Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 24. 11 juni 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 juni 1915
TEKNISK UKEBLAD
313
bro stiller sig selv rigtig ind. Med tiltagende
hastighet stiger dynamoens spænding
indtil den har naadd batteriets spænding i det
øieblik den automatiske bryter C (fig. 3)
kobler dynamoen til batteriet og
lampestrømkredsen. Biir togets hastighet endnu
større, vilde dynamoen gi endnu høiere
spænding, som dog ved hjelp av
tilkobling av motstand i dynamoens
shuntkreds biir holdt i den rigtige høide, saa
ingen utilladelig spænding indtræder. Den
i shuntkredsen indkoblede motstand er
betegnet med Gr, og den automatiske
kobling sker ved hjelp av regulatoren R
paa den maate at en kontaktsektor A
bevæger sig over en række kontakter som
skemaet viser. Har kontaktsektoren A
naadd den anden kontakt, biir parallel
-magneten P magnetisert, og ved videre
bevægelse av A blir motstanden
indkoblet. A biir bevæget av en spole 0
som er dreibar i regulatoren R’s
magnetfelt. Dette felt opstaar ved hjelp av
magneten Mi som ligger i shunt til
dynamoen. Den blir forsterket av
batteriets ladestrøm ved hjelp av viklingen
Mil som magnetisk virker i samme
ret
ning som Mi. En 3dje vikling Mm faar
den hele lampestrøm, men virker
magnetisk i motsat retning av Mi og Mn.
Det av Mi og Mh eller Mi og Mm
dannede magnetiske felt øver et
dreiemoment paa spolen O; dette
dreiemoment motvirkes av en fjær F, som er
saaledes dimensionert at den utøver en
konstant trækkraft.
De fordringer som stilles til et
togbelysningssystem er meget forskjellige
alt eftersom det handler sig om
hurtigtog som er i drift om dagen eller om
langsomtgaaende tog i drift om natten,
for at vælge et par av de mest
yderlig-gaaende tilfælder.
For nærmere at kunne forstaa
hvordan regulerapparatet virker vil vi
betragte to specielle tilfælder:
For det første et daghurtigtog med
stor fart og korte og faa stationsophold og
hvis strømforbruk derfor er litet.
For det andet et langsomt gaaende
nattog med lange stationsophold og stort
strømforbruk.
I det første tilfælde har dynamoen litet
eller ingen strøm at levere efterat
bat
teriet er opladet; regulerapparatets
virke-maate maa derfor være saadan at
batteriet biir beskyttet mot at bli overladet.
I det andet tilfælde maa dynamoen
ikke alene holde batteriet ladet, men
ogsaa under farten avgi strøm til lamperne.
Dynamoen maa altsaa avgi meget strøm,
da det maa forhindres at batteriet biir
formeget utladet.
Denne ovenfor beskrevne regulermetode
funktionerer til fuldkommenhet, saa ingen
blafren av lyset finder sted. Dynamoen
er saaledes beregnet at den gir strøm ved
en hastighet av 25 km. pr. time, og hvis
det er nødvendig ogsaa ved mindre fart.
Den er saaledes dimensionert at den kan
gi 2 til 2V2 gange den normale
strømstyrke, og er altsaa istand til at oplade
batteriet ogsaa under de vanskeligste
driftsforhold. Dette vil derfor, hvad flere aars
erfaringer har vist, efter en ugunstig
natfart altid befinde sig i god ladet tilstand,
hvilket selvfølgelig er av meget stor
betydning.
Regulerapparatets sikre og momentane
funktion tillater at ogsaa dynamoen alene
benyttes som strømkilde uten batteri, da
Fig. 5. Ladning av et fuldstændig utladet batteri utenfor belysningstid.
Fig. 6. Ladning av et fuldstændig utladet batteri i belysningstid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
