Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 18. 30 april 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 april 1915
TEKNISK UKEBLAD
249
forhold. Superfosfatfabrikation og la mig
nævne det straks, ogsaa anvendelse av
svovlsyren til fremstilling av sulfat for
vore cellulosefabrikker og glasverker vilde
ligge meget naturlig her. Og svovlsyren
er mere end noget andet kemisk reagens
vækkeren av videre kemisk industri.1
Thomasfosfat kan vi efter sakens natur
ialfald ikke komme til at producere, før
vi faar en jernindustri. Muligheten for
en elektrisk jernsmeltning har været saa
ofte og saa indgaaende omtalt i den senere
tid at jeg vil la det ligge. Jeg vil heller
ikke gaa nærmere ind paa vore sikkert
store muligheter forøvrig i metallurgi,
men kun haabe at utviklingen vil gaa i
den retning ret snart, at vi begynder
mere forædling og faar mindre av
eksport av raastoffer ogsaa paa dette
omraade. At vi i saa høi grad er et
raa-stof eller halvstof producerende land,
tyder ikke paa nogen høi industriel
utvikling. Og det er vel forøvrig saa at
»selvhjulpet« som industriland biir vi først
med en jernindustri i landet. Man har
flere problemer for metallurgien av høi
betydning. Jeg kan nævne »hytterøkens«
nyttiggjørelse.
Men jeg vil gjerne fra metallurgien gli
ind paa at berøre et andet spørsmaal.
Metallurgisk industri vil i regelen kræve
brændstoffer til ophetning eller reduktion.
Ogsaa næsten al anden industri og ogsaa
det daglige liv trænger brændstoffer.
Her er vi i stor utstrækning henvist til
import utenfra, og her har vi igjen et
omraade hvor vi følte trykket av vor
avhængighet sidste høst og vi føler det
vel endnu. At gjøre os uavhængig her
er vel neppe mulig. Men vi maa haabe
at vore »hvite kul« i nogen grad vil
holde imot en yderligere altfor sterk
progres i importen. Hvad skulde vi nu
ellers kunne producere som erstatning for
kul? Veden er for værdifuld til andet
bruk. Saa har vi torven. Der har været
snakket meget om »torvproblemet«, og
man er vel nu helst litt skeptisk overfor
dette. Men vi skal huske at trods alt
brukes der torvbrændstof for meget store
summer aarlig her i landet, og
anvendelsen stiger med de stigende kulpriser.2
Men for transport længere vei maa torven
forædles. Her tror jeg man kan love sig
særdeles meget av den Ekenbergske »vaat
forkulning«, som visselig fortjente al
støtte herhjemme, saa den kunde bli
sikkert gjennemprøvet. Mindre
betydning mener jpg at de forskjellige
torv-gasmetoder efter Moud, Frank og Caro
o. s. v. vil ha for vore forhold.
Et gebet hvor vi skulde ha naturlige
betingelser for nogen industri, er
trædestillation, hvor vi ligger saa
merk-værdig tilbake for Sverige og Finland.
Endelig kan vi sikkert haabe stor frem-
1 Heldigvis er vi dog i selve svovlspørsmaalet
blit noget mere uavhængige og selvhjulpne end
før, idet vore cellulosefabrikker i stor
utstrækning er gaat over fra indført svovl til norsk
kis; men her staar tilbake avkobring av „purpie
oren" og jernsmeltning av denne.
2 Nordlands torvforbruk anslaaes til ca. 140000
ton aarlig. (Reusch).
gang i stenkuldestillation herhjemme, og
som følge derav producere saa megen
tjære at man kan faa en
tjæredestillation igang. Derved oplukkes raastoffer
for megen kemisk industri, og mange
som sitter med ansvar herhjemme hadde
nok med glæde set at man paa dette
omraade hadde været selvhjulpne nu,
saa hadde man ikke behøvet at risikere
mangel ogsaa her paa vigtige stoffer naar
det virkelig knep.1
Ja, tiden tillater ikke mere. Jeg hadde
gjerne yderligere omtalt vore muligheter
i elektrotermisk industri (karbid,
ferrolegeringer, karborundum, kiselsyreglas)
elektrolytisk industri, klor-alkali,2 natrium,
aluminium, blikavtinning etc.),
sprængstoffabrikker, cement o. s. v.; men emnet
biir for stort.
Tilslut nogen almindelige bemerkninger.
Vor industri er ikke ofte basert paa en
fuldstændig forædling, oftest er den en
raastof- eller halvstofproduktion, hvor
andre land forædler videre og tar mere
av værdiøkningen end vi. Det er ikke
hyggelig at faa høre, som det hændte
mig engang paa en forelæsning i
Tyskland, at en professor sa at det og det
var ikke utnyttet der »paa grund av
nordboernes mangel paa foretagsomhet.«
La os haape at vi oplever at motbevise
saadant!
Saa en ting til. Man naar aldrig
virkelig store ting i industri, dersom
kapitalen ikke stiller sig større maal end at
utnytte færdige metoder, frisk importert
fra utlandet. Kapitalen maa selv bidra
til teknisk gjennemforskning av nyt; og
selv om høie skranker er bygget op i
øieblikket, saa foregaar nu likesaa intenst
og likesaa kraftig som ellers dog allikevel
kampen om at rive til sig mest mulig
av handel og av industri. Og kanske
nu skal bygges nyt grundlag for mangt
og meget, ogsaa industrielt for fremtiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
