Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 25. 18 juni 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 juni 1915
TEKNISK UKEBLAD
329
samme og produktet av samme kvalitet
som ellers.
Den svenske spritfremstillingsmaate lar sig
derimot ikke kombinere med Strehlenerts
metode. I avbrændt mæsk efter denne
spritfremstillingsmaate lykkedes det ikke at faa
utfældt lignin i bearbeidbar form.
Efter Strehlenerts metode vindes 60—90
gram lufttør ligninsubstans pr. liter lut,
alt efter lutens beskaffenhet. Fra disse
tal er ikke trukket den brændselmængde
som medgaar til autoklavens opvarmning
under utfældningsprocessen. (Kfr. ingeniør
Strehlenerts avhandling i »Papir-Journalen«
nr. 13 for 1ste august 1914). Av zellpech
vindes pr. liter lut et større kvantum end
efter Strehlenert, da som ovenfor nævnt
zellpech indeholder alle lutens organiske
stoffer, mens efter Strehlenert vindes kun
ligninet.
Det har foreløbig været forutsætningen at
zellpech og lignin kun skulde anvendes til
brændsel. Som ovenfor berørt er imidlertid
disse organiske stoffer av en saadan
beskaffenhet at de utvilsomt før eller senere
vil faa en større værdi som utgangspunkt
for andre organiske forbindelser.
Ingeniør Strehienert har latt foreta en
tørdestillation av sin ligninsubstans. I en
efter min metode forgjæret lut har han
faat 10,64 cm3 absolut alkohol. Værdierne
av produkterne fra tørdestillationen av
ligninet, værdien av den vundne sprit og
endelig av den efter hans metode regenererte
SO2 og utvundne gips har han saa
omregnet pr. ton cellulose, idet han gaar ut
fra at der erholdes 10 m3 lut pr. ton.
Avfaldsluten skulde ha følgende værdi
pr. ton tør cellulose:
106,4 liter absolut alkohol à
20 øre.........................kr. 21,28
Ren kul 352,8 kg. à 2 øre. . » 7,05
Metylalkohol 6,3 kg. à 70 øre » 4,41
Aceton 0,75 kg. à 100 øre. . » 0,75
Eddikesyre 2,83 kg. à 100 øre » 2,83
Tjære 13,23 kg. à 3 øre . . » 0,40
Svovlsyrling 40 kg. à 7^ øre » 3,00
Gips 150 kg. à 3 øre ...» 4,50
Ved tørdestillation
tilgode-gjøres gaser:
CO 29,0kg.
C2H42,9 »
CH4 21,75»
H 33,35 »
Tilsammen i
kalori-værdi tilsvarende
1 324 821, som
omregnet paa stenkul
med en kaloriværdi
av 7000 svarer til
189 kg. stenkul à
■2 øre ....
3,78
kr. 48,00
Tørdestilleres zellpech, vil resultatet pr.
ton cellulose stille sig endda gunstigere for
de organiske produkters vedkommende, da
der som nævnt erholdes et større utbytte
zellpech end ligninsubstans pr. ton tør
cellulose.
Spriten utgjør som ovenfor sees den alt
overveiende del av de vundne værdier.
Ved utnyttelsen av sulfitluten er derved
veien utstukket. Først, utnyttes lutens
sukker til sprit og dernæst dens øvrige
bestanddele.
Tilslut en bemerkning om zellpechaskens
anvendelse.
Denne askes hovedbestanddel er kalk.
Desuten indeholdes litt kali. Begge disse
stoffer er som bekjendt plantenæringsstoffer.
En prøve av saadan aske blev indsendt til
Norges Landbrukshøiskole, hvor hr.
professor Sebelin velvilligst lot en av sine
assistenter, hr. kemiker Johnsen undersøke
den. Resultatet blev at askens
gjødnings-værdi viste sig at være ca. kr. 15,00 pr.
1000 kg.
(Fortsættes.)
+
Frederick W. Taylor.
Fra Amerika kommer meddelelsen om
at den bekjendte amerikaner Frederick
W. Taylor, organisatoren av det
verdensberømte »Taylor System of Scientific
Management«, er avgaat ved døden den
20de mårs d. a.
F. W. Taylor begyndte sin løpebane
som en almindelig arbeider ved Wm,
Sellers & Co. Philadelphia. Wm. Sellers
var foregangsmand paa verktøimaskiners
og verksteddrifts omraade, og verkstedet
var dengang utvilsomt det første i rang
i sit slags i Amerika.
Utrustet som Taylor var med en
ualmindelig skarp iagttagelsesevne og en
utpræget analytisk sans, indsaa han meget
snart at de driftsmetoder som anvendtes
ved verkstederne var høist mangelfulde
og at arbeiderne i almindelighet kun
utførte en brøkdel av det arbeide der
kunde utføres, om alt var planlagt
ifor-veien og lagt tilrette for arbeiderne,
likeledes — hvis verkstedet dreves rationelt
— at det da kunde betale sine arbeidere
betydelig mere end det verksted som ikke
dreves rationelt. Taylors løsen var: En
høi arbeidsløn med lave
produktionsomkostninger. At dette ikke var nogen tom
tale, viser resultaterne i de verksteder
hvor hans system er gjennemført og
hvor arbeiderne gjennemsnitlig tjener 1/å
over hvad der tjenes paa andre
verksteder, mens arbeidslønnen pr. enhet av
utført arbeide og den totale
produktionsomkostning pr. enhet er betydelig lavere
end ved andre verksteder, fordi der føres
saa meget mere arbeide gjennem verkstedet
end før.
I sin avhandling »Notes on Belting«
paaviser Taylor, at den gjængse praksis
med smaa remmer og lave remhastigheter
leder til tap direkte og indirekte; direkte
paa grund av remmens korte levetid og
indirekte ved tap av maskinernes og ar
beidernes tid paa grund av stansning
for at stramme eller reparere remmene.
I forbindelse med remmer er det paa sin
plads at indskyte den bemerkning, at
tiltrods for at Taylor i mange retninger
var yderst radikal, var han samtidig
meget konservativ. Da man saaledes for
ca. 12—15 aar siden paa mange
verksteder tok remmene av sine
verktøi-maskiner og satte elektriske motorer
istedenfor, saa sa Taylor til manges
for
undring kort og bestemt Nei. Det viste
sig ogsaa meget snart her — som paa
saa mange andre omraader — at Taylor
hadde ret, idet man virkelig har
eksempler paa verksteder som har tat motorerne
av og sat remmene paa igjen, likesom
det nu synes at være en temmelig
almindelig trossætning at en motor til
en gruppe maskiner er det eneste
rationelle. Kun undtagelsesvis er en maskin
som ikke konsumerer 10 HK eller mere
berettiget til sin egen motor.
Den mest epokegjørende bok som
Taylor har skrevet er »Machine Shop
Management« (omtr. i 1902), hvori han
for første gang fremlægger for
offentligheten sine teorier med hensyn til
verksteders administration. Han behandler
her emnerne »Divided Foremanship«,
»Time Study«, standardisering av
verksteders metoder og hjelpemidler etc. —
Det er disse teorier som nu — efter
mere end et decennium — begynder at bli
assimilert av de amerikanske og tildels
tyske industridrivende.
Opfindelsen av det nu almindelig
brukte »hurtigdreiende« staal skyldes
Frederick W. Taylor og kemikeren White
(metallurgist), hvorfor staalet (aar 1900)
fik navnet »Taylor-White High Speed Steel«.
Dette staal blev patentert og patentet
solgt til Bethlehem Steel Co., av hvilket
firma det blev fremstillet og bragt paa
markedet. Det blev imidlertid eftergjort
av andre staalverker baade engelske,
tyske og amerikanske; Bethlehem Steel
Co. anla sak, men tapte med den følge
at patentet nu praktisk talt er ugyldig,
hvilket selvfølgelig snarere øker end
formindsker opfindelsens værdi for
menneskeheten. Denne opfindelse alene har
revolutionert verksteddriften og
verktøimaskin-konstruktioner, og æren tilkommer Taylor
og White.
Taylor indsaa allerede i begyndelsen
av sin løpebane, hvor haabløst det er
ved kontorarbeidet ved et verksted at
benytte sig udelukkende av navner paa et
verksteds produkter og alle de til et
verksteds drift nødvendige artikler. Likeledes
forstod han hvor vildledende og
utilstrækkelig den gjængse bokførsel er for et
verksteds drift. Han formulerte derfor
en plan som gik ut paa ved symboler
(kombinationer av bokstaver eller
bokstaver og tal) at holde rede paa baade
et verksteds produkter, dets verktøi og
maskiner, de mangeartede artikler og
raaprodukter som medgaar til et
verksteds drift og dets bokførsel. Denne plan
som Taylor antagelig fattet for over 25 aar
siden, er saa logisk og mesterlig uttænkt
at den i løpet av de 15 sidste aar ingen
anden forandring har undergaat end at
forskjellige detaljer er forbedret, og
Taylors ideer er blit endmere
gjennemført i sin helhet. Taylors bokførsel
skiller sig i mange væsentlige dele fra den
gjængse og hans analyse over utgifter
ved et verksted vidner om en »master
brain« — den vil regnes blandt de
klassiske verker paa sit omraade.
Taylor avanserte hurtig fra arbeider
til formand, saa til verksmester, og
efterat han ved at benytte sin fritid til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
