Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 7. 12 februar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 7 1915
sin væsentligste betydning som
transport-bane for de store industrianlæg i
Østtelemarken, arbeides der med stor kraft.
Likeledes har Stortinget besluttet anlæg
av et godsspor fra Skotterud paa
Kongs-vingerbanen til Vestmarken som ogsaa er
under byguing. Paa Nordlandsbanens
sidelinje Grong—Namsos, besluttet av
Stortinget 1913, er intet arbeide utført.
Under ombygning er to jernbaner, den
fra Kristiania til Drammen og den fra
Støren til Trondhjem. Den førstnævnte
faar dobbeltspor til Sandviken og biir i
sin tid elektrisk drevet. Den anden
kommer efter Dovrebanens fuldførelse til at
indgaa som et led i den nye stambane
mellem det sønden- og nordenfjeldske.
I Bergen bygges et havnespor og i
Trondhjem samt i Tønsberg er
jernbanestationerne under ombygning. I
Kristiania ombygges og utvides saavel
Vestsom Østbanestationen. Her bygges ogsaa
for privat regning Norges første
undergrundsbane, en forlængelse av
Holmenkol-banen fra Majorstuen til byens centrum.
I en kommende byggeperiode vil man
sandsynligvis ta fat paa den videre
utbygning av Sørlandsbanen fra Gvarv til
Neslandsvand og sidelinjen derfra til
Kragerø. I denne byggeperiode vil vel
ogsaa Myrdal—Fretheimbanen bli bygget.
Ved siden av disse besluttede anlæg
som dels er paabegyndt, dels bare
undersøkt, foreligger der en lang række
projekter enten undersøkt for offentlig eller
privat regning eller bare eksisterende paa
papiret. En summarisk oversigt over
disse projekter tør paaregne interesse.
Østlandet.
Det østenfjeldske Norge er jo alt
temmelig vel forsynet med jernbaner og har
bl. a. 2 forbindelser ind i Sverige. Her
foreligger imidlertid allerede nu en hel
mængde projekter og blandt disse en ny
bane til Sverige, nemlig fra Berg station
nordenfor Fredrikshald over Svinesund
til Strømstad.
I den østlige del av ’Smaalenene er
projektert en bane fra Rakkestad til
Tistedalen og videre om Idefjorden til
Berby og Bullaren sjøen ved grænsen
mot Sverige.
Tvers gjennem Smaalenene har man
linjen fra Moss over Mysen til Ørje, og
paa grænsen av Smaalenene og Akershus
linjen fra Soon til Tomter paa indre
Smaalenslinje.
Mellem de 2 nævnte amter er der
videre et projekt om forlængelse av den
under bygning værende godsbane
Skotterud— Vestmarken over Sitskogen og
Hjellebø til Mysen i forbindelse med en
ombygning til bredt spor av tertiærbanen
gjennem Urskog og Høland fra
Sørumsanden til Bjørkelangen.
Længer nord har man en
forbindelsesbane fra Hakedal eller Nitedal paa
Gjø-vikbanen til Lillestrøm og derfra videre
enten paa vestsiden av Øieren til Tomter
eller paa Øierens østside over Fetsund
til Askim eller Mysen.
En meget vigtig forbindelse som bl. a.
vil faa stor betydning for
gjennomgangstrafikken fra Sverige, eventuelt Rusland
og Sibirien, til Bergen og England
(Amerika) er linjen fra Grua paa
Gjøvik-banen over Hauersæter til , Sæterstøen
paa Kongsvingerbanen. For denne
forbindelsesbane er projektert sidelinjer til
Hurdalen og Nordre Odalen.
I den østre del av det søndenfjeldske
har man længer nord de 3 alternativer
for Trysilbanen, en fra Flisen øst- og
nordover, en fra Elverum til Grøna med
sidelinje til Trysil ind bygd og en fra
Rena over indbygden til Grøna.
Længer vest kommer saa linjen fra
Gjøvik til Lillehammer, som kommer til
at utgjøre et vigtig led i stambanen fra
Kristiania over Dovre til Trondhjem.
En sidebane er her projektert fra
Lillehammer eller Faaberg til Veisten i
Vestre Gausdal.
Ved Kristiania har vi først
forbindelsesbanen fra Grefsen over Vinderen til
den vordende store fordelingsstation
mellem Skøien og Bestum i forbindelse med
en bruksbane langs Akerselven.
Fra Grefsen er ogsaa efter de seneste
for Kristiania kommune utførte
undersøkelser Ringeriksbanen ført over
Vinderen og gjennem den nordre del av
Aker og Bærum til Hønefoss. De
tidligere projekter lot den utgrene fra
Sandviken eller Stabæk.
Fra Randsfjordbanens sidelinje til Hen
er projektert en jernbane til Spirillen ved
Finsand og fra Aamot over Sigdal til
Eggedal.
Valdresbanen tænkes med tiden ført
videre op gjennem Dalen til
Vangs-mjøsen, eventuelt helt frem til
Lærdalsøren.
Mellem Bergensbanen og Valdresbanen
er der paatænkt forbindelsesbane fra Gol
eller Torpe til Leira, og der er utarbeidet
en foreløbig plan for denne linjes
forlængelse om Vinstervandene til Kvam
paa Gudbrandsdalsbanen, hvorved man
vilde faa en direkte, men rigtignok meget
kostbar jernbane mellem Bergen og
Trondhjem.
Længer nord paa Gudbrandsdalsbanen
har man den projekterte sidebane fra
Otta over Vaagemo til Fosberg i Lom
og derfra videre til Stryn inderst i
Nordfjord, naar Valdresbanen er forlænget frem
til Lærdalsøren, den 3dje
forbindelsesmellem østland og vestland.
Paa Kristianiafjordens vestside er der
et stort projekt om en privat jernbane
fra Larvik gjennem Laagendalen til
Kongsberg og videre gjennem Numedal
til Nore og Skjønne.
Sørlandet.
Tracéen for stambanen fra Kongsberg
til Grovene paa Sætersdalsbanen er endnu
ikke i sin helhet fastslaat længer end til
Neslandsvand. Herfra foreligger et par
alternativer, et ytre og et indre med
sidelinjer til Skien vestenfor Nordsjø, til
Langesund og til Risør.
Ved Arendal
(Grimstad)—Tveitsund-banen kommer Sørlandsbanen i
forbindelse med de nævnte to byer. Længer
syd kan der bli tale om at sætte den i
forbindelse med Lillesand og banen
der
fra til Flaksvand, længer nord er der
projektert en sidelinje til Tvedestrand.
Fra Tveitsundbanen er der projektert
en jernbane vestover til sydenden av
Fyrrisvand, hvorved hele det sydvestlige
Telemarken kommer i forbindelse med
jernbanenettet.
Om Sørlandsbanen blir ført frem til
Grovene eller helt til Kristiansand vet
man endnu intet med bestemthet.
Kristiansand vil ha banen ført ind ad en
selvstændig vei.
Vestenfor Kristiansand hvor terrænget
er meget vanskelig, foreligger der en hel
række alternativer for tilslutningen til
Stavanger—Flekkefjordbanen, en kystlinje
om Mandal og Lyngdal, en indlandslinje
med flere alternativer og en mellemlinje
delvis ogsaa med alternativer. For begge
de sidste er projektert sidebaner til
Mandal og Farsund.
Fra et punkt paa Jæderbanen, enten
Sandces eller snarere Klep, skal en
jernbane gaa østover til Aalgaard i Gjesdal
muligens med sidelinje til Høiland. Fra
Aalgaard er der paatænkt en forbindelse
sydover gjennem Bjerkreim til
Flekkefjordbanen.
Vestlandet.
Fra en av de mest fremmelige byer
paa vestkysten, Haugesund, er der
undersøkt en jernbane nordøstover til Odda.
Den vil i forbindelse med dampskib eller
kanske færge fra Odda til Eide, jernbane
Eide—Voss og videre nordenfor
Bergensbanen til Vik, en dampskibs- eller
færgeforbindelse Vik—Mundal og jernbane
herfra under Jostedalsbræen til Gloppen ved
Nordfjord komme til at danne en
nord-sydgaaende stambane for det vestligste
Norge. Fra Gloppen kan der ved
dampskib eller færge etableres forbindelse med
Stryn og dermed over jernbanen Stryn —
Otta med Gudbrandsdalen og
Trondhjem.
Fra et sted paa linjen Mundal—
Gloppen er ogsaa projekt om en
sidelinje vestover til Sande og derfra
sydover til Vadeim ved Sognefjorden
saa-velsom nord- og vestover til Førde og
Florø.
Nordenfjelds.
Fra Raumabanens endepunkt,
Aandals-nes er projektert forskjellige forlængelser
og sjøverts forbindelser med
Romsdalsbyerne, saaledes en forlængelse ret
vestover til Aalesund med en sidelinje til
Gjermundnes sydfor Molde.
En færgeforbindelse fra Aandalsnes til
Molde vilde ved hjælp av den av Dr.
Borchgrevink projekterte, meget
interessante jernbane fra Molde over Vevang til
Futsæter sætte Raumabanen i forbindelse
med Kristiansund. Banen føres i flere
kilometers længde over en række skjær
like ute i kanten av Atlanterhavet. Et
sidestykke til denne bane, rigtignok i
betydelig større maalestok, har man i banen
fra Florida til Key West.
En direkte forbindelse til Molde vilde
man faa gjennem banen fra Opdal paa
Dovrebanen til Sundalsøren og dennes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
