Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. 15 januar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 januar 1915
TEKNISK ÜKEBLAD
45
indtaksaapninger for luft. Paa grund av
hjulets rotation vil luften suges ind av
aapningerne g og q og strømme ut
gjennem a og b paa begge sider av skyveren
u. Er nu kompasset horisontalt, vil
pendelskyveren hænge midt for aapningen
og luftstrømmen vil fordele sig likt paa
begge sider av den. Krænger dernæst
gyroskopet og foretar som følge herav
en horisontal bevægelse, vil aapningen
paa den ene side av skyveren bli større
end den anden og der vil opstaa et
dreiemoment som motvirker gyroskopets
dreining og fremkalder en vertikal kraft,
som vil forsøke at bringe akslen i
horisontal stilling igjen. Dreiemomentet blir
selvfølgelig større jo større akslens
krængning er. Paa de nyere kompasser er
denne anordning sløifet og oljedæmpning
anvendt isteden. Dæmpningsanordningen
utvirker at kompasset med et
initialut-slag av 90° stiller sig ind paa ca. 2
timer. Fig. 4 viser forøvrig endel
interessante detaljer. f — gyroskophjulets
lager, h = kviksølvbeholderens lager
(indre kar. ring), p — gyroskophuset,
s = oljebeholder, t — reguleringsvegt.
Ved hjælp av denne ophæves den
saa-kaldte breddefeil — se foran.
Fabrikken leverer de saakaldte
moder-og datterkompasser. Moderkompasset kan
anbringes paa et beskyttet sted paa
far-tøiet, mens et ubestemt antal
datterkompasser kan anbringes ellers i fartøiet,
paa broerne etc. De staar i elektrisk
forbindelse med hinanden. Paa
moderkompasset er kviksølvbeholderen gjort
dreibar og holdes altid i samme forhold til
kompasrosen, idet den drives i stilling
av en motor der sættes i funktion av
gyroskophjulet ved en kontaktanordning.
I forbindelse med motoren staar en
kollektor, hvorfra datterkompassernes
motorer kontrolleres. Disse motorer som
løper synchront med moderkompassets
efterdreiningsmotor, staar igjen i
forbindelse med de respektive kompasroser, der
saaledes altid vil vise det samme som
moderkompasset. Fig. 5 viser et
datterkompas. Et saadant kompas kan ogsaa
gjøres transportabelt og av ganske smaa
dimensioner.
Praktiske forsøk har vist at et
gyro-skopkompas med et gyroskophjul er
mindre paalidelig under slingring og
sætning, idet de faar en uregelmæssig
og ukontrollerbar deviation som kan være
av betydelig størrelse. Grunden er at
tyngdepunktet ikke falder sammen med
ophængningspunktet, men ligger i en viss
avstand fra dette som før fremholdt.
Slingring og sætning virker altsaa paa
samme maate som farts- og
kursforandringer, men mere uregelmæssig og sterkere.
Fig. 6.
Dette forhold gjorde kompassets
anvendelse tilsjøs temmelig indskrænket og
førte til en ny konstruktion som første
gang forelaa praktisk gjennem ført i 1911.
Det gjælder om at opnaa at systemets
slingreperiode biir lang i forhold til
skibets i alle retninger. Hjulets
slingreperiode i akslens retning er meget stor,
mens den tvers paa akslen er forholdsvis
liten, omtrent lik et fartøis, hvorved
resonnancesvingninger kan opstaa. For
nu at opnaa denne lange slingreperiode
cirkelen rundt, har man anvendt tre
like-store hjul, hvorav det ene staar med
akslen i nord-syd-retningen og de to
andre under en viss vinkel med hinanden
og meridianen, saaledes at den
resulterende retningskraft biir nord. De to
skraastillede hjulaksler er forbundet ved
et system av trækstænger som til en viss
grad gjør dem avhængig av hverandre.
Fordelen er at den før omtalte
ukontrollerbare slingringsdeviation praktisk talt
ophæves, idet fartøiets slingringsperiode
altid vil være saa kort i forhold til
systemets at slingringens indflydelse
ophæves. Selvfølgelig biir kompasanlægget
mere komplicert og av betydelig større
dimensioner end før. Der arbeides dog
paa at skaffe en mindre model. Prisen
er omtrent 25 000 kroner.
Fig. 7.
Fig. 6 viser et snit av et slikt anlæg.
F = Hul svømmer av staalblik.
O — Stativ som bærer den trearmede
-bøile P.
Q = Kulelager, i hvilket gyroskophjulet
kan dreie sig om en vertikal
aksel inde i kappen A.
T = Kompasrosen.
X = Karkansk ring, som ved hjælp av
to kulelagere bærer bøilen I.
16 = Beholder, hvori de 3 hjul,
olje-renden 17 og en
ventillations-aapning befinder sig.
K = En fra bøilen I isolert stift som
centrerer det svømmende system
og desuten leder strømmen til
den ene fase til systemet ved en
kviksølvkontakt.
L — Strømtilførsel for fase nr. 2 — den
tredje faseledning danner
jordledningen —-.
Z = Kviksølvbeholder, som er fæstet
isolert paa akslen X og blir dreiet
efter av efterdreiningsmotoren 26
ved hjælp av
vandhjulsutveks-lingen 27 — for bruk som
moderkompas — se foran.
20—-21 er to isolerte kontakthalvringer.
22—23—24 Slæpebørster med ledninger
til efterdreiningsmotoren utenfor
moderapparatet.
Dæmpningen opnaaes ved at den
nederste del av kappen A slæper i en
olje-fyldt rende 17 av uregelmæssig dybde
og bredde.
Sperry’s kompas.
Amerikaneren Sperry’s kompas adskiller
sig i væsentlige deler fra Anschütz’s.
Gyroskophjulet har tre frihetsgrader —
er i fuldkommen likevegt — og roterer
i et lufttomt rum. Fig. 7 viser en skisse
av kompasset. Hjulet der er av
special-staal roterer om akslen A, som er lagret
i huset B. Dette er igjen ved C lagret
i ringen D, som er ophængt i en
torsionsfri staaltraad E og har styring i
over-og underkant av rammen G — se F F’.
Denne er igjen ophængt i huset I slik
at den kan bevæge sig om en vertikal
aksel. Den bærer ogsaa kompasrosen og
endel av den automatiske korrektions-
Fig. 5-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
