Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 16. 16 april 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 16 . 191
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØRFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR EILIV FOUGNER
Indhold: Trondhjems domkirke. Hvad er hensigten? Driftsresultater fra en elektrisk bane i Amerika, linjen Butte —Anaconda i staten Montana. Om
skjærpning. Om undergrunden i Kristiania. Mindre meddelelser. Foreningsefterretninger. Konkurranser. Notiser.
Trondhjems Domkirke.
Foredrag av professor Olaf Nordhage n paa landsteknikermøtet den 16de juli 1914.
Jeg har virkelig været meget sterkt
i vildrede med hensyn til hvorledes
jeg skulde gripe dette foredrag an, slik
at det kunde komme til at indeholde
noget nyt og noget som muligens kunde
ha interesse ut over
hvad som er almindelig
kjendt fra før.
Imidlertid har det været
meget vanskelig, og
jeg faar lægge
foredraget an slik at det
kommer til at
indeholde meget som er
velkjendt; det er ikke
noget at gjøre ved det.
Jeg har tænkt at det
som muligens nærmest
kunde interessere her
nu, var at faa en
oversigt over hvorledes
arbeidet ved domkirken
har utviklet sig i de
sidste 100 aar; og da
skal jeg faa lov til i
korthet at gaa litt ind
paa hvorledes
restaureringstanken kom op
og hvorledes dette
arbeide senere er blit
fremmet, og saa
opholde mig litt ved de
planer som nu
foreligger og det arbeide som
staar igjen at utføre indtil domkirken
kan være færdig.
Det er kjendt hvorledes domkirken i
den senere middelalder og videre i de
par-tre hundrede aar efter reformationen
sank stadig dypere i forfald. De brander
og ulykker som overgik bygningen
til-føiet den store skader, som samtiden
manglet evne til at utbedre. Det yderst
sparsomme vedlikehold fremigjennem
tiderne magtet ikke at hindre den
fremadskridende ødelæggelse. De reparationer
som blev foretat var gjerne av den
beskaffenhet at de grep haardhændt ind i
de gamle værdifulde dele av bygverket.
Saaledes maatte skibet som man tidlig
hadde opgit at holde i hævd, avgi
byggeemner til vedlikehold av kirken forøvrig,
foruten at det ogsaa var høit skattet som
et heldig beliggende stenbrud, hvorfra
færdighugne kvadre kunde hentes til de
mest forskjelligartede byggeforetagender
i og utenfor Trondhjem.
Domkirkenstilstand for 100 aar siden var
derfor denne : Det svære tredelte skib med
vestfront og taarner laa i ruiner. Det eneste
Fig’. i. Domkirken før restaureringen 1869.
som var tilbake av denne del av bygverket
var de lave yttermurer op til triforiets
underkant. Pladsen indenfor murene laa
under aapen himmel og var i bruk som
gravplads; den virket altsaa som en stor
indelukket gaardsplads med gamle murer
omkring. Taarn og tverskib med
tilliggende kapeller, koret, oktogonen og
kapitelhuset var vistnok under tak og
vedlikeholdt, men i sterkt omformet
skikkelse. Kapellerne var for en del
tat i bruk til familiegravsteder, og den
søndre del av tverskibet var avdelt fra
kirken og benyttedes i verdslig
øie-med, idet det saakaldte lagting blev
holdt der.
Av det middelalderlige arbeide var ikke
meget at se i intakt tilstand, naar da
undtages højkoret som var den bedst
bevarte del av det oprindelige anlæg.
Den pragtfulde opbygning av arkade-
vægger og hvælv fra kirkens storhetstid
var avløst av plumpe, tykke murer av
primitiv form; rummets overdækning var
en flat himling med sparsomme
dekorationer i rokoko, og paa nordsiden i koret
indtok de lukkede
pulpiturer i 3 — 4 høider en
dominerende plads i
interiøret; de dækket
omtrent væggen. Paa
sydsiden var i den
tykke væg sat ind
enkelte senere vinduer.
Alene korbuen og
høi-koret som skimtedes
bak den, føiet sig ind
i dette interiørbillede
som et islæt av en
æd-lere og rikere art.
Sideskibene i koret var
avdelt fra midtskibet og
saaledes sat ut av
virkning som
arkitektoniske led i interiøret.
Hele bygverket
indvendig og utvendig bar
et yderst provinsielt
præg.
Jeg har desværre
ikke noget lysbillede
av kirken fra denne
tid; men jeg tror de
fleste av mine damer
og herrer kjender dens
utseende. Eksteriøret var præget av
noget kollet og uanselig, hvortil
fornemmelig bidrog at det svære centraltaarn
bare saavidt stak op over tegltakene og
var dækket med en lav hætte. Oktogonen
bar likeledes en lav avdækning i form
av en barok hjelm dækket av kobber.
Indtrykket av kirken dengang maa ha
været meget malerisk: graa, kalkede
vægger, her og der stak de
middelalderlige dele frem, tegltaker avvekslende
med irgrøn kobbertækning, i oktogonen
og enkelte andre steder den graa og
grønlige klebersten med rike forvitrede
detaljer. Hovedindtrykket av denne
alderdommelige idyl maa ha været
underlig for den som vilde dra sig til minde
at dette bygverket engang hadde været
Nordens største og stateligste.
Mens domkirken saaledes gjennem
aar-hundrederne efter reformationen stadig
Teknisk Ukeblad — 16
Utkommer hver fredag.
Koster kr. 10.00 indenlands
og kr. I6.00 utenlands.
Bestilles paa postanstalterne
eller direkte i ekspeditionen
Akersgaten 7. Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
