Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 24. 11 juni 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 24 1915
det praktisk holder spændingen konstant.
(Sammenlign Brown Boveri & Cie’s
automatiske spændingsregler for kraftanlæg).
Dette er særlig vigtig, ti skulde noget
tilstøte batteriet, kunde dynamoen
opretholde hele belysningen under togets fart;
kun ved stationsophold maatte i et
saadant tilfælde nødbelysning benyttes.
Fig. 4 viser regulerapparatet i sin
virkelige form. Som man ser tar det en
meget liten plads, da det kun er ca.
320 X 315 m/m i firkant og er derfor
meget let at montere.
Paa de schweiziske baner er apparatet
som oftest anbragt i et hjørne av vognen,
saa det er let at komme til.
Paa billedet kan tydelig sees
valsesektoren ; den runde skive er en
dæmpeskive av aluminium.
I fig. 5 og 6 er vist paa hvilken maate
en opladning av et fuldstændig utladet
batteri foregaar. Fig. 5 viser ladning i
fart uten belastning og fig. 6 viser
ladning i fart med belastning. Begge figurer
viser forsøksresultatet med en dynamo paa
45 volt, 25 ampere og et batteri
bestaa-ende av 18 elementer, 105 ampere-timer
med 10 timers utladning.
J. H. L. Vogt: Gronggruberne
og Nordlandsbanen.
Nr. 72 av Norges geologiske Undersøkelses
skrifter. Kristiania 1905. 101 s. (Pris
50 øre).
At faa istand Nordlandsbanen er vel
den største nationale opgave for vort
fædrelands materielle utvikling som nu
foreligger. Hvor snart vi kan begynde
med løsningen av denne opgave idet vi
bygger banens sydligste del, er det i
øie-blikket nærmest liggende spørsmaal.
Det har for den Geologiske
Undersøkelse været et kjærkomment hverv at
utrede fremtidsutsigterne for de store
nyopdagede malmforekomster i Grong;
ti et overslag over hvor stor trafik de vil
tilføre banen kommer antagelig til at
være avgjørende for bedømmelsen av
rentabiliteten. Det var et held for
Undersøkelsen at den til arbeidet har
kunnet anvende professor Vogt, som
baade er vor første autoritet i spørsmaal
av omhandlede art, og som allerede en
gang tidligere har indlagt sig stor
fortjeneste paa et tilsvarende omraade,
nemlig ved istandbringelse av Narvikbanen.
Det er ikke for intet at man i Narvik
har opkaldt en gate efter ham.
I foreliggende bok behandler
professoren spørsmaalene med sædvanlig
grundighet og belægger sine resultater paa
en meget tilfredsstillende maate med
mange tal. Han kan forutsi at den
projekterte bane vil faa en særdeles smuk
indtægt fra malmtransporten. Naar man
gjennemgaar hans bevisligheter faar man
et sterkt indtryk av at man med
nutidens undersøkelsesmidler, navnlig
diamantboring, har opnaadd en sikkerhet i
bedømmelsen av forekomster hvad
malmkvantum angaar, som maa være aldeles
forbausende for bergmænd av en litt
ældre skole. Naar man forhaabentlig om
ikke lang tid skrider til bygning av
Nordlandsbanen, vil man hvad
bergverksdriften angaar ha gode og solide fakta
at støtte sig til.
Vogts bok er forresten ikke alene av
interesse for baneinteresserte; men den
er kjærkommen for alle som har med
kis at gjøre, det vil si for den vigtigste
del av vort lands bergverksdrift. Den
indeholder navnlig en studie »om
kismarkedet«, dets fortid, nutid og fremtid
som er sjelden god.
I et tillæg behandler statsgeolog J.
Rek-stad linjealternativerne mellem Ranen og
Salten. (Se T. U. s. 303).
Hans Reusch.
Den nye Distriktschef i
Kristiania.
I statsraad den 28de mai er
distriktschef i Hamar, ingeniør Fr. I n g i e r
utnævnt til distriktschef i Kristiania
jernbanedistrikt efter avdøde
distriktschef Chr. A a s.
Distriktschef Ingier er født 1872.
Han uteksamin ertes i 1894 fra
Kristiania tekniske skoles bygningsavdeling
og ansattes samme aar ved Statsbanerne
til hvis administration han senere har
været knyttet uten avbrytelse. Først
tjenstgjorde han ved brokontoret fra
1894—1904, dernæst som
ingeniørassistent ved Hell—Sunnanbanens anlæg i
1904—05, som teknisk assistent ved
trafikdirektørens kontor 1905—07, som
driftsassistent paa Hamar i 1908,
endvidere som sekretær og senere
»direktørassistent« hos trafikdirektøren fra 1909
til 1912, da han ved iverksættelsen av
Statsbanernes nye
administrationsordning utnævntes til distrikschef i Ham ar
distrikt.
Distriktschef Ingier er kjendt som
en dygtig og energisk ingeniør med
betydelige administrative evner, som uten
tvil vil bli fuldt utnyttet i det store
og vanskelige jernbanedistrikt han nu
er kaldet til at overta. -
Om Ellipsen.
Ny Konstruktion av Ellipsekurven,
dens Tangenter og Diametre.
Av ingeniør, cand. real. J. Arneberg,
Trondhjem.
(Den utførlige fremstilling i „Zeitschrift für
Mathe-matischen und Naturwissenschaftlichen Unterricht")
I.
Skal der konstrueres en ellipse og man
kjender den store og lille halvakse, vil i
almindelighet konstruktionen utføres ut
fra ellipsens definition som det
geometriske sted for de punkter hvis
av-stande fra to faste punkter har en
konstant sum, eller ogsaa ved hjelp av de
koncentriske cirkler med store og lille
halvakse som radius.
Ingen av disse metoder forekommer
mig imidlertid at være helt
tilfredsstillende, hverken den første metcde med
de mange krydsbuer eller den anden
med den evindelige skraalinje, fra hvis
skjæringspunkt med begge cirkler
ellipsepunktet utiedes.
Skal der saa videre trækkes tangenter
fra et punkt utenfor ellipsen til samme
eller ellipsen skal konstrueres naar et par
diametre er git, stilles der ganske store
fordringer til konstruktørens hukommelse.
Som utgangspunkt for de i det
følgende viste konstruktioner har jeg —
istedetfor definitionen av ellipsen som
geometrisk sted — benyttet mig av det
affine slegtskap mellem cirkel og ellipse,
og betragter ellipsen som en langs én
akse homogent deformert cirkel —
ellipsens grundcirkel.
Vælges ellipsens lille halvakse (b) som
radius for grundcirkelen og refereres
cirkel og ellipse til et retvinklet
aksesystem for et fælles centrum O, kan det
let vises at denne deformation vil være
uttrykt ved ligningerne:
X = X - (1)
a
hvor (x, y) er koordinaterne for et
vil-kaarlig cirkelpunkt p, (X, T)
koordinaterne for det til p svarende ellipsepunkt P,
og a og b ellipsens halvakser.
Tegnes nu en ret linje $ under en
vinkel vQ med ir-aksen bestemt ved:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
