Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 10. 5 mars 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 10 1915
Verksted Art Skib Reder Hjemsted [-Tonnage-] {+Ton- nage+} brutto [-Hestekraft-] {+Heste- kraft+} ind. Skrog længde, bredde, dybde Maskin cylinderdiam., slag angit i ton Kjel antal, diam., længde, tryk
William Doxford & Sons Idt., Sunderland Lasteskib. Maskin agter . Breifond Dampsk.A/S Breifond (Sigval Bergesen) Stavanger 5 7“ 2 500 390,3 • 53,° • 30,2 a6,5 • 44 • 74 • 48 2 180 Ibs i donkeykjel. Indrettet
John Bluhmer & Co.4 Sunderland Lasteskib . . - > f » . . ; Rio de Janéiro A/S Det
Nordenfjeldske Damp-skibsselskap Trondhjem 2 827 i 900 333,6 . 48,7 . 19,5 24 . 40 . 66 . 42 for oljefyring. 3 14,2 . 11,6 . 180 Ibs
John Bluhmer & Co.,4 Sunderland Lasteskib. Traadløs telegraf Rio de la Plata A/S Det
Nordenfjeldske Damp-skibsselskap w 2 823 I 900 333,6 • 48,7 • 19,5 24 . 40 . 66 . 42 3 14,2 . 11,6 . 180 Ibs
Holland.
J. Meyers Shipbuilding Co.,5
Zalt Bommel
Lasteskib....................... Venus II E. B. Aaby Drammen 784 550 200,4 • 3i,5 • 12,0 14 . 23 . 38 . 27 1 13,3 . 10,5 . 180 Ibs
––––––––––––– x donkey kjel 100 Ibs
Sum: 70597 36700
1 Maskineri og kjeler levert fra G. Clark, ltd., Sunderland.
2 Maskineri og kjeler levert fra Richardson, Westgarth & Co., ltd., Sunderland.
3 Maskineri og kjeler levert fra Biair & Co., ltd., Stockton on Tees.
4 Maskineri og kjeler levert fra North Eastern Marine Engineering Co., ltd., Sunderland.
5 Maskineri levert fra G. T. Grey, South Shields, kjelen fra J. T. Eltringham & Co., South Shields,
II.
Skibsbygningen i 1914.
Hr. redaktør.
I Deres oversigt i »Teknisk Ukeblad«
for 19de februar d. a. over
skibsbygningen i 1914 bemerker De om tankskibet
»Oklahoma«s forlis, at man der vistnok
hadde et »bedrøvelig eksempel paa
hvorledes den tætte nagledeling ved
tver-skibsskottenes befæstelse til skibssiden
svækker et forøvrig sterkt bygget fartøi«.
Det vilde sikkert være av interesse for
Deres skibskyndige læsere at erfare litt
nærmere om’’ grunden til denne Deres
formodning, da den ikke synes at stemme
med hvad man under de omhandlede
forhold i almindelighet vilde anta kunde
hænde, og hvad ogsaa i henhold til de
rapporter jeg har set vedrørende dette
forlis netop hændte. De fleste tankskibe
av »Oklahoma«s type har overhodet ingen
vandtætte skott der hvor den største
langskibspaakjending kommer paa skroget,
det vil si paa øverste dæk fra
ekspansionssjakten til skibssiden og ned til
næste dæk. Maskinrummet var agter, og
maskinskottet som selvfølgelig gik til
øverste dæk i hele skibets bredde, var
derfor langt fra det sted hvor skibet
brækket. Man maatte saaledes i
almindelighet anta at der ikke i det
foreliggende tilfælde kunde præsteres noget
eksempel paa de ved de vandtætte skott
tættere naglehullers skadelige indflydelse.
Selv om der i dette tilfælde hadde været
eller var vandtætte skott som gik til
øverste dæk, saa kunde der under ingen
omstændigheter præsteres noget særlig
vegt av ballast i de midtre tanker av
et skib av »Oklahoma«s størrelse, har
ofte foraarsaget skade paa oljeskibe
mens de endnu laa i havn, og naar slikt
gjøres i sjøen til og med under sterk
storm, da behøver man ikke søke langt
efter aarsaken til uheld. Det forekommer
derfor mig, at det man først og fremst
burde lære av »Oklahoma«s forlis, er at
man skal være overordentlig forsigtig
med hvilke tanker man fylder med
ballast, og dernæst at man aldrig skal
fylde nogen dyptank i sjøen. Desværre
har en saadan lærdom ikke været
unødvendig, hvad alle som reparerer tankskibe
sikkert vil indrømme. I de fleste
tilfælder er lykken dog bedre end forstanden;
og resultatet av urigtig fyldning av
tanker biir derfor ogsaa i almindelighet kun
løse nagler i tankerne og buler i
dæks-platerne i større eller mindre
utstræk-ning.
Ærbødigst
J. Bruhn.
Vandfaldkommissionens Indstilling IV angaaende Spørsmaalet
om Nyttiggjørelse av Statens Fosser m. v.
(Referat av diskussionen i fællesmøtet den 12te februar mellem Den norske ingeniørforenings
Kristiania avdeling og Den polytekniske forening.)
alvorlig eksempel angaaende de tættere
naglehuller i huden, fordi skibet da
uheldet indtraf hadde været i fart i fem aar.
De anfører endvidere hr. redaktør, at
»fartøiet hadde kun vandballast inde«.
Jeg hefter mig ved ordet »kun«, da dette
let synes at foranledige at sætningen
gir uttryk for den opfatning at et
ballastet tankskib skulde være utsat for
mindre paakjendinger end et lastet.
Dette er imidlertid ikke i
overensstemmelse (med almindelig erfaring og utførte
beregninger for tankskibe. Man maa i
disse tilfælder vente fuldt saa store
paakjendinger, naar de er ballastet som naar
de er lastet. I nærværende tilfælde
foreligger det oplyst at (jeg citerer fra
»Fairplay« 9de april 1914, da jeg ikke
har anden rapport ved haanden) »during
the height of the storm the captain had
1000 tons of water run into each of the
three main tanks in order to put the
vessel down, so that the engines would
not race.« Dette at fylde saa stor en
Vandfaldkommissionens medlem, direktør G. A.
Sinding gjennemgik først kommissionens indstilling
IV angaaende nyttiggjørelse av statens fosser m. v.
Under henvisning til den redegjørelse for
indstillingen som blev indtat i forrige nr. av bladet,
hitsættes et referat av den diskussion som fulgte efter
indledningsforedraget.
Avdelingsingeniør Collett Vogt: Efter det
mandat som den kgl. vandfaldkommission fik ved
sin nedsættelse, gjaldt det i første række at
klargjøre hvortil og hvorledes statens fosser fortrinsvis
skulde utnyttes.
Ved en gjennemgaaelse av denne kommissionens
hovedindstilling vil det sees, at den hele kommis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
