Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 12. 19 mars 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19 mars 1915
TEKNISK UKEBLAD
167
Fig. 6 a.
Fig. 7 a.
ning av magneten er enkel og meget
tiltalende. Systemet har store fordele
derved at det er let at indstille og meget
paalidelig, især hvor elektrisk tænding til
petroleumsmotoren anvendes, likesom man
ved at anvende tændplug jo undgaar
den komplicerte tændflens med fast og
bevægelig elektrode og mekanisk
bevægelse.
Anvendelsen av oscillerende magnet
gjør startningen let og bekvem, saa at
den kan foregaa ved ganske sagte
bevægelse av motoren. Den roterende
magnet maa som bekjendt først op i en
bestemt hastighet, hvilket besværliggjør
startningen, og der maa i de fleste
tilfælder hvor roterende magnet benyttes,
anvendes elementer eller akkumulatorer
til igangsætningen.
»Fønix« er forsynt med en solid og
godt virkende friktionsremskive (fig. 7a)
som tillater en elastisk igangsætning av
de maskiner motoren skal drive.
Motoren ,,Sterk“
fra Nabbetorp mekaniske Verksted har
tidligere været beskrevet her i bladet (se
ingeniør Tveits artikel om oljemotorer
paa den internationale utstilling i
Kjø-benhavn).
Paa utstillingen var motoren
repræsen-tert ved flere typer:
1 10-hestes parafinmotor Sterk.
1 21/2-hestes Model Alfa for bensin og
parafin.
1 4-hestes Model Beta for bensin og
parafin.
1 Sø hestes Model Gamma for bensin,
stationær.
1 2^2-hestes Model Gamma for bensin.
1 luftavkjølet cylinder for samme for
draisinmotor.
Herav var kun den første motor
utstillet til bedømmelse.
Model Alfa, Beta, Gamma, Delta er
for bensin; mens Sterk er en totakt
glødehodemotor.
Denne type, der som nævnt er
beskrevet ogsaa tidligere her i bladet, ser man
i snit paa fig. lb. Paa fig. 2b er vist et
snit gjennem cylinder og stempel og
fig. 4b viser et billede av hele motoren.
Motoren er konstruert for høitHryk og
arbeider uten vandindsprøitning med
forholdsvis kjølig (sortbrun) tændkule.
Paa de tidligere konstruktioner var der
anbragt en sugeventil paa siden av
cylinderen ; men ved de senere typer er denne
ventil forlatt, da den viste sig at være
uten nytte og medførte spild av
smøreolje. Derimot har firmaet som man ser
paa fig. 2b, nu indrettet en luftkanal
gjennem stemplet, hvor den i
veivkam-meret komprimerte spyleluft maa passere
for at komme op i cylinderen, og denne
anordning siges at virke meget heldig
til at holde stemplet avkjølet.
Reguleringen er en utsætterregulering
av en noget avvikende type, som det vil
sees av fig. 5b, hvor
reguleringsanordningen øverst er vist i rids, i midten i
grundrids og nederst i snit efter linjen A-B
paa den midtre tegning.
a er knasten paa pumpestangen, b
regulatororganet som er anbragt paa en
aksel c og som er forsynt med en til
knasten a svarende knast. Organet b
glider under sin bevægelse frem og
tilbake med en flate paa den brutte overflate
av en klods d, som er anbragt
forskyve-lig paa et svalehaleformet fremspring f
paa fundamentet g. I fremspringet f og
fundamentet g er anbragt en tap eller
bolt h, omkring hvilken en vegtstang
kan dreies. Vegtstangens ene arm k er
kort og virker som en eksentrik der naar
ind i en passende utskjæring i klodsen d.
Vegtstangens anden arm m er længer og
forsynt med et haandtak samt en fjær n,
der slæper paa en flate p paa
fundamentet og som tjener til at fastholde
vegt-stangen i den ønskede stilling. Fjæren
Fig. i b.
Fig. 2 b.
hs spænding kan reguleres ved hjælp av
skruen q.
Ønsker man at forandre motorens
gang, bevæger man haandtaket paa
vegt-stangsarmen m til den ene eller anden
side. Ved haandtakets bevægelse
forandrer brudflaten paa klodsen d’s overside
stilling, og organet b vil derfor paavirke
knasten a paa en anden maate end før,
hvorved pumpen vil arbeide kraftigere
eller svakere end før.
Firmaet garanterer ved denne regulering
at omdreiningsvariationen ikke skal
overstige 5 °/0 fra fuld belastning til
tomgang.
Av andre detaljer ved motoren som
det kan være værd at lægge merke til,
maa nævnes vendekoblingen som man
ser paa fig. 7 b (snit og oprids).
I figurerne er a motorakslen og b den
av denne omdreiede aksel. Paa
motorakslen a er der ved hjælp av en bolt v
fastgjort en med nav forsynt skive c,
hvis opgave det er at bære og fastholde
friktionsringene d, e og f. Paa akslen b
er der anbragt en løs kapsel g, og paa
akslen a en anden løs kapsel li, hvilken
sidste er i fast forbindelse med et konisk
tandhjul p. Kapslen h kan dog
undværes, i hvilket tilfælde tandhjulet p er
fastgjort paa akslen a. I dette tilfælde
er der ogsaa kun en enkelt
friktionsring d. Paa akslen a er der endvidere
anbragt en i en utrykker forskyvbar muffem,
i hvilken der ved hjælp av skruer er
fastgjort to føringsskinner n og o.
Føringsskinnerne bærer de dreibare støtter k
og l, eller hvis kapslen h utelates kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
