Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 12. 19 mars 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 12 1915
Disse betydelige -administrationsutgifter anser
nærværende komite i alt væsentlig overflødige, idet
de vil kunne spares derved at man sløifer enhver
pensionskasse, og at Stortinget bevilger de aarlige
automatiske og regulativmæssige pensioner paa
samme maate som andre statslønninger,
Pensions-regulativet vil da paa samme maate som
lønsregula-tivet bli at opfatte som en fast bestemt
arbeidskontrakt mellem staten og tjenestemanden.
Ordningen med posteringen og utbetalingen av
pensionerne kan tænkes gjennemført paa forskjellig
vis, men vil antagelig hensigtsmæssigst ske saaledes
at hver enkelt offentlig institution hvert aar opfører
i sit budgetforslag de fast regulerte pensioner for
avgaaede tjenestemænd, saavel som for enker og
barn og samtidig med lønnen for de tjenestemænd
som er i funktion inden vedkommende
administration, hvorefter Stortinget gir sin bevilgning paa vanlig
maate.
En oplægning av kapital til dækning av
pensionsforpligtelserne biir paa denne maate
unødvendig, likesom alle forsikringstekniske beregninger
bortfalder. Da administrationsutgifternes størrelse netop
er i høieste grad avhængig herav, synes det klart
at den foran angivne fremgangsmaate maa bli den
billigst mulige for landet og skatteyderne og bidra
til forenkling av embedsverket. Denne ordning er
ogsaa saavidt vites gjældende i Sachsen, Prøissen,
Baden, Bayern og Sverige.
Mot dette system vil der maaske indvendes, at
man ikke bør bryte princippet om at tjenestemanden
selv skal yde noget til sig og sines pensionering.
Dertil maa bemerkes at dette princip som det nu
praktiseres er helt illusorisk, idet vedkommende
tjenestemand ikke faar utbetalt sin bruttoløn, men
efter fradrag av pensionsindskuddet kun sin nettoløn.
Den av nærværende komite her foreslaaede
ordning vil i virkeligheten heller ikke være noget andet end
at der skal utbetales nettoløn ; og forskjellen mellem
den nu brukelige og den her foreslaaede biir kun
den, at mens alle tjenestemænd av samme
lønningsklasse nu har samme bruttoløn, vil de i tilfælde
komme til at faa samme nettoløn. Forandringen
vil saaledes bedst kjendetegnes derved at man gaar
over fra bruttolønsprincip til nettolønsprincippet.
Komiteen mener at dette sidste er det rigtigere
princip. Man vil herved bl. a. ogsaa opnaa at
gifte og ugifte med hensyn til nettoløn biir stillet
likt, hvad nu ikke er tilfældet.
Alles løn vil nemlig bli at avpasse med
arbeidskontraktens tilsagn om familjepension for øie, saa
at de gifte ikke faar mindre kontanter utbetalt av
staten end de ugifte, saaledes som tilfældet er for
tiden, da der gjøres fradrag for enkepension.
De ved en ordning som foran antydet indvundne
store administrationsutgifter maatte enten kunne
kömme de pensionsberettigede tilgode eller ogsaa
bidra til at mindske statens utgifter.
Hvad den nuværende enke- og pensionskasse
angaar, skulde komiteen anse det heldigst om
nævnte kasse saa snart som mulig helt nedlægges,
saaledes at staten overtar dens forpligtelser mot
overdragelse av dens kapital. Herom samt om
betingelserne for kapitaloverdragelsen maatte der
formentlig træffes overenskomst med indskyterne og
de pensionsberettigede. Paa denne maate vilde man
ogsaa her antagelig spare betydelige
administrationsutgifter der helt eller delvis kunde komme de for.
sikrede tilgode. Jfr. direktør Schjølls anførsel om
avsætning av en kapital paa kr. 900000 til
administrationsutgifter ved kassens avvikling.
Nærværende komite foreslaar i henhold til hvad
foran er utviklet, at det henstilles til
administrationen at forelægge for statsmyndigheterne en fuldstændig
utredning av de her antydede pensionsprincippers
gjennemførelse, forinden der fattes beslutning om
de offentlige tjenestemænds pensionsforhold.
Skulde derefter staten mot formodning bestemme
sig for en almindelig pensionskasse med den
kost-bare oplægning av fonds og tilhørende
administration, maa nærværende komite subsidiært slutte sig
til det av direktør Schjøll som alternativ II antydede
forslag, hvorefter ethvert medlem av pensionskassen
betaler en præmie av 6 % av sin indtægt, likesom
man forutsætter at pensionsregulativet og
lønsregulativerne maa avpasses slik at tjenestemændene
efter det regulerte fradrag til pensionsindskud i
hvertfald ikke faar mindre at leve av end der for
vedkommende stilling svarer til tidens krav, og i
intet tilfælde mindre end de for tiden har.
Trondhjem 18de januar 1914.
Fred. Barth.
Alf Gjessing. Heje.
Fra Nitroglycerinens
Barnealder.
Det hænder fremdeles trods al
for-sigtighet at nitroglycerinholdige
sprængstoffer paa en uforklarlig maate
fremkalder ulykker ved upaaregnet eksplosion.
Den sidste store sprængningsulykke her
i landet ved Sydvaranger gruber har i
saa henseende paany henledet
opmerk-somheten paa disse sprængstoffes
lunefulde natur. Ofte kan der utvises
likefrem skjødesløshet under minering uten
farlige følger; til andre tider sker
ulykken ved selvantændelse eller paa grund
av tilsyneladende rent bagatelmæssige
aarsaker.
I nitroglycerinens første tid indtraf
der naturligvis mange stygge uheld;
men ofte var det dengang som om et
naadig forsyn holdt sin beskyttende
haand over de uerfarne menneskers
forsøk med det nye sprængstof. En kjendt
historie fra et av vore veianlæg gaar ut
paa at endel arbeidere som hadde
nitroglycerin i et spand (det var før
dynamittens tidsalder), anbragte dette til
op-tining ved et flammende baal, rundt
hvilket de hadde tat plads for at holde
hvil. Pludselig ser en arbeider at der
er gaat ild i nitroglycerinen, hvorefter
han uten videre gaar hen og blæser
flammen ut uten at der indtraf nogen
eksplosion.
Saa heldig var man ikke i en
dynamitfabrik paa vestlandet, hvor der indtraf
en voldsom eksplosion med tap av flere
menneskeliv. Her var endel nitroglycerin
hensat i et kar. Nitroglycerinen hadde
faat en isskorpe paa overflaten, og
vedkommende funktionær vilde nu støte hul
paa isen. Dette gjorde han med en
glasstav med det sørgelige resultat at
hele massen eksploderte; flere mennesker
satte livet til og hele fabrikken blev
ødelagt.
Et interessant bidrag til forstaaelsen
av den frygtløshet hvormed dette farlige
sprængstof behandledes i dets første tid,
vil man finde i den . kjendte svenske
jernbaneingeniør, major Cl. Adelskölds
erindringer. Han fortæller følgende:
I begyndelsen av 1864 læstes i aviserne
om en av Immanuel Nobel, far til
legatstifteren Alfred Nobel, gjort
opfindelse, nemlig at anvende nitroglycerin
til fjeldsprængning. Adelskold som
dengang bygget jernbaner i det sydlige
Sverige, skrev straks til Nobel og bad om
nærmere oplysninger om det nye
sprængstofs anvendelse, hvorhos han ønsket en
prøve av stoffet for at kunne anstille
sprængningsforsøk.
Nobel uttalte sin glæde over at hans
opfindelse paa denne maate kunde bli
prøvet, ti han hadde forgjæves anholdt
derom hos den svenske stats
jernbaneautoriteter, hos flere grubeeiere og andre.
Han sendte en av sine sønner til
Adel-sköld med tolv flasker nitroglycerin.
Prøverne fandt sted i Köping, ikke langt
fra Stockholm og varte i seks dage.
Adelskold bemerker her at han stadig
maa undres over at ikke baade han og
den unge Nobel »mindst femti ganger
om dagen« blev sprængt i luften. Her
om nogensinde passet det gamle
ordsprog: »Vor Herre er daarernes
formynder.«
Ti flasker blev bragt til prøverne i
Köping. Alt gik godt med undtagelse
av at en smed som med en siægge slog
paa en ambolt hvorpaa var hældt nogen
draaper nitroglycerin, fik armen av led,
idet siæggen slyngedes ut gjennem
smiens tak.
De resterende to flasker tok Adelskold
med til Skaane for at vise sine ingeniører
det nye sprængstof. Reisen maatte
delvis foregaa tilvogns paa daarlig landevei.
Nitroglycerinen fik sin plads ovenpaa
reisevognens tak, og dermed drog man
ivei. Efter en nats reise viste det sig
at den ene av nitroglycerinflaskerne var
knust og indholdet rendt ned paa
vognens sider og paa hjulene. Den anden
flaske var hel og blev av kusken
likeledes uten at beskadiges, den var
indpakket i en kasse, kastet ned fra
vogn-taket paa den faste mark.
Nogen dage efter fremkomsten til
Christiansstad skulde eksperimenterne
begynde; men nitroglycerinen var ikke
at finde. Adelskölds gaardsgut hadde
nemlig tat flasken og benyttet endel
av indholdet til lærsmørelse for sæletøi
og støvler. Resten stod hensat i en krok
av vedskjulet.
Prøve skulde nu anstilles med
sprængning av en jordfast sten. Der blev
paa sædvanlig maate boret et hul i stenen.
Nitroglycerinen heldtes i hullet. Lunte
indsattes og ladning foretoges; men ikke
med løs sand, saaledes som det senere
blev brukt, men paa samme maate som
ved den gammeldagse krudtladning ved
paafyldning av knust teglsten som
pressedes sammen med en jernladestok.
Merkelig nok skedde ingen ulykke
under ladningen; men da saa skuddet
ikke gik av og opboring av
teglstensstoppen blev foretat for at lade paany, var
nitroglycerinens taalmodighet slut. Den
eksploderte med det resultat at stenen
sprængtes i mange stykker, heldigvis
uten at træffe nogen av de
omkring-staaende.
Adelskold blev efter denne erfaring
meget forsigtigere og anvehdte senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
