Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 17. 23 april 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 april 1915
TEKNISK UKEBLAD
233
den her angivne indbringelsesværdi
kun er den relative indbringelsesværdi,
idet jeg som man ser kun har basert
den paa selvkostende eller
produktionsomkostninger, mens den — absolut set
— selvfølgelig maa baseres paa
selvkostende plus nettoindtægten.
Av diagrammerne i fig. 3 vil man se at
f. eks. et vandfald hvis
utbygnings-omkostninger utgjør 150 kr. pr. el. HK,
ved en relativ indbringelsesværdi av
kr. 37,50 pr. el. HK har en selvkostende
av kraften av kr. 25 pr. el. HK-aar.
Ved en utbygningsomkostuing av kr.
185 pr. el. HK og samme relative
indbringelsesværdi av kr. 37,50 er
selvkostende kr. 30 pr. el. HK-aar.
Med andre ord: hvis et vandfalds
utbygningsomkostninger er beregnet til
150 kr. pr. el. HK, men faar ca. 20 %
overskridelse, saa vil selvkostende av
kraften stige fra. ca. 25 kr. til ca. 30
kr. pr. el. HK-aar.
Dette vil igjen si: at har man
bort-kontrahert sin kraft til en pris som
efter beregningerne gir 5 kr. netto pr.
el. HK-aar, saa vil en feilberegning i
overslaget som bringer 20 %
overskridelse, spise op hele nettofortjenesten og
følgelig ødelægge hele forretningen.
Gaar man videre ut fra samme
vandfald med en utbygningsomkostning av
kr. 150 pr. el. HK og sætter man at
vedkommende vandfaldseier har
beregnet dets relative indbringelsesværdi til
kr. 50 pr. el. HK, biir kraftens
selvkostende ca. kr. 25,70 pr. el. HK-aar.
Indtræder der nu av en eller anden
grund en fordyrelse av kraften enten
paa grund av overskridelse eller paa
grund av uforutseede avgifter eller lign.,
saa vil en overskridelse av f. eks. 10%
bringe vandfaldets værdi ned med ca.
65 °/o, nemlig fra 50 til ca. 17 kr. pr.
el. HK.
Til orientering og belysning av de nu
fremkomne nye lovforslag skal jeg faa
peke paa at efter disse kurver vil
den foreslaaede maksimale avgift av
kr. 4 pr. nat. HK = kr. 5 pr. el. HK
bety en nedsættelse av den relative
indbringelsesværdi paa vandfald av ca. kr.
77 pr. el. HK.
Det er den del av vandfaldenes værdi som
staten finder passende at ta for sin part.
Som vi har set av diagrammerne
skal der ikke saa stor overskridelse av
overslagene eller anden ekstra
fordyrelse til for at bringe kraftens
selvkostende i veiret.
Dette gir mig anledning til at knytte
et par bemerkninger til dette punkt.
Der har i den senere tid været en
tendens oppe til at ville sælge eller
bortleie elektrisk kraft til særdeles lave
priser. Efter forlydende skal der sogar
være ført alvorlige underhandlinger med
utenlandsk gruppe paa basis av priser
helt ned til kr. 26 pr. el. HK.aar.
Likeledes skal der være bortleiet el. kraft
til utenlandsk selskap til priser som
endog gir underskud paa bortleien
— et underskud som efter sigende
op-veies ved at de norske abonnenter paa
kraft faar betale desto mere. Dette
sidste er naturligvis direkte skadelig
national-politik og burde overhodet ikke
kunne forekomme. Men ogsaa at leie
bort kraft til priser som kun levner en
forholdsvis liten margin — er en meget
betænkelig ting. Jeg kan jo forstaa
at mangen en som sitter — kanske i
dyre domme — med et ubrukt
vandfald, føler sig fristet til at gaa ned i
priserne. Der er jo saa mange som
tilbyr vandfald og saa sørgelig faa
konsumenter at kampen om de faa ben
biir meget skarp.
Hr. redaktør.
I Teknisk Ukeblad for 9de april
behandler De dette spørsmaal og kritiserer
det uheldige i at ha tre institutioners
statistik basert paa et uensartet
grundlag. Det maa i den anledning være mig
tillatt til veiledning at anføre et par ord
angaaende Det norske Veritas’s statistik.
Først maa jeg forsaavidt den angaar
Veritas protestere mot Deres bemerkning
om at »tre forskjellige institutioner
utarbeider — hver efter sine teoretiske
principper og sit eget praktiske behov —
sin skibsfartsstatistik.« Det norske Veritas
utarbeider ikke sin statistik efter
nogensomhelst teoretiske principper, men kun
efter det praktiske behov. Hvorvidt en
statistik bør utarbeides paa det ene eller
det andet grundlag vil selvfølgelig helt
avhænge av hensigten med statistikken.
Det norske Veritas’s statistiske
publikationer gaar ut paa at være
forretnings-og skibsfartsinteresserte til praktisk nytte.
Derfor utarbeides og publiceres de
hurtigst mulig; og derfor er det grundlag
hvorpaa de er utarbeidet valgt i nøie
overensstemmelse med det som er
benyttet av andre institutioner ved
utarbeidelsen av lignende statistiske tabeller
i samme praktiske øiemed i andre land.
Den skibsfartsstatistik som i England biir
offentliggjort for at være til praktisk
nytte og oplysning for redere og
forretningsfolk, er den Lloyd’s Register
utarbeider. Det er den og ingen anden
man ser overalt i aviser og tidsskrifter
som læses av de i skibsfart direkte
interesserte. I Frankrike er det Bureau
Veritas’s statistik og i Tyskland er det
Men skal vore vandkraftanlæg komme
istand paa den maate og under det tryk,
saa er jeg bange at vort land i længden
faar liten glæde av sine naturherligheter.
Vi maa forlange og vente av de folk
som efterhvert danner nye
vandkraftaffærer, at de har ansvarsfølelse og
rygrad nok til heller at holde sig
tilbake end bortleie kraften til priser som
ikke gir fuld og absolut sikkerhet for
at man ogsaa kan ta imot de
overraskelser og vanskeligheter som altid
indtræffer før eller senere.
Til gjengjæld burde man ogsaa kunne
vente at statens ledende mænd forstod
betydningen herav og efter evne
arbeidet i samme retning, nemlig for at holde
priserne i veiret. Det er en landssak
som vil faa stor betydning for vor
fremtidige utvikling.
Betegnende for vor lovgivning er det
da, at der i de fleste koncessioner er
indtat en skarp bestemmelse om: at
vandkraftanlæggene ikke maa kunstig
forhøie priserne paa elektrisk kraft.
Altsaa akkurat det stik motsatte.
(Fortsættes.)
Vor Skibsfartsstatistik.
Germanischer Lloyd’s som benyttes. Disse
institutioner som utgir statistik ogsaa for
andre land end deres eget har samme
grundlag for utarbeidelsen. Tonuagen er
brutto for dampere og netto for seil, og
minimumsstørrelsen er 100 ton naar
undtages at Bureau Veritas og Germanischer
Lloyd sætter grænsen til 50 ton for
seilskibe. En av de væsentligste fordringer
som maa stilles til en sjøfartsstatistik
der skal være til praktisk nytte for
forretningsfolk, er at den tillater direkte
sammenligninger med de tilsvarende tal
for andre land. Det var dermed givet
at Det norske Veritas maatte anvende
samme grundlag for utarbeidelsen av sin
statistik som Lloyd’s Register. Hensigten
med statistikken vilde bli helt forfeilet
om man av teoretiske hensyn gik hen og
valgte et andet grundlag. At netto-ton
benyttes for seilskibe (brutto brukes som
sagt av alle ovenfor nævnte institutioner
for dampskibe), skyldes at man oprindelig
hovedsagelig kun hadde seilskibe at
arbeide med og at nettotonnagen for disse
var en for statistiske øiemed likesaa god
maaleenhet som bruttotonnagen. Naar
man ikke senere da dampskibene blev
av betydning, gik over til bruttotonnagen
for seilskibenes vedkommende, saa
skyldes det for det første at forskjellen
mellem brutto- og nettotonnage for seilskibe
ikke er stor, og dernæst hensynet til ikke
ved en paa teoretiske betragtninger
baseret forandring at skade tabellernes
praktiske nytte. Som en almindelig regel
ved utarbeidelse av statistik kan anføres,
at man ikke uten tvingende nødvendighet
fra tid til anden bør foreta forandringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
