Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 10. 5 mars 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 mars 1915
TEKNISK UKEBLAD
141
sion er enig om at den vandfaldspolitik som
stats-myndigheterne har slaaet ind paa med at erhverve
fosser, er rigtig, idet fossene i fremtrædende grad
maa opfattes som et nationalt gode som i fornøden
utstrækning maa bevares for almenheten, og man
mener at denne fremgangsmaate med indkjøp av
fosser bør fortsættes.
Men denne politik maa efter kommissionens
mening kun opfattes som rigtig, hvis staten ogsaa
efterhvert utbygger sine fosser og nyttiggjør dem.
Hvis saa ikke sker, vil der lægges en død haand
over disse produktionsmidler, hvilket vil medføre
et stort nationaløkonomisk tap. Herom staar
alt-saa den hele kommission enig og den tilraader
staten at skride til utnyttelse av sine fosser.
Naar man derimot komme ind paa spørsmaalet
om hvortil og hvorledes kraften skal utnyttes, synes
det som om kommissionen ikke længere kan samles
om noget positivt foreslag og den har da heller ikke
kunne fremkomme med noget saadant.
Den har maattet indskrænke sig til i store træk
at angi de linjer som staten formentlig bør følge i
sin fremtidige fossepolitik, og har i den anledning
paa grundlag av indhentet materiale Og ved
konferanser, hovedsagelig med lokale myndigheter, ved
høist teoretiske betragtninger og overveielser mellem
kommissionens medlemmer sekt at opgjøre sig en
mening om hvad kraften fortrinsvis bør benyttes
til. Meningerne staar imidlertid mot hinänden og
er naturligvis diktert ut fra forskjellige personlige
opfatninger. Jeg kan saaledes nævne at et flertal
holder paa at kraften i første række bør søkes
utnyttet for det almene behov; et mindretal derimot
mener at dette bor komme i anden række, mens
kraft til vore kommunikationer og industrien bør
komme i første linje.
Videre kan det nævnes at majoriteten finder
utleie av den raa kraft som en i mange tilfælder
naturlig mulighet for utnyttelsen, mens andre finder
at dette kun maa ske i ekseptionelle tilfælder og
at staten i første række maa bygge selv.
I det hele staar som nævnt kommissionen ikke
enig om de veier som man bør slaa ind paa og de
midler som bør anvendes ved en fremtidig
utnyttelse av statens fosser. Og man kan ikke trække slutnin*
ger av nogen værdier for løsningen av disse spørsmaal.
Kommissionen har i det hele indset
umulig-heten av for tiden at kunne gi nogen bestemte raad
om vandfaldenes utnyttelse og været nødt til at
henskyte løsningen av disse spørsmaal til den
permanente institution. Dette er jo i og for sig ganske
rimelig og ligger i forholdenes natur, idet disse
spørsmaal ikke kan løses uten efterhvert i
utvik-lingeus medfør.
Kommissionen har derfor som nævnt kun
kunnet peke paa muligheter for kraftens utnyttelse og
anvendelse i store linjer, muligheter som vi alle
kjender. Nye ideer eller nye betragtningsmaater er
ikke bragt frem til drøftelse. Alt hvad der er
fremkommet om hvortil og hvorledes statens fosser skal
utnyttes er av negativ natur og noget positivt
forslag er ikke fremsat.
Det maa derfor synes som om hovedsaken i
kommissionens indstilling er spørsmaalet om
administrationsprincippet og herom er der da ogsaa
fremsat positive forslag.
Det maa jo ogsaa siges at være av en væsentlig
betydning for en frugtbringende utvikling paa dette
omraade at man faar en betryggende og effektiv
administrationsordning.
Der er imidlertid heller ikke paa dette felt opnaadd
enighet inden kommissionen.
Flertallets forslag gaar ut paa et fossestyre
be-staaende av en direktør og 4 styremedlemmer valgt
for 6 aar ad gangen.
Direktør Sinding mener at den nuværende
ordning med et vasdragsdirektoriat og en
vasdrags-kommission er tilfredsstillende, idet dette allerede
har sin opmerksomhet henvendt netop paa de
samme opgaver som av flertallet nævnt, og han
opfatter derfor flertallets forslag ikke som en
nyorganisation, men som en omorganisation.
Hr. Petersen foreslaar et fossestyre som
flertallet, men med den væsentlige forskjel at mens
flertallet putter alle vasdragsvæsenets nuværende
opgaver av enhver sort ind under det nye fossestyre,
vil han at denne institution kun skal bestyre
statens fosser og elektricitetsforsyningen, mens
vas-dragsdirektoriatet og vasdragskommissionen skal
opretholdes som nu.
Ved bedømmelsen av disse forslag maa man
erindre at fossestyret ikke skal ha nogen bestem,
mende myndighet for de for den fremtidige
utvikling avgjørende spørsmaal. Denne biir fremdeles
henlagt til den bevilgende myndighet efter
proposition av departementet. Dets virksomhetsomraade
biir derfor av væsentlig teknisk natur samtidig som
selvfølgelig det forretningsmæssige element bør være
repræsentert. Imidlertid er det kommissionens
for-utsætning at dette styre, som faar det
embedsmæs-sige ansvar saavel ved forberedelsen som ved
utøvelsen av de rent fagtekniske saker ikke behøver
at omfatte en eneste fagtekniker.
Flertallet uttaler sig herom saaledes:
»Da styrets medlemmer maa tages der, hvor
man kan finde dem, har kommissionen trodd ikke
at kunne foreslaa opstillet krav om nogen bestemt
utdannelse eller livsstilling for dem. Mangler
styrets medlemmer selv teknisk kyndighet, faar alt
fornødent i saa henseende paasees av de to tekniske
fagchefer, overingeniørerne.«
Denne uttalelse er karakteristisk og betegner det
hele system. Selv ikke for direktørstillingen skal
der fordres teknisk indsigt og kyndighet og for de
øvrige medlemmer biir det biposter, som skal
besættes paa den maate at man faar ta mændene
hvor man kan finde dem.
Den tekniske sakkyndighet skal være hos de
to overingeniører som ikke har stemme i
fossestyret.
Majoriteten har øiensynlig glemt den tekniske for
den forretningsmæssige side av denne sak. Den
har set sig blind paa at dette styre forretningsmæssig
maa staa paa høide, mens den tekniske side av
saken kan greies av underordnet og uansvarlig
personale.
Det er klart at den forretningsmæssige side ikke
maa undervurderes; men jeg tror sandt at si at det
biir værre naar den tekniske side av saken skytes
helt i bakgrunden, hvad her kan bli tilfældet.
Mig forekommer det som det rigtige at der i
spidsen for en teknisk etat staar en ansvarlig
fagtekniker som direktør; og de indsigter som
forøvrig trænges synes bedst at kunne samles i en
uavhængig kommission, sammensat av mænd der
har særlige indsigter paa de omraader som det her
er tale 0^1.
Saadanne institutioner har man allerede i den
nuværende vasdragskommission og likesaa i
elektricitetskommissionen, og det er vel ikke nogen
til-fældighet, at disse er organisert som raadgivende
instanser for myndigheterne, hvilket vel er det
eneste naturlige og rigtige.
Opdelingen i en elektroteknisk og en
vandbyg-ningsteknisk avdeling synes ogsaa at være tilfældig.
Man skulde tro at naar der kom fart i utviklingen
vilde helt andre faktorer være bestemmende for
organisationens inddeling.
Jeg har imidlertid hittil kun nævnt en gren av
vasdragsvæsenets gjøremaal. At majoritetens
prin
cip er uholdbart blit saa meget mere
iøinesprin-gende, naar det betænkes at den efterhvert putter
alle de andre avdelinger i vasdragsvæsenet som
mindre vigtige ind under fossestyret og under ledelse
av den samme overingeniør som faar med
vandfaldene at gjøre.
Det er indlysende at dette maa betegne et tiL
bakeskridt, likesom det uvilkaarlig for dem som
kjender forholdene, maa antages at majoriteten ikke har
brydd sig med at undersøke vasdragsvæsenets
nuværende store virkeomraade. Denne administration
er allerede delt i 6 avdelinger efter de forskjellige
gjøremaal som efterhvert er paalagt etaten.
Som bekjendt holder direktør Sinding paa
styrkelse av den nuværende administration, mens
fa-brikeier Petersens standpunkt nærmest maa
betragtes som en utvikling av det bestaaende, forsaavidt
som kun en avdeling blir at utskille som en egen
administration.
Selve dette princip synes at ha meget for sig og
bor visselig komme til utførelse, naar staten vil
begynde en mere effektiv fossepolitik.
Hr. Petersen har motivert denne utskilling bl. a.
saaledes:
»Staten som fosseeier bør, hvad dette angaar,
betragtes og behandles som anden privat fosseeier,
og de reguleringer, som agtes foretat av staten,
maa derfor behandles av Vasdragsdirektoriatet paa
samme maate som reguleringer, der foretages av
private.
Hermed vil selvfølgelig heller ingen skade ske,
ti Vasdragsdirektoriatet som offentlig institution vil
visseligen vareta statens interesse. Samtidig vil en
saadan ordning forhaabentlig bidra til, at staten og
den private saavidt mulig undergives ensartet
behandling.«
Det maa ansees som givet at staten ved
utbygning av sine vandfald maa komme i et slags
konkurranseforhold til private, saa meget mere som
kommissionen selv lægger vegt paa at statens
nyt-tiggjørelse av fossene skal ledes efter
forretningsmæssige principper.
Men efter majoritetens forslag skal den samme
institution som skal paase at statens fosser utnyttes
mest mulig, ogsaa øve den kontrollerende virksomhet
likeover private, og skal endog i henhold til lovene
ha adgang til at tilraade et privat vandfalds
utnyttelse hindret ved negtelse av koncession.
Jeg kan ikke tænke mig at denne fossestyrets
dobbeltstilling kan være tilraadelig og betryggende.
Alt tat i betragtning synes det at være den
naturlige og i enhver henseende betryggende ordning
at der, naal utviklingen kræver det og naar staten
finder tiden inde til at opta en effektiv fossepolitik,
oprettes et særskilt fossestyre for statens vandfald
og for elektricitetsforsyningen og at dette
organiseres som et nyt direktoriat, hvor ansvaret ikke
pulveriseres.
Styret maatte i fornøden utstrækning omfatte
sakkyndighet saavel i teknisk som i
forretningsmæssig henseende ved ansvarlige embedsmænd som
ofrer sig for sin gjerning.
Men hvad der i første række maa paasees ved
oprettelse av et saadant fossestyre, er at dette
saavidt mulig stilles frit, hvad kommissionen ogsaa
anfører, idet den uttaler at en række avgjørelser
maa kunde træffes paa en hurtigere maate end den
som nu følger av forretningsordningen inden et
departement.
Ved siden av fossestyret maa saa
vasdragsdirektoriatet bibeholdes for de gjøremaal som er av
like stor interesse for de offentlige som for de
private foretagender, nemlig
Koncessionssaker
Kontrol med private utbygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
