Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. 15 januar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 3 1915
Fig. 8.
anordning. Huset I er kardansk ophængt
og bærer en liten motor M — den
saa-kaldte følgemotor — som ved en
tand-hjulutveksling N staar i forbindelse med
rammen G. Paa den vertikale ring D er
der to rullekontakter av sølv som kan
bevæge sig over faste kontakter paa
rammen G, og derved sætter følgemotoren M
igang den ene eller den anden vei, saa
at rammen G til enhver tid maa følge
den vertikale rings og dermed
»elementets« bevægelse i azimuth. Med
elementet menes gyroskophjulet med huset
B og den vertikale ring. Fordelen ved
dette arrangement er at hjulet kun
danner den rettende kraft, mens det tyngre
arbeide at dreie rosen etc. utføres av en
særskilt motor. Hjulet kan derfor gjøres
meget følsomt med forholdsvis liten
hastighet — ca. 8500 omdreininger pr.
minut. Gyroskophjulets bevægelser i
azimuth overføres altsaa paa
kompasrosen gjennem sølvrullekontakterne,
følgemotoren og tandhjulutvekslingen saaledes
at rosen faar samme vinkelbevægelse som
hjulet.
Hjulet har som før nævnt tre
frihetsgrader og maa derfor forsynes med et
arrangement for til enhver tid at kunne
holde sig i meridianen. Dette bestaar
av 2 fjærer — fig. 8 — der med sin ene
ende er fæstet til rammen G og med sin
anden ende til huset B. De er her
anbragt paa et punkt som danner en viss
vinkel med vertikalen gjennem hjulets
tyngdepunkt, saa at elementet utsættes
for en kraft med baade horisontale og
vertikale komponenter — se punkt A
paa Hg- 7. Fjærene utøver et variabelt
træk paa huset B og holder hjulakslen
paa det nærmeste horisontal — avhængig
av bredden — og tvinger den til at
bevæge sig saa meget i azimuth at den til
enhver tid holder sig i meridianen.
Noget ballistisk utslag faar man ved
dette kompas ikke paa grund av dets
konstruktion med systemets tyngdepunkt
i ophængningspunktet. Fartsdeviationen
har det derimot, idet denne som nævnt
kun er avhængig av jordens
rotations-hastighet og skibets fart. Det omtalte
fjærarrangement tjener ogsaa som
dæmpning, saa at kompasset ved
fartsforandringer hurtig stiller sig ind i den nye
retning. Er kompasset ikke i meridianen
ved startningen, vil den ene ende av
akslen paa grund av jordens rotation
løfte sig og fjærene vil utøve et træk
baade i horisontal og vertikal retning,
slik at akslen snarest stiller sig ind.
Kompasset er forsynet med en
automatisk korrektion for fart og bredde.
Den samlede feil kan efter Sperry
uttrykkes i følgende formel:
D =–––––––––- — b tg B.
cos B
hvor F = fartøiets fart, K = kurvene
regnet i grader fra nord, B = bredden
og a og b konstanter avhængige av
apparatets konstruktion. Denne feil biir da
automatisk korrigert ved at stille de 2
skiver, som er vist paa fig. 9 for
fartøiets fart og bredden. Anordningens
detaljer kjendes ikke. Den antages at
virke paa kompasrosen og forandre
dennes stilling i forhold til rammen G. Paa
figuren er den rettet for en fart av 15
knob og for 40° nordlig bredde. Som man
vil erindre maa man ved Anschütz’s
kompas regne med denne deviation.
Kompasset skal ogsaa være forsynet med en
indretning som er uavhængig av
kompasrosen og som viser naar det er i
meridianen, og i tilfælde det er utenfor i
hvilken retning meridianen er. Dette
arrangement gjør at man kan finde
meridianen faa minutter efter
startningen, saa at kompasset ikke behøver at
sættes igang før man netop skal bruke
det. Detaljerne kjendes heller ikke her.
Gyroskophjulet drives ved en trefaset
asynchron motor, hvis rotor det danner.
Omdreiningsantallet pr. minut er 8500,
og den rettende kraft i ø—v stilling ved
ækvator er 204 000 dyn. cm. Som man
ser er dette ca. 11 ganger større end ved
Anschützkompasset. Kraftforbruket er
0.204 kW. Hjulet løper som nævnt i
vacuum i huset B. Dette er forsynet
med en vacuummaaler, paaskruning for
en luftpumpe, smøreanordning samt et
vindu hvorigjennem man kan bestemme
hjulets hastighet stroboskopisk. Fig. 10
viser et Sperry-kompas hvor dækslet er
fjernet og bollen sænket ned.
Fig. io.
Sperry leverer ogsaa moder- og
datter-kompasser. Moderkompasset er forsynet
med en overfører (transmitter), der drives
ved tandhjulutveksling av rammen G.
Fra denne overfører kontrolleres
datterkompassenes motorer. Da den staar i
forbindelse med den automatiske
korrektionsanordning, vil datterkompassene
altid vise den korrigerede kurs.
Datterkompasset kan her saavel som ved
Anschütz’s konstruktion gjøres litet og
enkelt, da jo gyroskophjulet mangler.
Kompasset skal være ufølsomt for
slingring, rystelser etc., hvilket har sin
grund i hjulets ophængning. Hvorvidt
dette helt er tilfælde har jeg ikke hat
anledning til at kontrollere. Kompasset
er endel billigere end det tyske.
Der skal her ikke trækkes nogen
sammenligning mellem de to kompastyper.
Nævnes skal kun at Anschütz unegtelig
har den enkleste og derfor den
paalide-ligste konstruktion, mens Sperry paa den
anden side har en overordentlig stor
indstillingsevne og har borteliminer!
enhver regning med deviation.
Gyroskopkompasset har store
fremtidsmuligheter, uavhængig som det er av
Fig- 9-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
