Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 4. 22 januar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 januar 1915
TEKNISK UKEBLAD
51
procentvis av den aarlige løn,
uavhæn-gig av forsørgelsespligt og alder.
Efter dette system vil
familieforsørgere faa samme nettoløn som de ugifte
tjenestemænd, mens det forslag som var
utarbeidet av en departemental komite
forutsatte størst indskud for dem som
har størst forsørgelsesbyrde, altsaa
mindst nettoløn for familieforsørgere.
En saadan ordning vilde ikke være
retfærdig, og man maa derfor anbefale at
Schjølls forslag med fast
pensionsindskud lægges til grund for
pensionsordningen.
Tjenestemændenes faste indskud er
foreslaat sat til 10 °/o av aarslønnen,
alternativt 6 %, idet staten i sidste
fald forutsættes at tilskyte 4 %.
I de uttalelser som er indkommet til
hovedstyret er forutsat at lønningerne
maa hæves med beløp som svarer til
de økede utgifter til pensionsindskud.
Hovedstyret gaar ogsaa ut fra at de
funktionærer for hvem der ikke ved
sidste lønsregulering er truffet
uttrykkelig bestemmelse om et procentvis
fradrag i lønnen til sikring av pension,
maa faa et tillæg i lønningerne
saaledes at ikke den nuværende nettoløn
formindskes.
For samtlige statens ingeniøretater
er forholdet det, at lønningerne er
fastsat uten hensyn til selvpensionering,
og gagerne er saa lave at de maa
ansees ganske utilstrækkelige til at bære
de med en selvpensionering forbundne
utgifter. De forhøielser som i de
allersidste aar er opnaadd for
ingeniøretaternes vedkommende, har kun tat
sigte paa i noget mon at regulere
virkningerne av de stadig økende utgifter
paa alle omraader, og det er vistnok
overflødig at paavise at lønningerne
langt fra har holdt skridt med
fordyrelsen av livsfornødenheter av
enhver art.
Det vilde derfor være ubillig — og i
flere henseender meget uklokt — om
staten ved pensionslovens gj en nemførelse
vilde fremtvinge en formindskelse av
de nuværende knappe nettolønninger.
Da man vel tør gaa ut fra at der
heller ikke vil bli spørsmaal herom, kunde
det forsaavidt være av mindre
betydning hvilken procentsats man vælger.
Inden Den norske ingeniørforening
synes der dog at være overveiende
stemning for alternativ II, som ogsaa er
anbefalt av direktør Schjøll, og
hovedstyret vil derfor tilraade at dette
alternativ lægges til grund.
I den av Drammens avdeling avgivne
uttalelse er bl. a. specielt pekt paa, at flere
tekniske funktionærer er lønnet av staten
med tilskud av kommunerne, hvorfor
der i loven bør indtages de nødvendige
bestemmelser om at vedkommende
kommuner skal bidra til
pensionsindskuddene i samme forhold som kommunerne
bidrar til lønningerne. Dette gjælder
specielt de av veivæsenets funktionærer,
som er ansat i statens og amternes
kombinerte veiadministration.
Hovedstyret er enig i at der for det
her nævnte tilfælde bør indtages
uttrykkelig bestemmelse i loven, jfr. § 6,
punkt 4 i Schjølls utkast.
Ifølge forslagets § 11 vil
tjenestemænd som maa ta avsked paa grund
av invaliditet eller sygdom, der ikke
kan siges at staa i likefrem forbindelse
med utført tjeneste, kun erholde
pension i forhold til tjenestetiden, beregnet
efter den i § 12 opstillede skala. Dog
kan vedkommende departement, naar
særlige grunde taler derfor, bevilge
invalidepension av indtil 60 °/0.
Denne bestemmelse synes unødig
streng; og da invalidepensionerne — efter
hvad Schjøll selv uttaler (se side 15 i
forslaget) — er av forholdsvis mindre
finansiel betydning, vil man anbefale
at invalidepensionen beregnes paa samme
maate, likegyldig om invaliditeten er
paadrat i tjeneste eller ei.
Bestemmelserne i utkastets § 131 og
162 vil man anbefale ændret derhen
at pensionen utbetales for en hel
maa-ned efter dødsdagen. Saaledes som
bestemmelserne nu er formet vil de
efter-latte bli særlig uheldig stillet, hvis
vedkommende pensionist dør sidst i
maaneden.
Eksportforbudet for Forbrændingsmotorer.
Det er os en glæde at kunne
meddele at staten efter nærmere overveielse
har forandret det uheldige eksportforbud
for forbrændingsmotorer som vi
omtalte i vort nr. 2 for iaar, saaledes at
forbudet nu kun gjælder motorer over
15 HK, som gjør mer end 600
omdreininger pr. min. og samtidig har en
vegt paa mindre end 25 kg. pr. HK.
Forbudet gjælder ogsaa for motorbaater
hvori saadanne motorer er indsat.
Et forbud i den form kan vi fuldt ut
forstaa berettigelsen av, og det vil for-
I tilslutning til hvad der er anført
av Drammens avdeling maa man ta
avstand fra den av direktør Schjøll
antydede tilføielse til § 22, forslagets side
26, hvorefter de ved lovens ikrafttræden
ansatte tjenestemænd vilde faa at betale
et aarlig tillægsindskud. Man er enig
med hr. Schjøll i at der vil kunne
reises indvending mot lovligheten av en
saadan bestemmelse.
De i § 14 foreslaaede bestemmelser
om tap av ret til egenpension synes at
staa helt i strid med grundtanken i det
foreliggende lovforslag og bør derfor
utgaa.
Idet hovedstyret forøvrig i store træk
slutter sig til direktør Schjølls forslag,
gaar man ut fra at spørsmaalet om
fastsættelse av aldersgrænse for de
forskjellige tjenestemænd gjøres til
gjenstand for behandling i særskilt lov, og
at det senere vil være anledning til for
Den norske ingeniørforening at uttale
sig om dette spørsmaal, forsaavidt
angaar de offentlige tekniske etater, jfr.
§ n2a.
I hovedstyret for Den norske
ingeniørforening.
Ærbødigst
H. Horn,
vicepræsident.
Jens G. F. Lund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
