Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 29. 16 juli 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 juli 1915
TEKNISK UKEBLAD
369
Resultatet av undersøkeiserne er følgende:
U- ■ " *’■ ■ ■■ — —
12 HK. 120 HK.
Indikert effekt, I. HK N ii,3 I5U *9,35 54 117 180
Bremset „ „ Ne 6,59 I2,45 *5,55 3* 91 149
Motorens mekaniske virkningsgrad .... nm 58,3 82,5 80,3 57 78 82
Brændoljeforbruk kg. pr. time ’ B 3,72 5,75 7,69 8,3° 16,4 25,8
Do. kg. pr. eff. HK-time . . b 0,564 0,462 0,495 0,266 0,180 o,i73
Kjølevandets begyndelsestemperatur tø = 11 >5° samt endetemperatur t 50,6 44,8 48,6 55,5 57,5 62,0
Kjølevandsmængde pr. kg. pr. time .... k 242 290 314 700 1290 1850
Varmeforbruk til kjølevandet pr. time kal. Wk 9490 9630 10940 30800 59400 92500
Varme omsat til ind. arbeide Wi 7*50 9550 T2250 34200 74000 I14000
Varme omsat til eff. arbeide ...... Wn 4170 7960 9850 19600 57600 94200
Totalt varmeforbruk pr. time W-B 10000. W 37200 57500 769OO 83000 164000 258000
Varmetap ved avløpsgaser (resten) Wg = W -Wi — Wk . . - Wg 2056a 38320 537IO 18000 30600 5*5°°
Motorens totale virkningsgrad ...... Wn W 11,2 13,8 I2,8o 23,6 35,0 36,5
Kjølevandsvarme og dampvarme (d. v. s.
spildvarme) opgit i kal. pr. eff. HK-time . . . — 4560 3850 39OO 1570 99° 970
Da der ved de nævnte anlæg kun biir
spørsmaal om meget lavt tryk, kan
kasserte dampkjeler her anvendes med fordel.
Jeg har i Sverige hat anledning til
nærmere at bese et par spildvarmeanlæg.
I det ene opsamledes al spildvarmen fra
en 8 eff. HK raaoljemotor ved hjelp av
en kassert rørkjel, fra hvilken det varme
vand var tilstrækkelig til at opvarme et
mindre verksted. Ved det andet, et
kommunalt elektricitetsverk som blev
Den samlede længde av Norges jernbaner var
ved driftsaarets begyndelse — iste juli 1913 —
3085,5 km. Hertil kom i løpet av driftsaaret
strækningerne Otta—Dombaas, 46. r km. og Aamli—
Tveitsund, 33.2 km., saaledes at banernes længde
pr. 30te juni 1914 var 3164.7 km.
økningen i omhandlede driftsaar falder alene
paa de rene statsbaner, hvis antal er 8, saaledes
at disses samlede længde okedes fra 660.2 km. til
739.4 km.; statsbaneinteressentskaperne, ialt 13,
hadde ved terminens utløp uforandret en længde
av 1971.1 km. og de 11 privatbaner en længde av
454.2 km. Av den samlede banelængde hadde ved
terminens utløp 1940.6 km. en sporvidde av 1.435 m.
(normalspor), 1101.1 km. en sporvidde av 1.067 m.,
26.0 km. en sporvidde av 1.0 (Thamshavnbanen)
og 96.2 km. en sporvidde av 0,75 m. (Nestun —
Osbanen, Sulitjelmabanen og
Urskog—Hølandsbanen).
De rene statsbaner og
statsbaneinteressentska-perne administreres av staten — dog saaledes at
hvert av interessentskaperne behandles som en
selvstændig økonomisk enhet.
I spidsen for administrationen staar hovedstyret
for statsbanerne, som sorterer under Departementet
for de offentlige arbeider. Hovedstyret bestaar av
i generaldirektør og 4 ham bistaaende
jernbanedirektører, hvorav 1 skal ha bygningsteknisk og
1 maskinteknisk utdannelse; foruten disse tiltrædes
hovedstyret av 2 stortingsvalgte medlemmer.
Samtlige statsbaner er indordnet i 9 distrikter, som
drevet med 2 dieselmotorer hver paa
350 eff. HK, blev alt det ca. 55 0 varme
kjøle vand ledet gjennem en 60 meter lang
rørledning til kommunens varmbadehus,
hvor det først opbevartes i en større
beholder for siden at pumpes frem til
anvendelsesstedet. Tilslut vil jeg fremholde
at driftslederne uttalte sig med stor
aner kjendelse om anlæggets økonomi,
hvorved de særlig betonet at den
nyttig-gjorte spildvarme spillet en betydelig rolle.
Statistik.
Norges Jernbaner 1913-14.
hvert forvaltes av en distriktschef. Distriktschefen
har til sin bistand efter behov: overingeniør,
kontorchef, inspektører m. fl. Distrikterne har sit navn
efter den by hvor vedkommende distriktschef har
sine kontorer. Der skal her meddeles hvilke
banestrækninger sorterer under hvert enkelt distrikt:
I. Kristiania distrikt.
1) Smaalensbanen, strækningen
Kristiania—riks-grænsen (vestre og østre linje), tilsammen 249 km.
2) Kristiania—Gjøvikbanen med sidelinje, tils. 188
km. 3) Kongsvingerbanen, strækningen Lillestrøm
—riksgrænsen, 115 km. 4) Solørbanen mellem
Kongsvinger og “Elverum, 936 km. Den samlede
banelængde inden distriktet er 645.6 km.
II. Drammens distrikt.
5) Kristiania—Drammenbanen, 52.9 km. 6)
Drammen—Skienbanen med sidelinjer, ialt 165.3
km. 7) Drammen —Randsfjordbanen med sidelinjer,
ialt 144.8 km. Den samlede banelængde inden
dette distrikt er 363 km.
III. Hamar distrikt.
8) Eidsvold—Ottabanen, 229.8 km. 9) Otta—
Dombaasbanen, 46.1 km. 10)
Hamar—Elverum-banen (Grundsetbanen) 38.1 km. n) Grundset —
Aamotbanen, 26.3 km. 12) Støren—Aamotbanen
fra Rena til Tønset, 156.8 km. Den samlede
banelængde inden distriktet er 497.1 km.
IV. Trondhjems distrikt.
12) Støren—Aamotbanen fra Tønset til Støren,
161 km. 13) Trondhjem—Størenbanen, 51 km.
De under nr. 10, ir, 12 og 13 nævnte enkelte
baner benævnes med et fællesnavn Rorosbanen.
14) Merakerbanen, strækningen Trondhjem
—riksgrænsen, 102.3 km. 15) Hell — Sunnanbanen, 105.2
km. Den samlede banelængde inden distriktet er
419.5 km.
V. Stavanger distrikt.
16) Jæderbanen, strækningen Stavanger
—Egersund, 76.3 km. 17) Egersund —Flekkefjordbanen,
72.8 km. Den samlede banelængde inden distriktet
er 149. i km.
VI. Bergens distrikt
omfatter kun 18) Bergen—Voss—Hønefossbanen, •
402.3 km.
VII. Kristiansand distrikt
omfatter 19) Sætersdalsbanen, strækningen
Kristiansand—Bygtandsfjord, 78.4 km.
VIII. Narvik distrikt
omfatter 20) Ofotbanen, strækningen
Narvik—riksgrænsen, 41.9 km.
IX. Arendal distrikt
omfatter 21) Arendal —Tveitsundbanen med
sidelinje tils. 113.4 km.
Nr. 2, 4, 9, 15, 17, 19, 20 og 21 er rene
statsbaner; de øvrige er statsbaneinteressentskaper.
De bestaaende privatbaner er:
1) Den norske Hovedjernbane, 67.8 km. 2) Nestun
— Osbanen, 26.3 km. 3) Lillesand —Flaksvandbanen,
16.6 km. 4) Sulitjelmabanen, 13.1 km. 5) Urskog
— Hølandsbanen, 56.8 km. 6)
Tønsberg—Eidsfoss-banen, 48.0 km. 7) Holmestrand—Vittingfossbanen,
30.4 km. Denne bane har 6.0 km. fælleslinje med
forangaaende. 8) Lierbanen, 20.6 km. 9)
Valdres-banen 108.6 km. 10) Thamshavnbanen, 26.0 km.
11) Rjukanbanen, 46 km. Banens to adskilte dele
forbindes ved færge over Tinnsjøen.
I »Teknisk Ukeblad« for 1913 og 1914 er der
redegjort for jernbanernes fordeling inden de
forskjellige amter og stifter i forhold til indbyggertal
og flateindhold; da der ikke er indtraadt nogen
væsentlig forandring i disse forhold skal de
dennegang ikke omhandles.
Den i samtlige baner pr. 30te juni 1914
nedlagte kapital (foruten anlægskapital tillike beløp
anvendt til rullende materiel, utvidelse og
forbedringer) og hvormeget derav er utlagt av staten,
fremgaar av følgende tabel:
Anvendt kapital kr. Derav statens utlæg kr.
Rene statsbaner. . 77 364 992.33 68 227 261.33
[-Statsbaneinteressentskaper-]
{+Statsbaneinteres- sentskaper+} . . . 2ti 337 861.94 156 656676.20
Samtlige statsbaner 288 702 854,27 224 883 937.55
Hovedbanen . . . 18 691 943.54 13 952 025.6t
Andre privatbaner 22 740647.10 5 IO* 384 40
Samti. privatbaner 41 432590-64 *9 053410.01
Samtlige baner . . 330 135 444 9* 243 937 347 56
I renter og utbytte har statskassen hævet i
1913 —14 av Statsbanerne kr. 2137658.54 og av
privatbanerne (kun Hovedbanen) kr. 509 258.72,
tilsammen kr. 2646917.26 eller 1.12 pct. av den
utlagte kapital; i 1912 —13 var utbyttet 1.40 pct.
I 1913 —14 var bruttoindtægten ved samtlige
baner ialt kr. 34043416 eller kr. 10835 Pr- km.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
