagsvinkel og den hurtighet hvormed
indsvingningen foregaar (retningskraftens
størrelse). Denne elevation faar sit
maksimum i meridianen og akslen vil svinge
forbi denne. Elevationen vil nu
efterhaanden avta og bli negativ og
meridianen vil passeres igjen under maksimal
depression av akslens nordende. Denne
vil med andre ord svinge om meridianen i
en flat ellipse. Da indstillingen paa denne
maate tar altfor lang tid, har man
indført en dæmpningsanordning som vil bli
omtalt senere.
Kompasset vil under skibets fart faa
en viss vestlig deviation som er avhængig
av fart, kurs og bredde. Styres der f. eks.
nord retv. vil den resulterende kraft
av jordens rotation og skibets fart danne
en viss vinkel med ø-v-retningen, og
gyroskopakslen vil følgelig stille sig ind
i en tilsvarende vinkel vest av
meridianen. Da jordens vinkelhastighet avtar
mot polerne, vil fartøiets fart faa mere
indflydelse jo større bredden er. Feilen
er ikke stor. Den er f. eks. paa vore
bredder for kurs nord og med en fart av
10 knob l.°3 -4-, for kurs syd — l.°3 -f-.
For andre kurser er feilen mindre og
avtar mot ø-v, hvor fartsfeilen er lik 0.
For disse kurser vil kun retningskraften
tilta eller avta med et ubetydelig beløp.
Farts- og kursforandringer vil ved
kompaskonstruktioner, hvor systemets
tyngdepunkt ligger under ophængningspunktet,
foraarsake et utslag av kompasset. Gaar
man f. eks. fra stop op til en viss fart
med nordlig kurs, vil systemets
tyngdepunkt paa grund av trægheten hænge
igjen5 akslens nordende vil sænke sig og
man faar en vestlig deviation. Utslaget
er kun avhængig av kom nassets
konstruktion og ikke av bredde og jordens
rota-tionshastighet. Da svingetiden er
avhængig av de samme faktorer som det før
nævnte utslag, nemlig massen gange
tyngdepunktets avstand fra
ophængningspunktet, kan man ved at variere
svingetiden til en viss grad ophæve det
saa-kaldte ballistiske utslag. Svingetiden
gjøres saa stor at det ballistiske
utslag blir lik forskjellen mellem den
gamle og nye korrektion for fart og kurs.
Denne utligning kan kun foretages for en
Fig. 3-
bestemt bredde, da svingetiden forandrer
sig med bredden, mens det ballistiske
utslag er konstant. Breddefeilen er meget
liten og er uten praktisk betydning.
Anschütz anvender en svingetid av 80
min. Herved opnaaes at det ballistiske
utslag paa bredder mellem 55°—60° biir
lik fartsdeviationen. Saaledes er
fartsdeviationen for 12 knob med kurs nord
paa 60° bredde = l.°5 -h og det
ballistiske utslag = l.°5 -i-. Kompasset vil
derfor øjeblikkelig stille sig i den rigtigo
vinkel. Fartsforandringer ved ø v kurser
har ingen indflydelse, da accelerationen
resp. retardationen foregaar paralelt med
rotationsakslen.
Paa grund av jordens rotation vil
nordenden av akslen altid ha en viss
elevation som’ er proportional med
bredden. Feilen for Anschütz’s. kompas paa
60° n. bredde er 2.°2 -4-. Man kan nu
indregulere kompasset slik at denne feil
ophæves for en bestemt bredde, idét den
ene ende av akslen belastes saa at den
paa vedkommende bredde er horisontal.
Da feilen ved breddeforandring fra 0—60°
kun kan bli 2.°2 for et Anschütz
kompas, behøver man kun at ta hensyn
til den ved breddeforandring over 10 °.
Gyroskopkompasset kan kun anvendes
til ca. 78 grader nord- eller syd bredde,
da retningskraften avtar mot polerne og
er 0 ved disse, idet den er direkte
avhængig av jordens omdreiningshastighet,
som er størst ved ækvator og nul ved
polerne.
Anschüts’s kompas.
I 1900 konstruerte dr. Anschütz sit
første gyroskop. Det hadde tre
frihetsgrader og kunde for en kortere tid vise
en bestemt retning. Ombord kunde det
ikke anvendes. Ti selv om det blev
startefe med akslen i meridianen hadde
det ingen tendens til at holde sig i denne
eller at opsøke den, hvis det av en eller
anden grund var kommet væk fra den.
Anschütz forsynte saa sit gyroskop med
endel korrektioner, der nok gjorde det
brukelig som styrekompas, men som
samtidig gjorde det saa komplicert at han
forlot systemet og i 1906 konstruerte et
gyro-skopkompas med to frihetsgrader; derved
opnaadde han som før nævnt at akslen
automatisk stillet sig ind i
nord-sydretningen. Det hele system blev enkelt
og solid. Fig. 3 viser en skisse av
kompasanlægget. Gyroskophuset med
gyroskopet er i den underste halvpart vist i
gjennemsnit. R er gyroskophjulet. Dette
er lagret i gyroskophuset som er fast
forbundet med svømmeren £ Denne
bærer ogsaa kompasrosen. Det hele
holdes svømmende i kviksølv i beholderen
K og holdes centret av en stift — se
skissen. Gyroskophjulet som har en
diameter paa ca. 150 mm., er av
nikkel-staal og i ett med akslen. Det danner
rotoren i en trefaset asynchron motor
og har et omdrejningstal av ca. 20 000
pr. minut. Retningskraften er 20 190
dyn. cm. Til sammenligning kan
anføres at den er ca. 15 gange større end
ved et godt magnetkompas. Ca. 95 °/0
av det anvendte arbeide gaar til
overvindelse av luftmotstanden. Kulelagerne
for gyroskophjulets aksel maa
selvfølgelig forarbeides med den største nøiagtig
het. Kulenes størrelse maa saaledes
stemme overens paa 2/1000 mm.
Som før nævnt er en
dæmpningsanordning nødvendig for at kompasset
hurtig skal stille sig ind i nord-syd retningen.
Denne bestaar av dysen c — se figur 4 —
hvis aapning delvis dækkes av skyveren u,
som er i ett med pendelet d. g og q er
Fig. 4-
Fig. i.
Fig. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
