Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 15. 9 april 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 april 1915
TEKNISK UKEBLAD
211
betontversn.it, hvor jerntversnittet er
regnet n gange, er lagt til grund for
beregningen. Disse spændinger maa derfor
staa i samme forhold til de virkelig
optrædende (beregnet efter formel 12) som
spændingerne i bjelken uten armering.
Vi multiplicerer ovenstaaende
spændinger med de i ligning (8) fundne
koefficienter og faar:
l) oy= 1000; Gb = 40
Go = 31,4 ■ 1,39 =43,6
Gu = = 26,4 • 0,54 = 14,3
2) ^=1000; = 30
g0 = 20,7 • 1,39 = 28,8
Gu = 18,5 • 0,54 = 10,0
3) gj = 1000; Gb = 20
= 10,9 • 1,39 = 15,2
= 10,3 • 0,54 - 5,57.
Disse værdier stemmer godt overens
med de under III beregnede.
Resultatet av denne undersøkelse er
altsaa at strækspændingen i betonen kan
beregnes paa sedvanlig maate efter de i
haandbøkerne anførte formler, naar de
fundne værdier multipliceres med
koefficienten 0,54.
Avsættes Gb som abscisser og de
tilsvarende Gu "som ordinater, saa vil for-
holdet — fremstilles av en ret linje m n.
Ob
Betegner Gs den tilladelige
strækspænding i betonen saa faar vi ligningen:
(15,7 — 5,85) : 20 = (as — 5,85) : (ob — 20)
hvorav
ob = 2,03 + 4). (16).
Som prøve sætter vi Gs =10,8 og faar
Gb = 2,03 (10,8 4- 4) = 30.
Ved hjælp av ligning (16) kan vi
bestemme hvor stor den tilladelige
spænding Gb ved enkel armering kan være,
naar betonens strækspænding ikke skal
overskride den tilladelige grænse gs.
Betonens strækfasthet kan i middel regnes
10 kg/cm2. Med en sikkerhet = 1,5,
som her maa ansees for tilstrækkelig,
biir da as — ~ = 6,67 og vi faar av
1,5
ligning (16)
ab = 2,03 (6,67 4) = 21,7 kg/cm2.
Ligning (16) gjælder kun for tversnit
som er beregnet ved hjælp av
tabelværdierne for Gj = 1000 kg/cm2.
Undergrunden i Kristiania.
Hr. redaktør.
Sommeren 1912 paabegyndte
Holmen-kolbanen sin tunnel i Slotsparken i
retning av Majorstuen. Utover høsten samme
aar støtte man paa vandaarer, som kom
frem i det opsprukne fjeld inde i
tunnelen under dybrenden nær Parkveien.
Nogen tid derefter begyndte saa en serie
huse i dette strøk at faa sprækker og
revner paa grund av sætninger i husenes
fundamenter.
De skadelidende huseiere mente at
Holmenkolbanens tunnelarbeide hadde
bevirket skaden, mens denne banes
vedkommende paastod at tunnelen intet
hadde med det indtrufne at bestille.
Selvfølgelig blev der proces om saken med
mobilisation av »sakkyndige« paa begge
sider. Som bekjendt er der senere
op-staat en hel litteratur om
aarsaksfor-holdet. »De lærde« har hver i sin parts
interesse levert omfattende indlæg, ja,
professor dr. K. O. Bj ørlykke har endog
i anledningen skrevet en hel bok om
undergrunden m. v. i Kristiania.
Professoren er overbevist om at Holmenkolbanen
er helt uskyldig. Derimot mener han at
husenes beskadigelse skriver sig fra en
sterk regnperiode, som indtraf i august
1912.
*
Ogsaa til »T. U.« har denne strid
forplantet sig med hyppige indlæg fra begge
sider. Nu senest i nr. 14, 1915, er det
den nævnte professor som har ordet.
Han sier at det ganske vist er rigtig at
uttapningen i tunnelen har forholdsvis
litet at gjøre med grundvandet i de
til-gjængelige lerlag over og tilføier saa:
»Undergrundsbanens tunnel drænerer
simpelthen ikke«, samt videre: »Men hvis den
virker drænerende, saa maatte man kunne
paavise en grænse for denne drænering,
det er klart som dagen. Mangler dette
bevis, vindes ingen proces verden over«.
Da saadanne uttalelser let kan gi
anledning til misforstaaelser og feiltagelser
bør de, særlig da de er fremkomne i et
teknisk fagorgan, ikke staa uimotsagt.
De strider nemlig fuldstændig mot al
bygningsteknisk erfaring paa
drænerin-gens omraade.
Hr. professoren synes at være av den
opfatning at den slags »lersuppe« (en
betegnelse professoren i selvsamme
Uke-bladsartikel er enig i kan benyttes for
materialet i dyprenden over tunnelen),
som der her er tale om, ikke lar sig
dræ-nere; men enhver praktisk erfaren
bygningstekniker vet, at dette ikke forholder
sig saaledes. Det er jo netop drænering
man først og fremst griper til, naar det
ved planeringsarbeider o. lign, gjælder at
bekjæmpe saadant lerterrængs skadelige
virkning. Skulde ikke »lersuppen« kunne
dræneres, hvorledes vilde det da som
regel være mulig at skaffe stabile vei-,
jernbane eller andre lignende anlæg
gjennem lerterrænget?
Er det derfor sikkert nok at
»lersuppen« lar sig drænere, saa er det ogsaa
klart at saa vil ske naar den anbringes
ovenpaa opsprukket fjeld som kan slippe
vand gjennem sig og der ikke i dette
fjeld allerede staar fuldt av vand
(grundvand) som hindrer avløpet.
Tænker man sig nu det opsprukne fjeld
i dyprenden i Slotsparken bedækket av
»lersuppen«, saa vil der ikke finde nogen
drænering sted saa længe grundvandet
holder sig i fjeldet; men sprænger man
eksempelvis en tunnel gjennem fjeldet,
hvorved det stagnerende vand kan slippe
bort og der saaledes biir direkte
forbindelse fra »lersuppen« gjennem det
opsprukne fjeld til tunnelen, saa vil
drænering utvilsomt finde sted.
Skulde derfor forholdet ved
undergrundstunnelen være det, at tunnelen
gjennem et opsprukket fjeldparti der
mu-liggj0r vandgjennemløp, er kommen i
forbindelse med opbløtte lermasser i
dybrenderne, saa kan man naar vandavløpet
ikke hindres, være overbevist om at en
drænering av disse masser vil finde sted
med en dertil svarende sænkning av
grundvandstanden.
*
Med hensyn til den omhandlede
»lersuppe« maa det bemerkes, at der paa
talrike steder i Kristiania under
fundamente-ringsarbeider har været anledning til at
studere dette stof. Nogen egentlig »suppe«
kan det vel som regel ikke siges at være;
men som en ikke særlig tyk »velling«
fortoner det sig dog. Den som har seet
endel prøver paa denne masse, kan heller
ikke være i tvil om at den ogsaa kan
dræneres.
Et særlig typisk tilfælde hadde man
ute i Elisenberggatens vestre del omkring
Erling Skjalgsønsgate. Her var det
meget bløt lere i bunden og ved enkelte
fundamenter blev det nødvendig at føre
sjakter ned til større dybde. De
lermasser som maatte fjernes blev
optransportert bøttevis og slaat utover
terræn-gets overflate. Lervellingen randt utover
ganske som en halvflytende masse og
maatte gi enhver i bygningsvæsen
kyndig mand indtryk av at det ved
drænering vilde være mulig at fjerne en stor
del av det i leren opsamlede vand.
*
Hr. professoren nævner ogsaa noget
om at det maatte kunne paavises at
grundvandstanden ved drænering
undergik forandring. Utvilsomt vilde ogsaa
dette kunne ske om iagttagelserne strakte
sig gjennem et tilstrækkelig langt
tidsrum og med en saadan undersøkelse for
øie.
Der er forøvrig ogsaa her i Kristiania
praktiske eksempler som vistnok vil kunne
gi en god veiledning til bedømmelse av
dræneringens indflydelse paa
grundvandstanden. Blandt andre burde forholdene
ved Johanneskirken kunne være av
interesse.
Denne kirke byggedes i 1878 med
fundamentering paa pælerost. Efter ca. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0223.html
