Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 17. 23 april 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
TEKNISK UKEELAD
Nr. 17 1915
per. For den store almenhet er
vandfaldsværdierne tilsyneladende indhyllet
i en dunkel taake, hvori de kun
skimter nogen mystiske store tal.
Helt siden koncessionsdebatternes
første dage har man i skrift og tale
gjort store nummer av de kolossale
værdier Norge sat med. Norge var det
rikeste land i verden. Jeg vil heller
si at vi eventuelt har chancer til at
gjøre vort land rikt. Det har sin
interesse at konstatere hvor ivrige vort
nuværende ledende politiske partis mænd
var til at fremhæve denne rigdom. Det
flommet over av store ord herom.
Likesaa merkelig er det imidlertid nu
at se disse folks arbeide i denne
sak. Nu arbeider de samme mænd paa
at forringe, ja næsten ødelægge disse
værdier for landet.
For almindelige mennesker en ganske
eiendommelig logik.
Vandfaldene er nemlig — desværre
— i sig selv ingen indtægtskilde. Først
gjennem utvikling og utbygning faar
de sin værdi. Dette gjælder her i vort
land meget mer end i noget andet land
i verden. Hvis vi skal faa bruk for
tilnærmelsesvis den større del av vor
vandkraft, saa kan vi nemlig ikke saaledes
som det er mulig i mange andre land, sitte
rolig og vente til behovet melder sig.
Behovet for kraft her i landet er
nemlig og vil altid bli saa litet i forhold
til landets kraftmængde, at hvis vi
skulde vente paa det, saa vilde der nok
ikke bli store vyer for vandfaldene.
Den store national værdi vilde da
skrumpe uhyggelig ind. Derfor maa
vi skaffe og skape et behov; vi maa
arbeide paa dette med al vor energi og
alle vore evner. Ikke bare de enkelte
personer, men ogsaa hele folket —
inklusive politikere. Da kan vi snakke
om virkelige værdi-utsigter paa vore
vandfald. Vor vandfaldspolitik kunde
i mange punkter passe for et land med
litet vandkraft og stort behov — for
vort land passer derimot en hel del
punkter ikke. Vor ulykke biir da at
vi har altfor mange vandfald.
At definere begrepet vandfaldsværdi
paa raat vandfald eller opstille nogen
beregning over saadant vandfalds værdi
her i landet, anser jeg for at være
praktisk talt umulig.
I almindelighet er en vares værdi
bestemt av tilbud og efterspørsel. Skulde
man da benytte denne basis for
ansættelsen av værdierne, saa vil jeg si at
salgsværdien for et raat vandfald i
hænderne paa en eier som ikke har
nogen evne til eller forutsætninger for at
kunne utnytte det — er forholdsvis
liten her i Norge.
Man maa nemlig ikke sammenblande
dette værdibegrep med det man ofte
kalder »indbringelsesværdien« av et
vandfald.
Indbringelsesværdien er et tal der
fremkommer som en funktion av det
beregnede utbytte ved en bestemt
anvendelse av kraften. Men for at
frembringe dette utbytte kræves foruten
vandfaldet en hel række andre meget
betydningsfulde faktorer som ogsaa
teoretisk kunde kræve en god anpart i
denne værdi. Jeg vil nævne
kapitalanskaffelsen, industrimetoder,
raapro-dukter etc. etc.
Naar den allerstørste del av den
herigjennem frembragte værdi
beregningsmæssig tillægges vandfaldet i form
av »indbringelsesværdi«, saa er det
skedd av praktiske forretningsmæssige
grunde — ikke fordi det skal gi
ut-tryk for det teoretisk rigtige forhold.
Det er derfor absolut galt at blande
disse forskjellige værdibegreper sammen.
Den som sitter med et raat
vandfald — uten evne til at utnytte det —
kan ikke regne med at bli delagtig i
»indbringelsesværdien«.
Han faar nøie sig med at regne med
vandfaldets værdi som salgsvare i
handel og vandel.
Kul kan jo ogsaa frembringe kraft
og derigjennem bidra til, sammen med
Fig. 3. Forholdet mellem utbygningsomkostninger, selvkostende og indbringelsesværdi.
en række andre faktorer at skape
affærer med store værdier og utbytte.
Men ingen vil vel tillægge kullene
æren av værdistigningen.
Kulproducenterne — eller forhandlerne — faar for
sin vare hvad den er værd i handel
og vandel, mens den som kan utnytte
dem til at skape en udmerket
indtægtsgivende industri, faar hele
værdistigningen for sig selv — som rimelig og
rigtig er.
Mon vore bønder eller andre
oprindelige eiere av vandfald vil stemme
for at avgi til kulproducenterne endel
av den værdi kullene faar gjennem
anvendelse i en eller anden bedrift?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
