Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 19. 7 mai 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 mai 1915
TEKNISK UKEBLAD
259
Tabel 11.
Specifik vegt min. Maksimal variation Minimum indtraf datum Maksimum indtraf datum
Vand Breddedifferens
19/(i 1906 kg- Volum 0/0 16/b og28/12 mm. %
a. Furu, fet (malm) . . . o,5t 8 o,i33 ,, 3-6 2,83 16/2 1907 16/3 1912
b. — tør (—) . . . 0,4 73 0,1675 6,42 3,5 2,75 w æ/12 -
C. Gran, finvoksen . . . o,45 0,150 5,77 3,6 2,82 M V
d. — grovvoksen . . 0,369 0,1384 5,3i 4,8 3,8 V W
e. Bjerk, finvoksen . . . 0,656 0,2438 9,37 4, r 3,23 V Ȁ -
f. — grovvoksen . . 0,536 0,2088 8,03 3,4 2,68 V w
A. Blaaek, finvoksen. . . 0,727 0,2125 8,16 4,9 3,88 V
B. — grovvoksen . 0,661 0,195 7,49 3,9 3,06 w w
C. Risek, finvoksen . . . 0,667 0,1987 7,63 4,7 3,7 V V
D. — grovvoksen . . 0,713 0,2145 8,25 5,1 4,03 V ff
E. Muldek, finvoksen . , 0,651 0,1875 7,2 4,2 3,3 V ff ’
F. — grovvoksen . o,549 0,168 6,45 4,i 3,22 V ff
for ikke at slaa sig eller vandre saa meget.
Ovenstaaende viser at selv 43/4 aar ikke
forslaar. Først efter aar naadde
disse ekebord — ved at staa tørt i hus —
maksimum av utvidelse og opsugning
av vand, og det synes herav at fremgaa
at selv en længere aarrække ikke vilde
forbedre det slette forhold i denne
henseende.
I sin almindelighet viser undersøkelsen
at betegnelsen »vel lagrede materialer«,
d. v. s. træmaterialer som har ligget godt
oplagt under tak i 2—3 aar, ja 5—6 aar,
ikke betyr tørre materialer. De er nemlig
akkurat saa tørre eller saa raa som
luften har været i den nærmest
forut-gaaende tid.
*
Det ligger nu nær at spørre hvorledes
disse forhold kan motvirkes eller
forbedres.
1 den hensigt har jeg konferert med
d’herrer distriktschef Saxegaard og
overingeniør Poppe i Drammen, hvor de
fortsatte undersøkelser av flere grunde bør
utføres. Efter vor avtale vil nu
stykkerne b, d og e bli strøket med
almindelig god oljemaling (oljen undersøkt),
1 strøk bare paa den ene side, som paa
en panelvæg. D derimot vil bli trænket
rikelig — ogsaa paa 1 side — med raa
linolje, men med flere strøk indtil det
ikke vil ta imot mere, altsaa indtil flaten
overalt har glans av oljen, saa ingen
matte flekker sees. Dette av hensyn til
mine regler for lægning av ekegulver.
Tidspunktene for disse undersøkelser
skal vælges under de samme hensyn som
foran forklart. Disse undersøkelser skal
fortsættes i et par aar. Derpaa skal b,
d og e faa yderligere 2 strøk maling, og
saa skal veiningen og maalingen atter
fortsættes et par aar, altid med alle 12
bordbeter. Derefter tænkes resultaterne
bekjendtgjort.
*
I forbindelse med foranstaaende vil
følgende kanske være av interesse til
belysning av det bryderi man forvoldes
naar man er henvist til at bruke raa
materialer i husbygning:
For et snes aar siden skulde jeg som
sektionsingeniør ved
Drammen—Skiens-banen panele 17 stationsmesterleiligheter
indvendig. Meddelelsen om bevilgningen
og bemyndigelsen til at la arbeidet
utføre fik jeg saa sent, at arbeidet
maatte utføres senhøstes, altsaa paa
den fugtigste, allerdaarligste tid. Jeg
bortkontraherte da arbeidet til
bygmestre og snekkere fra byerne eller de
nærmeste strøk. Jeg spurte da bl. a. en
av dem om han hadde tørre bord? »Ja
nu er de saa tørre som de kan bli. De
har ligget over to aar paa et loft.« —
Da visste jeg at de netop paa grund av
aarstiden var rigtig raa og handlet derefter.
Jeg klædte alle væggene med pap; men
ikke paa den almindelige maate kun at
spikre den paa. Jeg lot klistre
papirstrimler over alle skjøter, brettet
pap-kantene et par cm. ut langs gulv og
loft og klistret over papkantene saa det
blev tæt. Derpaa blev panelingen med
lister sat op, drevet sammen, fæstet med
faa stifter, NB. ikke spiker, da man ellers
risikerer at faa bordene ødelagt naar de
skal tages ned igjen. Derpaa kun 1 strøk
maling for utseendets skyld første vinter.
Tidlig næste vaar blev saa alle panelinger
tat ned, papirlapper klistret over alle
huller i pappen, panelingen igjen sat op
og drevet sammen. Ved ovnsvarmen
vinteren over var alle panelinger krøpet,
saa vi fik 1 à 2 bord mere ind paa hver
væg. Saa blev det hele malet ordentlig
med to strøk. Derved blev væggene tætte
og værelserne saa varme at jeg fik stor
tak av alle stationsmestrene. Utætte
vægger er nemlig hovedaarsaken til kolde hus.
Alle disse arbeider utførtes paa akkord
og blev meget billige.
Undergrundstunnelen og
Dræneringen endnu en Gang.
Undergrundsbanens tunnel drænerer
simpelthen ikke. Dette er ganske rigtig mine
ord som jeg gjerne ønsker gjentat. De
kan bevises av følgende fakta:
1. Ved grundvandsmaalinger er det
konstatert at en synkning av
grund
vandsstanden ikke har fundet sted
langs undergrundsbanen.
2. Enhver kan ved et besøk i tunnelen
overbevise sig om at vægger og tak
er forholdsvis tørre. Vandet kommer
kun frem langs enkelte sprækker i
fjeldet og oftest i tunnelens sider eller
bund, sjelden i taket.
3. Paa enkelte steder (f. eks. under
Homan’s slot) hvor tunnelen har
været aapen i over et aar, er leret i
den overliggende dyprende endnu
overmættet med vand og viser sig som en
lersuppe, hvori boret synker ned
omtrent ved sin egen vegt. Fjeldet
kan derfor i almindelighet ikke være
gjennemtrængelig for vand. Kun
paa enkelte sprækker eller opknnste
soner viser sig vandaarer; vandet i
disse er klart drikkevand; det kan
ikke skrive sig fra lersuppen.
Vand-aarernes antal er forholdsvis litet —
neppe en vaandaare pr. 100 m.
tunnel.
Dette er det faktisk foreliggende.
Hr. »ingeniør«s hypotese i T. U. nr. 18
om det »vandopfyldte fjeld« som den
»naturlige forklaring« der ligger
»snublende nær«, er et tankeeksperiment som
hverken har noget med bygningsteknik
eller geologi at gjøre.
K. O. Bjørlykke.
Vandtætning og Isolering av
Fundamenter, Tunneler, Broer,
Gulver etc. (Beton, Jernbeton,
Murverk og Puds).
Almindelig beton, jernbeton, puds og
murverk er hygroskopisk og ikke i
længden vandtæt. Ethvert bygverk av
saa-danne materialer — utsat for regnvand,
grundvand o. s. v. — maa man derfor
vandtætte og isolere for at gjøre det
ugjen-nemtrængelig for vand og utestænge
fug-tighet i den hensigt at bevare bygverket mot
ødelæggelse — forhindre flekkedannelse
og utslag av uttrængende krystallinske
salte — motarbeide indflydelsen av
temperaturforandringer og tilfredsstille
hygienens fordringer.
Man skjelner mellem vandtætning og
isolering mot fugtighet. Den første
omfatter ogsaa den sidste, men ikke
omvendt. Hvert enkelt tilfælde maa
behandles for sig og de omgivende forhold
studeres nøie. Valget av system og de
rette materialer lettes betydelig naar man
holder klart for sig de forskjellige
metoder for utførelsen av arbeidet:
1. Det stive system.
A. Betonen gjøres vandtæt ved
opblanding med vandtætte
emulsioner, compounds etc.
B. Puds fremstillet paa lignende
maate paaføres betonens
ind-eller utside.
2. Overflateisolering.
Betonen eller murverket impregneres
paa overflaten og paaføres en
beskyttende masse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0273.html
