Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 15. 9 april 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
TEKNISK UKEBLAD
N-. 15 1915
aars forløp begyndte fundamenterne at
svigte og maatte ombygges. Aarsaken
viste sig efter det foreliggende at være
den at grundvandet var sunket og
pælerosten raadnet i ca. 40 cm. længde.
I de omliggende gater var der anbragt
forskjellige ledninger og det er vel
derfor noksaa rimelig at en drænering hadde
fundet sted og sænket grundvandstanden
under kirken. I det hele tat vilde
sikkerlig hr. professor dr. B j ø r 1 y k k e med
fordel kunne søke oplysninger hos byens
bygningsvæsen saavel angaaende
»lersuppen «s natur som dræneringens
indflydelse paa samme, særlig angaaende
grundvandet under Johanneskirken, før, under
og efter kirkens reparation i 1903. Kunde
saa hans bok derefter suppleres med en
praktisk teknisk utredning av de
foreliggende spørsmaal, vilde vistnok saavel
»parterne« som dommerne være bedre
orientert end efter den nu tilveiebragte
»lærdom«.
Ingeniør.
Præcisionsn i vellement.
Mens de ved nivellement anvendte
kikkertinstrumenter har naadd en høi
grad av Culdkommenhet(følsomme libeller,
omlægbarhet, kippskrueindr. og udmerket
optik) kan man ikke si det samme om
niveller-.s/æjz^emes konstruktion og
opstilling. Og dog er dette likesaa vigtig
hvor det gjælder præcisionsnivellement
av høiere orden for tekniske og
videnskabelige formaal.
Den sidste faglitteratur indeholder
imidlertid oplysninger om forbedringer i denne
retning. Da spørsmaalet muligens
interesserer endel av »Teknisk Ukeblad«s
læsere, skal jeg i al korthet faa lov til
at referere følgende:
De hittil almindelige nivellerstænger
er av træ (som regel gran), som
under-gaar forandring saavel paa grund av
temperatur som paa grund av
fugtig-hetens indflydelse. Da træ er litet
homogent, er det noget problematisk om
man opnaar at eliminere dette forhold
ved temperaturkorrektion selv ved hyppig
kontrollering av stangens længde.
Professor dr. A. Schell ved den
tekniske høiskole i Wien har allerede i 1903
bragt i anvendelse en nivellerstang, hvor
delingen var anbragt paa invar metal
(nikkelstaal), som er meget homogent
og som bekjendt har en meget liten
ut-videlseskoefficient (0,0008 mm.) og derfor
nu anvendes ved
præcisionslængdemaalin-ger. Invar har ogsaa den fordel at man
i dette let kan anbringe en skarp
strek-inddeling.
Overmarkscheider Alois Musil i
Brüx har utviklet nivellerstangspørsmaalet
videre. Hans metode gaar i korthet ut
paa:
1. Der anvendes reversionsstang.
Inddelingerne anbringes paa invar baand,
30 X 2 mm- tversnit. Disse invar baand
er fæstet til stangens fotplate (lem.
staal-beslag). Forøvrig er forbindelsen saaledes
at metalbaand og stangens træverk
tilstedes uavhængig indbyrdes forskyvning.
Invarbaandets temperatur avlæsés og
bringes i regning.
2. For at ha stangen absolut i ro
holdes den (staaende paa en fotplate) i
vertikal stilling av et dertil særskilt
konstruert stativ, fra hvis top en forstilbar
arm fæstes i hylser paa en av stangens
smalsider i ca. 1,5 m. høide over marken.
Ved hjælp av skruer for denne arm
bringes stangens libeller til at spille ind.
Stativet er saaledes konstruert at det
ikke paa noget punkt skjuler stangens
inddeling. Opstillingen tar ca. 3 minutter.
3. Ved at stangen vendes om paa
fot-platen eller en bolt vil der sikkerligen
opstaa feilkilder. Ved anvendelse av
reversionsstang og støttestativ skal efter
Musil stangen ikke vendes, men biir
naar den først er opstillet i et punkt,
staaende urokkelig stille indtil samtlige
avlæsninger til dette punkt er foretat.
Man maa medgi at dette er et aldeles
uangripelig princip, hvor det gjælder at
opnaa den størst mulige grad av
nøi-agtighet.
Efter disse metoder er der opnaadd
resultater hvor differansen ved
dobbelt-nivellement beløp sig til 0,18 — 0,52 mm.
pr. km., hvilket svarer til en mildere
feil av 0,13—0,37 mm. før utligningen.
Det av Musil anvendte støttestativ for
stangen synes mindre tiltalende. Vel
maa arbeidet med præcisionsnivellement
indstilles i vind; men Musils stativ som
kun støtter stangen paa en av dennes
smalsider, synes at være vel svakt.
Princippet derimot er rigtig og det er en let
sak at konstruere et støttestativ som er
tilfredsstillende. wakM
Mindre Meddelelser.
Aarlifos Kraftanlæg sat igang. Fra
Porsgrund meddeles at Aarlifos kraftanlæg som eies
av Skiensfjordens kommunale kraftselskap blev sat
igang den 28de mårs, idet tilkoblingen da fandt sted
til selskapets fordelingsnet. Dette har siden hesten
1913 været i drift med leiet kraft fra kammerherre
Levenskiolds anlæg. Selskapet disponerer nu 13000
HK nede ved fjorden; herav er ca. 8000 HK optat.
Selskapets anlæg bestaar av Aarlifos kraftanlæg ved
Tinnelven, ca. 7 mil dobbelt fjernledning fra
kraftanlægget til Skiensfjorden, en sammesteds anlagt
stor sekundærstation og et i de tre interesserte
kommuner Gjerpen, Porsgrund og Solum vidt forgrenet
fordelingsnet med ca. 30 større og mindre
transformatorstationer. De samlede anlæg er storstilet
og er utført efter de nyeste og bedste principper.
De ventes at bli av stor betydning for distriktets
utvikling.
Igangsætningen av anlæggene foregik iflg. T. T.
uten uheld og overvares av flere interesserte,
der-iblangt ordførerne i Gjerpen og Porsgrund. Der
blev avsendt lykønskningstelegram til statsminister
Knudsen som er selskapets formand. Selskapets
driftsbestyrer er ingeniør T r a a h o 11.
Foreningsefterretninger.
N. A. F.
Møte torsdag 18de mårs.
Der referertes en del indkomne skrivelser. Man
diskutterte et par av styrets sekretær fremsatte
forslag om anbringelse av arkitektens navn paa
bygningers hovedfront, samt om at arkitekter kun
anvender initialerne N A. L. efter sit navn
istedet-for de lokale foreningers initialer. K. Wl.
P. F.
Møte tirsdag 2 yde mårs.
Direktionens medlem, ingeniør Axel K r e f t i n g,
ledet møtet. Han meddelte at man i anledning av
aftenens tema hadde indbudt adskillige herrer fra
offentlige institutioner og foreninger som staar
saken nær samt interesserte paa fiskeeksportens
om-raade.
Efter at ha ønsket de indbudne velkommen
meddelte dirigenten at Arbeidsdepartementet i skrivelse
av den 18de mars hadde anmodet om foreningens
uttalelse om en „Foreløbig indstilling med utkast til
ny vasdragslov", som nylig var avgit av den ved
kgl. resolution av 30te december 1909 nedsatte
kommission til revision av vasdragslovgivningen.
Direktionen har oversendt saken til
vasdragsgrup-pen til behandling.
Ordet blev derpaa git til bestyreren av statens
fiskeriforsøksstation i Bergen, kemiker Henrik B u 11
til aftenens foredrag:
Blokfrysning av fisk.
Foredragsholderen omhandlet først de tidligere
metoder for frysning av fisk og beskrev derpaa
mere indgaaende den av ham opfundne metode.
Foredraget illustrertes ved lysbilleder, fremvisende
de forskjellige metoder, og blokfrysningsmetoden
demonstrertes ved et par kolly frossen fisk.
Til aftens servertes avkogt blokfrossen torsk
som vandt almindelig anerkjendelse.
Efter aftens diskuttertes spørsmaalet om
ferskfisktransporten til utlandet m. v.
Diskussionen aapnedes med et indlæg av den
fungerende fiskeridirektør, cand. jur. Gisle
Johnson, om vore fiskerier og fiskeeksportruter,
hvorefter trafikdirektør G. Furuholmen i et
interessant foredrag omhandlet jernbanernes
foranstaltninger til fremme av ferskfiskeksporten til utlandet.
Dirigenten, ingeniør K r e f t i n g, takket saavel
aftenens foredragsholder som fiskeridirektøren og
trafikdirektøren for de interessante indlæg.
Derpaa fulgte kortere indlæg i diskussionen fra d’hrr.
fhv. fiskeriinspektør F. W a 1 1 e m , ingeniør Kristian
Løken og kemiker Henrik B u 11 .
I sin tak til hr. B u 11 uttalte dirigenten en
anerkjendelse av det betydelige arbeide, hr. Buli
som bestyrer av fiskeriforsøksstationen hadde
nedlagt i spørsmaalet om frysning av fisk for eksport
til utlandet, og uttalte ønsket om at han maatte faa
glæde av sin egen opfindelse paa dette omraade.
Referat av aftenens forhandlinger vil bli indtat
i Teknisk Ukeblad.
Hj. B.
Notiser.
„Tidsskrift for Bergvæsen“ hvis
utgivelse i sidste halvdel av 1914 av forskjellige
grunde er blit forsinket, utsender nu med korte
mellemrum de første numre for 1915, saa
tidsskriftet i næste maaned atter vil være à jour.
Tidsskriftet vil som hittil utkomme med 12
hefter om aaret.
Bemerk dette. „Teknisk Ukeblad"
-saavel redaktion og annonceavdeling som bladets
ekspedition — er flyttet til Akersgaten 7IV.
Bladets telefonnumre er uforandret.
A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S — KRISTIANIA 1915.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
