Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 6. 5 februar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 februar 1915
TEKNISK UKEBLAD
91
farne husmødre vil nemlig bidra meget
til at klargjøre opfindelsens praktiske
værdi.
I en sak som denne hilser vi derfor
med glæde husmødrene velkommen til
ordskiftet — ogsaa i Tekn. Ukebl.; vi
vil meget gjerne høre deres mening —
i den utstrækning som bladets spalterum
tillater. Red.
Konkurransen om
Regulerings-og Utparcelleringsplan for
Aarstad, Bergen.
Arkitekt Eide drar i sin artikel i
bladets nr. 5 frem i diskussionen et forhold
som i ingeniørernes kreds tillægges
adskillig betydning, idet han tar ordet for
at det ved reguleringskonkurranser i
a)-mindelighet og ved Aarstadkonkurransen
i særdeleshet skal tillates arkitekterne at
fremlægge perspektivtegninger. Da
ingeniørerne ifølge sin hele utvikling ikke
har forutsætninger for at kunne utføre
en perspektivtegning, faar arkitekterne
herved en fordelagtigere stilling i
konkurransen som ingeniørerne finder høist
uberettiget og som vil lede til at
ingeniørerne ved saadanne anledninger
holder sig borte.
Efter min erfaring, og jeg har nogen
erfaring paa omraadet, vil dette være til
stor skade for saken. Ingeniørens
praktiske sans og mere nøgterne syn paa
forutsætningerne, hans rolige vurdering
av sakens forskjellige sider, hans evner
til saglig fremstilling og rædsel for alt
som heter bløff er altsammen egenskaber
som kan bringe værdifulde resultater og
danne en gavnlig motvegt mot alt for
følsomme kunstneriske inspirationer. Det
har da ogsaa gang paa gang vist sig at
ingeniøren er gaat seierrik ut av
reguleringskonkurranser, vel at merke naar
han samtidig er i besiddelse av den
fornødne æstetiske evne.
Naar dommerkollegiet ved
Aarstadkonkurransen nu har bestemt at
perspektivtegningen ikke skal fremlægges, saa er
det bl. a. fordi ingeniørernes
medvirkning ikke kan undværes. Hr. Eide maa
forstaa dette og putte sine egoistiske
standsinteresser paa dette punkt i lom
men. Noget stort offer kan dette neppe
være.
Aarsaken til ingeniørernes uvilje mot
perspektivtegningen er klar. Dens
hensigt er nemlig udelukkende at paavirke
dommeren, bedaare ham og forvirre hans
selvstændige personlige skjøn. Hr. Eide
sier selv ganske ugenert at
perspektivtegningen skal være en pekepind for
dommerne, som nok ikke altid skal være
paa høide med situationen. Han er
særlig ængstelig for at de finere kunstneriske
intensioner ikke skal bli forstaat.
Som oftest er perspektivtegningen i
forbindelse med en reguleringsplan det
rene bløff. Der fingeres en bebyggelse
som i de aller fleste tilfælder intet faar
med virkeligheten at gjøre. Det
fremstillede gatebillede er paa det nøieste og
mest intime knyttet sammen med denne
bebyggelse, den danner selve gatebilledet.
Naar saa en vakker dag den virkelige
bebyggelse kommer, faar billedet et
ganske andet utseende og arkitektens ganske
vist kunstnerisk følte og vel
gjennem-tænkte gatebillede biir gjort tilskamme.
Perspektivtegningen vilde være paa sin
plads hvis opgaven gik ut paa at levere
utkast til arealets bebyggelse; men den
hører ikke hjemme i den almindelige
reguleringsplan, som ifølge sakens natur
maa ha en viss almindelig karakter og
falde tilrette for hvemsomhelst som senere
maatte faa med gjennemførelse og
bebyggelse at gjøre.
Jeg skal ikke være ubehagelig mot
hr. Eide naar han kun finder
Aarstad-programmet beregnet paa »landmaalere«,
som ser saken fra et udelukkende
teknisk synspunkt; men jeg vil henstille til
ham at være opmerksom paa at baade
parterne og saken selv her som
andetsteds i længden er bedst tjent med at
der utvises gjensidig fordragelighet og
forstaaelse. Nu at gjenopta
perspektivtegningen vil være et slemt tilbakeskridt
i denne henseende. Det er av
avgjørende betydning at vilkaarene ved
offentlige konkurranser blir like for alle
kon-kurranseberettigede. Det næste skridt i
denne retning vil være at fastsætte
bestemte regler for tegningernes utstyr i
likhet med hvad der i utlandet er
bestemt for planer som forelægges
offentligheten.
Jeg tillater mig at konkludere med en
alvorlig henstilling til rette vedkommende,
at programmets bestemmelser forsaavidt
angaar perspektivtegningen opretholdes.
Med hensyn til præmiesatsernes
størrelse slutter jeg mig fuldt og helt til
hr. Eide.
Nils Jacobsen.
Mindre Meddelelser.
Britisk og tysk Skibsfart under
Verdenskrigen. Det britiske Board of Trade
(handelsdepartementet) har offentliggjort en opgave
som viser i hvilken grad den tyske og den britiske
koffardiflaate er berørt av verdenskrigen. Av
neden-staaende tal som er hentet fra denne statistik, vil
det sees hvorledes de britiske og franske flaater
hittil har formaadd at holde den tyske
handels-flaates skibe ute av virksomhet, samtidig som de
engelske handelsfartøier har været forholdsvis litet
genert i sin fart.
Det samlede antal britiske dampskibe over roo
brutto registerton opgives at være to 123 stk. med
en bruttotonnage paa tilsammen 20 523 700 ton.
Antallet av tyske dampskibe, hvori likeledes
kun er medregnet fartøier over 100 ton, sættes
til 2090 med en total tonnage av 5 134 720
registerton brutto.
Av disse dampskibe er der paa britisk side sat
ut av virksomhet:
Paa grund av kapring ... . 49 stk.
Tilbakeholdt i tyske havner . . 75 »
Indesperret i Ostersjø- og Sorte-
havsbavnene . . ... . . 71 »
Tilsammen 195 fartøier
med en samlet tonnage av 585551 ton eller 1,9%
av dampskibenes antal og 2,9 °/0 av tonnagen.
Av tyske fartøier er der:
Kapret..............................80 stk.
Tilbakeholdt i de alliertes havner 166 »
Indesperret i nøitrale havner . . 646 »
Do. i tyske havner . . 329 »
Tilsammen 1221 fartøier
med en samlet tonnage av 4 584 926 bruttoton
eller 58,4 °/0 av det hele antal tyske dampskibe og
89,3 °/0 regnet efter den totale tonnage.
Av britiske handelsfartøier opgives der samtidig
at være i fart 9928 stk. eller 98,1 °/0 av antallet
med en bruttotonnage av 20 122 177 ton eller
97,1 % av den totale bruttotonnage.
Av tyske skibe opgir Board of Trade 10 stk.
at være i fart i aapen sjø, 125 almindelige
handelsfartøier; 353 trawlere og 381 smaa kystfartøier
kunde der ikke skaffes oplysninger om, saa
tilsammen 869 fartøier eller 41,90/0 av antallet med en
samlet brutto tonnage er 549794 ton eller 10,7 °/0
av den samlede tonnage i høiden kan være i
aktivitet.
Som det vil sees er der nu bare paa tysk og
engelsk side tat ut av fragtmarkedet adskillig over
fire millioner ton, hvilket rundt regnet svarer til
ca. 6V2 million ton d. w. Med andre ord ca. 11 °/0
av den samlede verdenstonnage og for en stor del
de nyeste og bedste fartøier er sat ut av
virksomhet, hvad der ialfald for en del kan forklare den
sterke stigning av fragtmarkedet paa alle farvand
som nu har fundet sted.
Hvor meget Træ bruker et
moderne Kjæmpedampskib? Man tror
i almindelighet at i nutidens store dampskibe,
jernkolosser som de er, spiller bruken av træ en
forholdsvis mindre rolle. Men at det ikke ganske er
saa fremgaar av følgende opgaver som hitsættes fra
Stv. Aftbl.:
Ved bygningen av det »Norddeutschen Lloyd«
tilhørende dampskib »Kolumbus« som med 236 m.
længde og 25 m. bredde har et rumindhold av
35 000 ton — det er altsaa ikke nogen kolos av
»Imperator-typen« — blev der brukt 800 kubikmeter
teaktræ, 650 kubikmeter oregon og pitchpine, 2000
kubikmeter furutræ, 600 kubikmeter stenck og
80 kubikmeter eke- og moatræ. Denne træmængde
motsvarer en ikke saa liten skog. Antar man at
der blev brukt træstammer av 30 centimeters
gjen-nemsnit og 10 meters høide, saa maatte der 6000
slike trær til — bare for et eneste skib.
Foreningsefterretninger.
N. I. F. Fredriksstad Avdeling
Fredriksstad tekniske Forening
I foreningernes fællesmøte den ijde januar
bragte repræsentanten, stadsingeniør Berge, et
kort referat fra repræsentantmøtet i Kristiania 9de
december.
Derefter behandledes saken om opnævnelse av
skjønsmænd; direktør W. Blakstad holdt det
indledende foredrag. I den paafølgende diskussion
hvori foruten foredragsholderen deltok formanden
og overingeniør W. Olsen, sluttet avdelingen sig
til hvad foredragsholderen uttalte og anbefaler den
av ham foreslaaede ordning optat til drøftelse. —
Denne ordning gaar i korthet ut paa:
i. Inden hver fagkreds — hvorfra det kan antages
at bli nødvendig at faa sakkyndige —
istandbringes et utvalg av kyndige mænd — skikkede
som skjønsmænd.
2. Disse utvalg opnævnes av vedkommende
departement efter indstilling fra landsforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
