Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 12. 19 mars 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19 mars 1915
TEKNISK UKEBLAD
171
bedrifter og institutioner som er meddelt
bevilling til utlevering av denatureret
brændevin, adgang til saafremt de maatte
ønske det at faa brændevinet denatureret
med en tilsætning av 1/2 vegtsprocent
raapetroleumsdestillat indtil 300°.
Brochuren indledes med et kapitel om
denaturering av spiritus i sin almindelighet.
Det havde været ønskeligt om forfatteren
her havde medtat mere om de hittil
brugte denatureringsmidler og de dermed
gjorte erfaringer; særlig vilde en nærmere
omtale av de forsøk, forfatteren har gjort
med spiritus tilsat benzol (s. 4)
været av stor interesse
*
Vi haaber at dette vigtige spørsmaal
hermed er kommet sin løsning nærmere;
dette vil imidlertid først kunde avgjøres
gjennem nogen tids bruk.
Ljungströms Turbinmaskineri.
Driftsmaskineriet bestaar av to
turbogeneratorer som driver to trefasemotorer;
disse driver igjen ved
tandhjulsutveks-ling med skraa tænder propelakslen.
Turbogeneratorerne er hver paa 400
kW og har et omdreiningstal paa 7200
pr. min.; de utvikler trefaset vekselstrøm
paa 500 volt. Elektromotorerne gjør ca.
900 omdreininger pr. min. og
propelakslen ca. 90.
Hver turbogenerator bestaar av turbin
og to elektriske generatorer og er
opstillet paa toppen av en vanlig
overflate-kondensator. Luftpumpen er en
straale-pumpe og kondensatpumpen en
centrifugalpumpe. Vacuumet kan drives ned i
97 pct. ved fuld fart. Pumperne er
indrettet saaledes at de kan anvendes saavel
for en som for begge generatorer,
hvorved fare for fuldstændig maskinhavari
mindskes betydelig.
Manøvreringen foregaar elektrisk.
Hastighetsreguleringen foregaar ved
fra-og tilkobling av motstande i motorernes
strømkreds og reverseringen ved
ombytning av polernes faser. Hele
manøvreringen sker ved et rat. Naar
generatorerne av en eller anden grund blir
avlastet, avstænger en automatisk regulator
damptilløpet tilsvarende.
Dampkjelene er to vanlige
cylinder-kjeler 3,3 X 3,27 m. med total heteflate
(eksklusive overheter) av ca. 197,8 m2 og
5,29 m2 ristflate. Kjeldampens tryk er
15,46 kg/cm2 og temperatur 3500 C.
Kjelene har Schmidt’s overhetere med
heteflate ca. 71,8 m2 og Hovdens forceret
træk. Fødevandet forvarmes. Kjelene
leverer mættet damp til styremaskin,
maskineri for elektrisk belysning, ballast
og fødepumpen, askeejektor og
dæksmaskineri.
Dampturbindrift med elektrisk overføring
til propelakslen.
At anvende dampturbiner til drift av
almindelige passager- og fragtdampere har
som bekjendt støt paa meget store
vanskeligheter da turbinens omdreiningstal
er altfor stort til at propellen kan gi
en nogenlunde rimelig virkningsgrad.
Man har derfor maattet gaa til at
indføre en transmission mellem turbinen og
propelakslen, saa at turbinen kan faa
det omløpstal, som er fordelagtigst for
den og propellen samtidig kan gaa med
sit fordelagtigste omløpstal. Som
transmission har man anvendt
tandhjulsut-veksling, hydraulisk utveksling (Føttinger
transformator) eller elektrisk overføring.
Den sidste har hittil ikke hat nogen
større betydning; saavidt vites er der
kun utført en kuldamper for den
amerikanske marine med saadan overføring.
Det maa derfor vække den største
op-merksomhet at svenskerne nu har færdig
sin første baat med saadan overføring.
Prøveturen med denne omtales i en
artikel i Göteborgs Handels- og
Sjöfarts-tidning for 22de dec. ifjor, hvorfra vi
skal gjengi endel data.
Sveabolaget i Stockholm har bestilt hos
Lindholmens Verksted to helt like baater
av følgende hoveddimensioner: længde
mellem perpendikulærerne 68,57 m., bredde
10,97 m., dybde 4,72 m., dyptgaaende
ved fuld last 4,5 m., deplacement 2225
ton. Fart ca. 11 knob uten forcering.
Maskineriet skulde utvikle ca. 900 HK.
Den ene baat »Mimer« som avlevertes
i oktober 1913, hadde almindelige kjeler
og tretrinsekspansionsmaskin, mens den
anden »Mjølner« som nu har gaat
prøvetur, har turboelektrisk maskineri efter
tegninger av ingeniør Ljungström.
For at undgaa brud paa propelaksel
eller tænderne i tandhjulsutvekslingen
under navigering i is er der indskudt en
friktionskobling mellem motorerne.
Ved foretagen maaling viste de to
søsterskibe »Mimer« 925 brutto- og 583
nettoton og »Mjølner« 926 brutto- og
534 nettoton. »Mjølner« har saaledes
ca. 50 ton mindre avgiftspligt foruten
at maskineriet er lettere, saa at dens
dødvegtstonnage økes ca. 50 ton.
Ved prøveturen som varte i 7 timer,
viste baaten sig at ha en lun og jevn
gang. Maskineriet utviklet 975 indikerte
HK og farten var 11.8 knob.
Kulfor-bruket var under den 3 timer lange
kul prøve ca. 0,4 kg. pr. HK pr. time
eller omtrent 35 pct. mindre end paa
»Mimer«.
Hvis det viser sig at denne
turbin-elektriske overføring med
tandhjulsut-veksling holder hvad den efter prøveturen
synes at love, har svenskerne atter sat
sig et merke i utviklingen av verdens
maskinindustri.
Turbinerne er tilvirket av Svenska
Turbinfabriksaktiebolaget Ljungström i
Finspong og motorerne av Allmänna
Svenska Elektriska A/B. i Vesterås. Av
det hele maskineri er kun
tandhjulsutvekslingen som er bearbeidet ved
Finspong, tilvirket i utlandet.
For en varmetekniker er det
selvfølgelig først og fremst dampturbinen som er
av interesse ved et aggregat som det
ovenfor omtalte, . og dette er i særlig
grad tilfældet her. Det har nemlig
lykkes Ljungström at løse en hel række
overordentlig interessante problemer som
har beskjæftiget dampturbinkonstruktø-
rerne helt fra de første dampturbiner
blev sat i gang.
Vi skal i en senere artikel komme
nærmere ind paa STAL-turbinen, dens
konstruktion og arbeidsmaate.
Lov om Pensionering av
offentlige Tjenestemænd m. fl. og
deres Efterlatte.
I forbindelse med vore meddelelser i
Teknisk Ukeblad nr. 4 og 7 for iaar
angaaende ovennævnte sak kan tilføies
at hovedstyret for Den norske
ingeniørforening under 5te mårs har oversendt
Einans- og Tolddepartementet
nedenstaa-ende skrivelse av 27de februar d. a. fra
N. I. F. Trondhjems avdeling bilagt med
en komiteuttalelse av 18de januar d. a.
som ogsaa gjengives her.
*
N. I. F. Trondhjems avdeling
uttaler i skrivelse av 27de februar 1915 følgende:
N. I. F.s bovedstyre,
Kristiania.
Under henvisning til det ærede hovedstyres
skrivelse av 28de juli f. a. angaaende forslag til
pensionsordning for statens tjenestemænd, tillater man
sig at meddele at en av avdelingen nedsat komite
under 18de f. m. avgav sin uttalelse som vedlægges.
Denne uttalelse blev behandlet paa avdelingens
møte den 23de ds. og der besluttet oversendt
hovedstyret.
Ærbødigst
W. Darre- Jenssen,
f. t. formand.
*
Den foran omhandlede komiteuttalelse av 18de
januar 1915 er saalydende;
Uttalelse angaaende direktør Schjølls forslag til
pensionsordning for statens tjenestemænd og deres
efterlatte, avgit av den av bestyrelsen for „Den norske
Ingeniørforening Trondhjems Avdeling" opnævnte
komite.
For de av direktør Schjøll avgivne alternative
forslag til pensionsordning for statens tjenestemænd
og deres efterlatte ligger princippet om
selvpensionering til grund, saaledes at tjenestemanden
forut-sættes helt eller delvis selv at indbetale i
pensionskassen en til den regulerte pension svarende
præmie. Den nuværende enke- og pensionskasse med
hele sit administrationsapparat forutsættes litt efter
litt at avvikles og at gaa ind i den nye og større
pensionskasse.
Det er klart at administrationen for denne nye
og større kasse vil bli større end administrationen
for den gamle. Man vil i denne forbindelse blot
peke paa, at ifølge direktør Schjølls opgave andrar
alle statspensioner for det hele land allerede nu til
over 2.5 millioner kroner aarlig, hvorav enke- og
pensionskassen for tiden kun utbetaler ca. kr. 257000,
eller omtrent en tiendepart.
Skal imidlertid pensionskassen for fremtiden
overta forvaltningen av den til en almindelig
pen-sions- og enkekasse svarende kapital, der vil bli
den mangedobbelte av den forannævnte, maa
selvsagt administrationsutgifterne stige betragtelig og
maa sikkerlig regnes i adskillige hundredetusener
aarlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0183.html
