Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 19. 7 mai 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 19 1915
utkast til smaabrukerhus som efter hans
eget sigende er baade hensigtsmæssige
og smukke.
Schweizerstilen synes han er baade
vakrere og mere praktisk end den
bygningsstil mange av vore arkitekter
arbeider henimot og som bygger videre paa
vore gamle traditioner.
Husene maa ha langt fremspringende
takskjæg, andet duer ikke i vort klima,
mener han. Glemmer hr. Landmark da
at mangfoldige av vore gamle gaarder
har staat hundrevis av aar og staar like
traust den dag idag?
Uhyggen i hans fasader og hans
mildest talt uhensigtsmæssige planer er det
overflødig at paapeke overfor arkitekter.
Trappen til 2den etage paa hans ene
utkast har 11 trin paa over 3 m.s
etagehøide, d. v. s. ca. 30 cm.s optrin — det
blir jo brattere end en hønsestige.
Han klager over at arkitekterne ikke
faar lys nok paa grund av de smaa ruter;
men bygningsloven foreskriver dog:
Vindusglasset = Vio gulvareal enten ruterne
er store eller smaa.
Vinduerne paa hr. Land marks utkast
er ikke av gulvarealet, endda saa store
og uhyggelige de ser ut.
Heftet er forhaabentlig ufarlig hvor
det træffer folk med nogenlunde sund
dømmekraft; men det kan nok gjøre
adskillig skade utover landsbygden.
I Danmark er der begyndt et
samarbeide mellem akademisk arkitektforening
og husmændene med den opgave at faa
bedre bygningsskik paa landsbygden.
Arkitekterne arrangerer agitationsmøter
rundt omkring paa landet for
derigjen-nem at faa folk til at forstaa at det
moderne byggemateriale godt lar sig forene
med kravet om skjønhet saavel i
dannelsen av nye som i fornyelsen av gamle
hustyper.
Det ser ut som om det ikke vilde være
avveien at de norske arkitekter gik hen
og gjorde likedan.
Herman Munthe-Haas.
Træs Opsugning av Vand
fra Luften.
Av distriktsingeniør E. Isaachsen.
1 en aarrække søkte jeg forgjæves
navnlig i utenlandske tidsskrifter og
tekniske verker efter oplysninger angaaende
træs — især almindelige
bygningsmaterialers — opsugning av vand fra
luften. Saa begyndte jeg 19de september
1906 selv en undersøkelse. Jeg lot skjære
og høvle op 12 bordbeter, 1 m. lange,
13 cm. brede, 2 cm. tykke, altsaa med
volum = 2,6 dmf:
a. furu, fet (malm),
b. — tør (—)
c. gran, finvoksen,
d. — grovvoksen,
e. bjerk, finvoksen,
f. — grovvoksen,
A. blaaek, finvoksen,
B. — grovvoksen,
C. risek, finvoksen,
D. — grovvoksen,
E. muldek, finvoksen,
F. — grovvoksen.
I tiden fra 19de september 1906 til
30te april 1913, altsaa i ca. aar blev
disse 12 bordbeter nøiagtig veiet og
bredden paa midten maalt 6 à 9 ganger
pr. aar. Ved bestemmelsen av
tidspunkterne for undersøkeiserne tok jeg hensyn
til veirforholdene, luftens fugtighetsgrad,
saaledes at de saavidt mulig blev foretat
paa tider da fugtigheten i lang tid hadde
været sterk og derefter blev svak — og
omvendt.
Da jeg i ca. 21 aar (hvorav 6 i Larvik,
15 i Drammen) 3 ganger daglig har
utført grafisk optegnede meteorologiske
notiser, var det fra først av hensigten at
fremstille resultaterne av undersøkeiserne
saaledes at jeg i mindre maalestok
grafisk avsatte luftens fugtighetsgrad øverst
paa et millimeterpapir og derunder de
12 træsorters variationer i vegt og bredde.
Men dette viste sig snart at være umulig.
De meteorologiske forhold er nemlig i
Drammen helt exceptionelle, ialfald
for det sydlige Norge. I Larvik blev
undersøkeiserne foretat paa et særdeles
heldig beliggende sted, ca. et par 100 m.
ret i øst for Larviks Bad, frit og aapent.
Med hensyn til luftens fugtighetsgrad
syntes der at være en middel-variation
efter aarstiderne, saaledes: Tørrest tidlig
om vaaren, navnlig i april og
begyndelsen av mai. Fra den tid da græs og
blader spiret frem tiltok fugtigheten tem-
Tabel I.
Specifik vegt min. Vegt Differens (vand) Bredde Differens
maks. kg- min. kg. kg. Volum °/o maks. mm. min. mm. mm. °/o
a. Furu, fet (malm) 0,518 1,469 i,3457 0,1233 4,73 130,3 127,2 3,1 2,44
b. — tør ( —) °,473 1,3675 i ,2292 0,1383 5,32 130,4 127,3 3,1 2,44
C. Gran, finvoksen o,45 i, 169 1,037 0,132 5,07 130,6 127,6 3,o 2,36
d. — grovvoksen 0,369 1,1138 o,9947 0,1191 4,58 130,9 126,5 4,4 3,48
e. Bjerk, finvoksen 0,656 1,9095 1,7047 0,2048 7,88 130,4 127,1 3,3 2,6
f. — grovvoksen 0,536 1,566 1.3922 O,1738 6,68 129,9 126,9 3,o 2,57
A. Blaaek, finvoksen 0,727 2,069 1,8905 0,1785 6,86 130,1 126,3 3,8 3,oi
B. grovvoksen 0,661 1,884 i,7i9 0,165 6,34 130,8 127,6 3,2 2,52
C. Risek, finvoksen 0,667 1,898 B7323 0,1657 6,36 130,7 126,9 3,8 3,0
D. — grovvuksen 0.713 2,0336 1,8555 0,1781 6,84 130,4 126,5 3,9 3,°8
E. Muldek, finvoksen 0,651 1,847 1,692 0,155 5,95 130,7 127,4 3,3 2,59
F. — grovvoksen 0,549 1,565 1,425 0,140 5,38 130,7 127,2 3,5 2,75
24/12 1908 16/a 1907 24/12 1908 16/2 1907
Det viser sig herav (for den her
omhandlede tid 19de september 1906 til 29de
juni 1911) at den fin voksne bjerk opsuger
mest vand av luften, nemlig 204,8 gram
— 7,88 °/0, mens dens utvidelse i bredde
= 3,3 mm. = 2,6 °/0 er forholdsvis liten.
Derimot opsuget den grovvoksne gran kun
119,1 gram vand = 4,58 °/0, mens
bredden steg med 4,4 mm. = 3,48 °/0.
Derimot viser de senere observationer
indtil 28de december 1912 et andet
resultat som vil sees av omstaaende tabel II.
melig sterkt. Utover høsten og vinteren
fugtig. Men i disse forhold bevirker
de store hvirvler som kommer fra
Atlanterhavet ind over Norge,
uregelmæs-sigheter.
I Drammen er forholdene ganske
anderledes. Flere ganger har jeg der — til
enhver tid av aaret — observert en
overgang fra 100 °/o eller nogen og 90 °/0 til
15, 10, ja 5 °/0 i løpet av like ned til
5 timer. Aarsaken dertil skal jeg ikke
her gaa ind paa; men det vil forstaaes
at den paatænkte grafiske fremstilling
under slike forhold er umulig. Jeg maa
derfor her nøie mig med at fremføre de
hovedresultater som haves, maksima og
minima.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
