Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 4. 22 januar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 4 1915
Naar midtages tobaksfabrikkene hvis
produktion var i stadig stigende, synes de
øvrige industrigrener som har spillet nogen
rolle for byen at ha været i stagnation
eller endog i tilbakegang i løpet av dette
5-aar. Dette gjælder saaledes bryggerierne
hvis eksport dog holdt sig uformindsket
helt til 1879.
Teglverker, møllebruk, pianofabrikker
m. v. fristet under den økonomiske
depression en litet lystelig tilværelse.
Som følge av de daarlige tider var
utvandringen fra Kristiania stadig stigende i
disse aar. Mens der saaledes i 1876 av
den hjemmehørende folkemængde utvandret
133 personer, var det tilsvarende tal i
1880 2066. Dette var til adskillig skade
for en række haandverks- og industrigrener
som herved mistet mange av sine
gjennem-gaaende dygtigste arbeidere.
1881—85.
Mens 5-aaret 1876—80 maa betegnes
som en for det hele land — men specielt
for Kristiania — avgjort ugunstig periode
hvad næringslivet angaar, stiller tidsrummet
1881—85 sig adskillig lysere. Dette
gjælder specielt de tre første aar, som paa
nær sagt alle økonomiske omraader opviser
fremgang. I 1885 var tiderne atter i
tilbakegang.
Der anlagdes i dette tidsrum adskillige
nye fabrikker i Kristiania likesom
arbeidsstyrken steg fra 7425 til 9065 eller med
ca. 22 o/o.
Størst fremgang synes gjennemgaaende
de forskjellige grener av jern- og
metalindustrien at opvise.
Ved Akers mek. Verksted blev der
saaledes i femaaret bygget 17 dampskibe til
en drægtighet av 2594 ton. Desuten
leverte verkstedet dampmaskiner, dampkjeler
etc. Den gjennemsnitlige arbeidsstyrke
var 354 mand. Ved Nylands mek. Verksted
beskjæftigedes gjennemgaaende 412 mand.
Det var specielt hvalfangerdampskibe som
i denne periode blev bygget her. Ialt
byggedes der saaledes 18 dampskibe,
hvorav 15 hvalfangere paa tilsammen 1829
ton.
En anden gren av jern- og
metalindustrien som i dette tidsrum kom til at
spille en vigtig rolle og som var av
forholdsvis ny dato, var hesteskosømfabrikkerne.
Ved utgangen av 1880 var der en
heste-skosømfabrik i byen med ca. 140 arbeidere;
5 aar senere var der to fabrikker med en
samlet arbeidsstyrke paa næsten 500 mand.
Hesteskosøm dannet i disse aar en vigtig
eksportartikel. Eksporten var i stadig
stigende.
Fremdeles maa merkes at den norske
elektriske industri daterer sig fra disse aar.
Norges første elektriske apparat skaffedes
fra utlandet i 50-aarene. I begyndelsen
av 60-aarene fabrikertes vistnok endel
elektriske apparater indenlands. Dog var
det først i begyndelsen av 80-aarene at
denne industrigren kan siges at være
grundlagt. Vi har tidligere nævnt at »Norsk
Elektrisk Aktiebolag« (Frogn erkilens
fabrik) blev grundlagt i 1873, men at denne
fabrik de første aar væsentlig kastet sig
over andre felter av metalindustrien. I
1882 stiftedes imidlertid »Elektrisk Bureau«,
Kristiania, som er det ældste elektriske
seiskap her i landet. Siden den tid er
der i Kristiania anlagt stadig flere
bedrifter henhørende under den elektriske
industri. Denne industrigren som er
forholdsvis ung, har utviklet sig med rivende
hurtighet. Specielt er dette tilfælde i de
allerseneste aar. Man aner neppe hvilke
fremtidsmuligheter denne har. Som
eksempel paa hvor hurtig utviklingen er gaat,
kan nævnes at det ovennævnte firma,
Elektrisk Bureau, som i 1882 begyndte
med 2 arbeidere, nu beskjæftiger ca. 600.
Ogsaa »Norsk Elektrisk Aktiebolag« som i
1908 blev sammensluttet med »Brown
Boveri, Norsk Elektricitets-Aktieselskab«,
har efterhvert utviklet sig til en av vore
betydeligste bedrifter, som beskjæftiger
mellem 5 og 600 arbeidere. Foruten de
to her nævnte bedrifter som er de ældste
og største i sin branche, er der efterhvert
oprettet mange betydelige firmaer her i
byen, delvis med utenlandsk kapital, uten
at pladsen tillater nærmere omtale av disse.
Tekstilindustrien arbeidet i dette femaar
likesom i det foregaaende under ugunstige
konjunkturer. En betydelige bedrift inden
denne branche, Lilleborg Bomuldsspinderi,
nedlagdes og omdannedes til anden
virksomhet.
Det var specielt bomuldsvarefabrikkerne
som var uheldig stillet. Den utenlandske
konkurranse som i lang tid hadde gjort
sig gjældende, var i dette tidsrum særdeles
følelig. En mængde agenter for utenlandske
fabrikker bereiste landet. Den
toldbeskyttelse vor tekstilindustri nød var
utilstrækkelig, idet specielt toldsatserne for lettere
uldvarer var uforholdsmæssig lave. De
indførte uldvarer, specielt kjoletøier, kom
derved paa grund av sin billige pris til
at fortrænge vore hjemlige bomuldsvarer.
Uagtet de mindre gunstige forhold
vedlikeholdt de bestaaende bedrifter en
nogenlunde jevn drift, hvortil den økede eksport
til Sverige av vævede uld- og bomuldsvarer
i nogen grad bidrog. Av bomuldsgarn
blev desuten noget eksportert til Danmark.
Byens mølleindustri gjorde i dette
tidsrum sterk fremgang i teknisk henseende,
idet der indførtes forskjellige forbedringer
paa maskineriets omraade. Saaledes
indlagdes der valser og centrifugalsigter samt
rensemaskiner i samtlige byens møllebruk,
hvorved det hjemlige produkt blev fuldt
konkurransedygtig med de utenlandske
varer.
Likeledes maa nævnes at der i 1880
anlagdes en ny valsemølle for hvete efter
ungarsk mønster. Konkurransen med
utlandet var dog fremdeles sterk, hvilket
førte til at flere møller i byens
umiddelbare nærhet som var mindre tidsmæssig
indrettet, maatte nedlægges.
Teglverkene hadde ogsaa i dette
tidsrum en række daarlige aar, hvilket hang
sammen med de trykkende tider i sin
al-mindelighet. Mens de i byen liggende
teglverk under normale forhold hadde en
produktion av 38 mili. sten aarlig,
oversteg produktionen i disse aar neppe 20
mill. Det var ikke den utenlandske
konkurranse, men derimot den indenlandske,
væsentlig fra Fredrikstad som virket
hem
mende paa de i Kristiania beliggende
tegl-verkers virksomhet.
Bryggerierne, hvorav der i Kristiania
var 9 stykker i drift med en
gjennemsnit-lig arbeidsstyrke paa ca. 700 arbeidere,
hadde en for det hele femaars
vedkommende gjennemgaaende tilfredsstillende
avkastning. Det indenlandske ølforbruk var
dog i avtagende. Heller ikke formaadde
eksporten i periodens sidste aar at holde
sig paa den tidligere høide. Imidlertid
var priserne paa byg og humle i 1884 og
1885 usedvanlig lave, hvad der i nogen
grad bidrog til at rette paa situationen.
Eksporten fra Kristiania utgjorde:
1881 — 1 420 000 1.
1882 — 1 610 000 1.
1883 — 1 888 000 1.
1884 — 1 436 000 1.
1885 — 1 019 000 1.
Likesom eksporten av øl var eksporten
av brændevin i synkende. Den
indenlandske produktion naadde sit høidepunkt
i 1879, i hvilket aar den androg til ca. 8
mili. 1. brændevin og sprit). I de følgende
aar sank den.
Tobaksfabrikkerne gik jevnt fremad. Der
fandt inden denne industrigren en
koncentration sted i retning av stadig større
fabrikker. Saaledes var der i Kristiania
ifølge den offentlige statistik ved utgangen
av 1880 hele 16 fabrikker med vel 600
arbeidere mot kun 10 med ca. 800
arbeidere i 1885. Importen av tobaksblade
steg fra 823 000 kg. i 1881 til 1 184 000
kg. i 1885. Nogen nævneværdig utførsel
til utlandet fandt dog ikke sted. Kun
endel cigaretter.
En industrigren som allerede længe
hadde ført en noksaa omskiftende
tilværelse, var korkfabrikkerne. Skjønt tiderne
inden denne branche var jevnt daarlige og
uforholdsmæssig mange fabrikker var
nedlagt med tap, oprettedes der stadig nye.
Korkfabrikkerne stod paa denne tid særlig
uheldig stillet likeoverfor den utenlandske
konkurranse, idet eksportlandene beskyttet
sine fabrikker med en ikke ubetydelig
ut-førselstold paa raamaterialet, mens færdige
korker utførtes toldfrit.
En forholdsvis ny industrigren som nu
var i sterk utvikling, var derimot
marga-rinfabrikkerne. Der eksportertes saaledes i
1885 ikke saa litet margarin til utlandet
til lønnende priser. Specielt til England og
Sverige.
For eksporten av trælast og træmasse
var denne periode ikke særlig gunstig.
Den omstændighet at dampskibene paa
denne tid fortrængte seilskibene i
trælastfarten paa Østersjøen, virket skadelig
saavel med hensyn til vor skibsfart som paa
vor trælasthandel, idet vort lands relative
nærhet med de store trælastmarkeder ikke
længer gjorde sig gjældende i nogen
væsentlig grad.
Værdien av den ovér Kristiania utførte
trælast og træmasse utgjorde:
1881 kr. 10 355 000
1882 » 9 120 000
1883 » 8 448 000
1884 » 8 078 000
1885 » 8 095 000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
