Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 19. 7 mai 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 19 1915
Metersystemets videre utbredelse skal
jeg ikke opholde mig længe ved. Til
videnskabelig bruk trængte det hurtig
igjennem; og det er et interessant faktum
at det er engelske fysikere og teknikere
som har skapt og drevet frem det paa
metriske enheter grundlagte absolute
elektriske maalsystem som nu er
ene-raadende over hele jorden. Kravet om
fælles maal og vegt vokste stadig og førte
endelig til avslutningen av den saakaldte
meterkonvention i mai 1875. Siden den
tid har en række andre stater sluttet sig
til konventionen, saa den nu omfatter
26 stater (deriblandt England og de
Forenede Stater) med en samlet befolkning
av omtrent 1000 miil. mennesker.
Ifølge meterkonventionen skulde der
oprettes et internationalt byraa som først
og fremst skulde skaffe de kontraherende
stater prototyper for meter og kilogram,
og dernæst fungere som centralt
juster-byraa for hele verden. Den første
opgave fordret et uhyre arbeide som først
var avsluttet i 1889. Dermed var
metersystemet grundlagt for anden gang og
paa en basis saa bred og solid som
menneskelig kløkt og taalmodighet kan
skape den. Et par tal vil vise dette.
Mens man i midten av det 18de
aar-hundrede var tilfreds med en nøiagtighet
av 0,1 mm. paa l meter, var man ved
aarhundredets slutning naadd til 0,01 mm.
De nuværende meternormaler er kjendt
med en nøiagtighet av V5000 mm., og
usikkerheten i kilogramnormalerne ligger
under ^100 mg. Og der eksisterer vel at
merke ialfald et halvt hundrede av disse
normaler spredt over den hele jord.
Skulde alle disse normaler bli ødelagt
samtidig, biir der sikkert ingen
raads-herrer igjen som kan gjenta den
høi-tidelige ceremoni hvorved man
restituerte Ole Rømers pund efter branden i
Kjøbenhavn. I sammenligning med dette
sterke, universelle system er det
engelskamerikanske system som spindelvæv at agte.
Der er nu kun to store maalsystemer
i verden, det metriske og det engelske.
(Det russiske og det japanske system
er betydningsfulde nok, men kan dog
ikke for alvor ta konkurransen op).
Hvilket av disse to systemer skal bli
menneskehetens kort og godt? Svaret
kan ikke være tvilsomt. Metersystemets
overlegenhet i alle retninger er for
haand-gripelig, og det system som reiste sig
efter sin skindød i sit fødeland og senere
har gjort saa store erobringer, vil tilslut
realisere sine grundlæggeres stolte drøm
og bli hele menneskehetens, om end
uhyre meget langsommere end hine steile
logikfanatikere tænkte sig det. Den
engelsktalende verdensopposition mot
metersystemets indførelse biir stadig
svakere, uttalelserne til dets fordel stadig
sterkere. Jeg skal her nævne tre av
oppositionens argumenter.
Det første har faat en paradoks spids
form av den store engelske ingeniør Sir
Frederick Bram well. Vort maalsystem er
os til uvurderlig hjælp i vor konkurranse
med fastlandet, sa han.
Vi lærer deres maalsystem paa 10
minuter, men de lærer aldrig vort. Heri
har Bramwell visselig ret. Det skal være
en ualmindelig lærd mand som uten
speciel forberedelse tør stille sig til
eksamination i det engelske maalsystem og
som slipper helskindet fra den. Men han
har for meget ret. 1 1910 vedtok det
australske parlament med overvældende
majoritet en beslutning om at sætte sig
i forbindelse med moderlandet for at
»gjennemføre decimal inddeling av mynt,
maal og vegt«. Det anførtes i
begrundelsen, at der i almindelig daglig regning
utkrævedes dobbelt saa mange tal ved det
engelske som ved det metriske system, og
at man mente at kunne indvinde et aar
i folkeskolen ved systemskiftet.
Ny-Zeelands guvernør er bemyndiget til at
indføre det metriske system kort og godt
naar han finder det opportunt, og paa
Malta er det indført fra 1ste januar
1914. Naa, disse folk rider ikke den dag
de sadler, revolutionens hastverk sitter dem
ikke i blodet. Men Bramwell’s
kjærlighet til det engelske systems gotiske
snirk-lethet deles tydeligvis ikke av alle hans
»landsmænd«.
Det andet argument er igrunden kun
en mindre paradoks form av ovenstaaende.
Der siges, at paa de markeder hvor den
engelske eksport er overmægtig, særlig i
Østasien, virker maalsystemet som en
hindring for konkurrenterne, idet kunderne
nu engang har vænnet sig til det engelske
system. Nu, for det første har jo
tyskernes konkurranse været følelig nok trods
denne hindring, og for det andet gik i
april 1914 hele Kina med sine 400
millioner indbyggere som et jordskred
over til metersystemet, saa dette andet
argument holder ikke tæt det heller.
Endelig anføres som tredje argument
mot metersystemet de vældige
omkostninger og. ulemper det vilde medføre for
en industri som den engelske at erstatte
alle sine normaler med nye. Dette
argument er der naturligvis meget i, om end
dets virkning forspildes noget ved de
ganske . overdrevne beregninger som i
den anledning opstilles. Og chefen for
det store firma Siemens i London har
nylig i et offentlig foredrag uttalt at
hele argumentet er falsk. Nu, sier han,
maa vort firma og alle som arbeider for
eksport, være utstyrt med to sæt
normaler, engelske og metriske. Den dag
metersystemet biir obligatorisk, kasserer
vi det engelske sæt, og det betyr det
motsatte av utgifter og komplikation.
Den virkelige, seige motstand kommer
her som overalt ikke fra storindustrien
og verdenshandelen, de karer greier altid
et nyt maalsystem, men fra den store
masse: fra »the man in the Street«. Det
har interessert mig at se hvordan sakerne
i det store og hele staar nu; og jeg har
i den anledning efter den nyeste
til-gjængelige statistik regnet ut hvor
stor den samlede handelsomsætning
(indførsel og utførsel) er for de land som
har metersystemet obligatorisk og for
dem som ikke har det. I denne sidste
gruppe har jeg slaat sammen engelsk,
russisk og japansk maalsystem og har
fremdeles regnet kolonier sammen med
moderlandet, saa det engelske system
ialfald ikke er forfordelt. Jeg finder da
for verdens samlede aarlige
handelsomsætning 59,0 milliarder kroner metrisk
og 50,8 milliarder ikke-metrisk.
Enten nu et land har det ene eller det
andet maalsystem, maa det for at sikre
sig en virkelig enhet i maal og vegt, ha
et justervæsen; og al erfaring viser at
dette for at være fuldt effektivt maa
være en statsinstitution og ikke kan
overlates til kommunerne eller til
enkeltstaterne i en forbundsstat. Denne
ordning er da ogsaa den almindelige
nutildags. Populært er vel justervæsenet
intetsteds, og det er forklarlig nok.
Tvungen kontrol er vel aldrig rigtig
behagelig; og de samfundsklasser som i
dette tilfælde først merker den, nemlig
de handlende og fabrikanterne av
maal-og vegtredskaper, er organisert og kan
si fra. Det store, kjøpende publikum
derimot, i hvis interesse justervæsenet
først og fremst arbeider, er uorganisert
og har liten eller ingen anelse om
kontrollen. En mer eller mindre vag
mistillid specielt til vegt og veining støter
man ofte paa. Men ellers er det
egentlig overraskende naar der energisk
protesteres mot en feilregning paa 10 øre,
mens der litet eller intet gjøres fra
kjøperens side for inden rimelige grænser
at kontrolere veininger. Dette gjælder
naturligvis kun »den lille forbruker« som
kjøper i smaat. Han er igrunden ute
av stand til at hjælpe sig selv i saa
henseende og har mest krav paa
beskyttelse. Den store forbruker klarer sig
godt alene. Et stort hotel faar utvilsomt
saamange kilo kjød som det betaler for,
statsbanerne faar visselig saa mange ton
kul som de bestiller. Justervæsenets
kontrol er dog ogsaa i handelsmandens
interesse. En av de værste ulemper ved
et mangelfuldt justervæsen, en ulempe
som vi heldigvis hos os ikke lider under,
er den at den hæderlige kjøbmand i
længden bukker under for en
samvittig-hetsløs konkurrent som stadig snyter
paa vegten om end ganske litet.
Jeg sa netop at den store konsument
altid klarer sig selv. Det kan dog hænde
at ogsaa han kan ha nytte av
justervæsenet. Jeg skal nævne et eksempel
som viser dette. Det er nu til dags
ganske almindelig at store kvanta kul
kjøpes ikke efter vegt, men efter
varme-værdi. Man kjøper med andre ord ikke
kilogram kul, men kalorier og kontrollerer
selvfølgelig leveransen, hvilket sker ved
hjelp av et forbrændingskalorimeter. Nu
hændte det for et par aar siden over i
Amerika at der var stadig
uoverensstemmelse mellem kjøper og sælger
angaaende disse kalorier. Saken blev
over-git Bureau of Standards i Washington
til avgjørelse, og undersøkelsen viste
at divergensen skrev sig fra en avvikelse
av 0°,06 C. mellem de anvendte
termometre. Men disse stakkars 0°,06 C.
re-præsenterte for denne ene kunde et
beløp av over 90 000 kr. aarlig. For teknik
og industri skulde justervæsenet være en
ven og forbundsfælle.
Skal justervæsenet bety noget, maa
det i hvert fald være forbudt ved lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
