Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 10. 5 mars 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 mars 1915
TEKNISK UKEBLAD
135
fangerne og brænderieierne kunde tyde
her paa.
Imidlertid maa spørsmaalet faa en
anden løsning hvor staten i berikelseshensigt
overtar en privat bedrift og monopoliserer
denne. Om man end til nød kan si, at det
ved indførelse av monopol ikke handles om
egentlig ekspropriation, saa faar statens
ind-gripen ihvertfald en saa
ekspropriations-artet karakter at det maa lede til
erstats-ningspligt i henhold til det almindelige
retsprincip, som har fundet sit uttryk i
grundlovens § 105. Ti indskrænkningen
er i saadant tilfælde av en saa radikal
natur, at det for eieren blir jevngodt med
eiendomsrettens berøvelse. At en
tobaksfabrikant ved indførelse av monopol, f. eks.
efter svensk mønster, kan kræve erstatning
for lagere av tobak, maskiner, bygninger
og inventar, burde der neppe være delte
meninger om.
Spørsmaalet om staten ogsaa pligter at
erstatte tap av bedrift kan muligens være
mere tvilsomt. Den tanke som hai’ fundet
sit uttryk i grundloven maa imidlertid lede
til at erstatningspligt ogsaa her er tilstede
i ganske stor utstrækning. En bedrift er
for indehaveren et økonomisk gode som
beskyttes av lovgivningen paa forskjellig
maate. Et firmamerke er sikret,
varemerket beskyttes, bevægelsen til fordel for en
lov om illoyal konkurranse — alt dette er
uttryk for at naar en bedrift har antat en
mere konkret form, betragtes den av
lovgivningen som en individualisert personlig
rettighet, som har krav paa samme
retsbeskyttelse som andre erhvervede rettigheter.
Det er i en viss forstand en
eiendomsgjen-stand av ofte stor værdi som kan omsættes
i penger. Den til en fabrik knyttede
bedrift maa derfor henføres under den rørlige
eiendom, som man ikke kan berøves uten
erstatning.
Erstatning vilde man selvfølgelig gi
ogsaa om det kun sker av billighet; men
dette kan ofte være et svigtende grundlag
at bygge paa.
Ved beregning av erstatning i Sverige
har man været ledet av
billighetsbetragt-ninger. Og man har der gaat saa vidt
at man neppe kan forlange mere. Man
maa derfor være berettiget til at trække
sammenligninger mellem forholdene i Sverige
og hos os ved et overslag over hvad
indførelse av monopol hos os vilde koste.
Og gjør man det vil man vistnok maatte
regne med en sum av 18 à 20 millioner.
Dette rent approksimative resultat er
fremkommet ved en sammenligning mellem
tobaksindustrien her og i Sverige. Denne
industri stiller sig nemlig her og i Sverige
omtrent som 1 : 3.
Hvad indtægtsspørsmaalet angaar er
monopolet selvfølgelig ikke den eneste reform
som kan gi økede indtægter. Man kunde
vælge fabrikatskat, stempelavgift — ja,
man kunde indskrænke sig til en blot og
bar toldforhøielse. — Hvad dette sidste
angaar, kan man imidlertid ikke til
stadighet gaa til forhøielser uten fare for at
konsumet skal synke. Og selv om man
kan naa ganske høit gjennem den rene
toldbeskatning, hvad England viser, saa
vil i alle tilfælder monopolet gi et plus
som intet andet skattesystem kan gi. Hvad
fabrikatbeskatning, stempelavgift o. 1.
angaar, er disse vanskelige og besværlige at
kontrolere, og dernæst vil disse skatter
hvis de skal øke statens indtægter i
nævneværdig grad, komme til at virke ganske
anderledes haardt likeoverfor konsumenterne
end et monopol. Skatten vil forsøkes
væltet over paa forbrukerne med hele sit
beløp.
Skal man derfor tænke paa en reform,
bør man ha monopol for øie.
Naar man sammenligner indtægten av
tobaksskatten i de land som har monopol
og andre, viser det sig at monopolet er et
fortrinlig middel. I Frankrike hadde staten
i 1909 en nettoindtægt av kr. 8,90 pr.
individ. I Østerrike var indtægten samme
aar ca. kr. 6,00 pr. indbygger, i Portugal
ca. kr. 5,50, i Rumænien ca. kr. 4,00.
I de skandinaviske land er indtægterne
av tobaksskatten:
Norge ca. kr. 2.50 pr. indb.
Sverige —»— 1.10 —»—
Danmark —»— 1.30 —» —
Av disse har altsaa Norge relativt den
største indtægt. Toldsatserne er da ogsaa
i Norge meget høie og nogen større
for-høielse kan man vanskelig gjennemføre.
Nu er det selvfølgelig ikke meningen at
stille i utsigt at man gjennem monopol hos
os skulde naa en indtægt pr. indbygger
som nærmer sig til den man f. eks. har i
Frankrike eller Østerrike. Der er flere
ting som her spiller ind f. eks.
tobaks-forbruket, som hos os ikke er særlig stort.
Og man kan heller ikke gjennem et
monopol efter forgodtbefindende øke og øke
priserne og samtidig regne med det samme
konsum. Monopolpriserne er ogsaa
underkastet visse love. Men man maa allikevel
være berettiget til at dra den slutning, at
monopolet — selv forholdsvis svakt
utnyttet vil gi en indtægt som betydelig
overstiger den nuværende, og en indtægt som
man hverken kan naa gjennem økede
toldsatser eller fabrikatskat. — Ti den fordel
som en koncentration av driften og en
borteliminering av konkurransen med alle
dens utgifter m. v. vil gi, er et plus som
kun monopolet kan gi.
I Sverige er det beregnet at den store
økning av indtægterne for en mindre del
skal faaes gjennem forhøiet told paa
importerte toldvarer. Den væsentligste
indtægtspost er derimot den skat
monopolselskapet skal betale. Naar man tiltrods
herfor mener at kunne holde nogenlunde
samme priser i detaljhandelen, er dette
begrundet i de besparinger som
monopoldriften vii medføre og for en væsentlig
del ogsaa i sløifning av al slags rabat til
konsumenterne. Forholdsvis maatte man
kunne gaa ut fra at disse momenter hos
os vilde kunne virke paa tilsvarende maate.
Under hensyntagen hertil er det sikkerlig
ikke for dristig at anta at man ogsaa hos
os med en svak utnyttelse kunde gjøre
regning paa en øket indtægt av 2 à 3
millioner, som med en noget sterkere
utnyttelse kunde økes til 4 à 5 millioner
kroner.
Der kan reises indvendinger mot
statsmonopoler av principiel og politisk natur.
Man kan være bange for konsekvenserne.
Disse synes dog ikke at være saa farlige.
Der er ikke mange artikler som egner sig
til monopolisering og der ligger
ingensomhelst socialistkurtise i en ren fiskal
utnyttelse av en næringsvirksomhet. Bismarck
var ingen socialistbeiler, men var en ivrig
talsmand for et tysk tobaksmonopol.
Konsekvenserne leder heller ikke til at man
næste gang kaster sig over andre
industrigrener. De fleste og betydeligste av disse
er eksportnæringer; og at forsøke at
monopolisere saadanne bedrifter som konkurrerer
paa det utenlandske marked, vilde være
vanvid. Skal man nemlig kunne paaregne
en aarviss jevn indtægt, maa
monopolindehaveren kunne regulere markedet selv.
Dette er tilfældet med tobaksindustrien hos
os. Den arbeider næsten udelukkende for
det norske marked. Heller ikke hensynet
til vor ubetydelige og meningsløse
tobaksavl kan være av nogen vegt.
Den eneste reelle indvending er hensynet
til de nuværende tobaksfabrikanter. Det
kan naturligvis ha sine betænkeligheter at
sætte en klasse saaledes paa en maate
utenfor spillet. Men kræver samfundet
økede indtægter og andre skatteobjekter er
utnyttet saa langt som det er gjørlig, saa
er der ikke mange andre veier at gaa, og
den enkelte maa da finde sig i at staa
tilbake for staten.
De direkte skatter er saa voldsomme at
buen snart brister, og økede toldskatter ser
det ikke ut som nogen tænker synderlig
paa.
Under saadanne omstændigheter an
beler tobaksmonopolet sig til behandling.
Vi lever i monopolernes tegn.
Spørsmaalet om statsmonopol paa livsforsikring
vai* oppe paa Stortinget ifjor. Der bar
ogsaa været tale om korn- og
sukkermonopol, kanske overraskes vi snart med planer
om petroleum- eller kulmonopol.
Skal man gaa til monopol for at skaffe
indtægter, maa tobakken komme i første
række. Et saadant monopol vil ramme
mest retfærdig. At skaffe væsentlige
indtægter ved at monopolisere f. eks. korn
og sukker kan der vel aldrig bli tale om.
Det er nødvendige forbruksartikler, hvis
fordyrelse haardest rammer dem som mindst
kan bære det.
Skal man sluttelig besvare spørsmaalet
om Norge bør gaa til indførelse av
tobaksmonopol, kan man selvfølgelig ikke ta
endelig standpunkt forinden der foreligger
detalj erte og med nøiagtige detaljerte data
forsynte beregninger, som det maa bli
administrationens sak at fremskaffe. Men
saken bør tages op til behandling snarest
mulig; og der kan neppe være tvil om at
resultatet vil bli at saadant monopol maa
anbefales.
Erfaringer fra andre land godtgjør at
tobaksmonopoler i almindelighet yder
betydelig større økonomiske fordele for
staten end en almindelig toldbeskatning.
At det samme vil vise sig hos os maa
ansees for givet.
At monopol beskatningen med sin lette
adgang til beskatning efter kvalitet vil
være en retfærdigere beskatning end den
nuværende er utvilsomt.
At staten i høieste grad trænger at
styrke sine finanser gjennem nye, økede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
